Hvorfor skrive et indlæg om Warren Zevon med udgangspunkt i hans anden selvbetitlede udgivelse fra 1976? Hvorfor ikke hans debutalbum fra 1969, Dead or Alive og hvorfor ikke hans tredje udgivelsen, Excitable Boy fra 1978, som blev hans kommercielle gennembrud? Hvis der kan tales om, at han nogensinde fik et i bredere kredse!

En årsag, som ikke har noget med indholdet at gøre, er, at det i år er 50 år siden at albummet; Warren Zevon, udkom. På dette album viste han, hvor stort et potentiale han rummede, som komponist og tekstforfatter. Et potentiale, som blev udløst på de efterfølgende udgivelser. 

Mit kendskab til Warren Zevon startede ikke med nogle af de omtalte albums, men med det fantastiske livealbum; Stand In The Fire, fra 1980. Albummet er på min liste over alle tiders bedste livealbums!

Seks af Warren Zevons albums fra perioden 1976 og til 1987 er, efter min overbevisning, de bedste han udgav. Det drejer sig om: Warren Zevon (1976), Excitable Boy (1978), Bad Luck Streak in Dancing School (1980), Stand in the Fire (1980), Send The Envoy (1982) og Sentimental Hygiene (1987).

Warren Zevon døde i 2003. Året før havde han fået konstateret en aggressiv lungekræft. Få uger inden hans død blev det glimrende album; The Wind, udgivet. Et album som modtog to Grammy Awards. I 2025 blev Warren Zevon optaget i Rock and Roll Hall of Fame.

Dette indlæg omhandler først og fremmest en gennemgang af Zevons albums fra 1976 til 1987, samt hans sidste udgivelse i 2003; The Wind.

Jackson Browne blev igangsætteren og en ven gennem livet.
Til udgivelsen af albummet; Warren Zevon, fik han ikke mindst hjælp fra Jackson Browne, som skaffede ham en kontrakt med sit pladeselskab; Elektra/Asylum. Derover producerede albummet og medvirkede som musiker. Jackson Browne kan med rette i den tidlige karriere kaldes Zevons protegé, men Browne var med ham gennem hele karrieren.

På tidspunktet for udgivelsen var Jackson Browne slået igennem i USA, som en af 70'ernes helt store sanger og sangskriver fra Laurel Canyon-området i Los Angeles. Han opnåede anerkendelse på lige fod med f.eks; Joni Mitchell, James Taylor og Carol King.

Jackson Browne var ikke den eneste, der hjalp Warren Zevon i gang med karrieren og som støttede ham, når han faldt i de mørke huller - som personerne i hans sangtekster gjorde. Linda Ronstadt har indspillede flere af hans sange, og tv-værten David Letterman havde ham med adskillige gange i sit: The Late Show. Både som gæst, men også som vikar for showorkesters leder. David Letterman var en stor beundre af Zevons musik og af hans person.

Dernæst kom hjælpen fra det store udtræk af kendte musikere fra det, der med udgangspunkt i Los Angeles, blev kaldt West Coast Rock. En scene, som Jackson Browne var en del af. Det var ikke lige den genre, som kendetegnede Warren Zevons musik, men den lånte nogle musikere og elementer af den.

Efter årene på Elektra/Asylum Records blev Zevons fortsatte karriere på flere pladeselskaber ikke den store succes, hvad der i høj grad skyldtes et ofte tilbagevendende misbrug af alkohol og stoffer. Rent musikalsk mistede hans udtryk langsomt sit særpræg. Flere af hans produktioner lød for meget af 1980’ernes dominerende synthesizere og fremtrukne bastante trommelyd. I mine ørene kom han på nogle sang til at lyde "Bruce Springsteen-agtig". Måske som et bevidst forsøg på sælge ham? Tekstmæssig fastholdt han sit karakteristiske fortællende univers.

Sentimental Hygiene fra 1987, udgivet på Virgin Records, blev det sidste af Zevons album for en længere periode, som jeg anskaffede mug - indtil udgivelsen af; The Wind i 2003. De mellem lignende albums tydede på, at Zevon ikke havde styr på karrieren.

Billedlige tekster; som film med åbne slutninger.
Warren Zevons sangtekster er i en klasse for sig, og han blander mange komplekse elementer i de samme sange, som; sort humor, mytologi, historie, kærlighed, død og absurditeter.  Det hele med en vis ironi og glimt i øjet. Ofte refererer han til amerikanske forfatter og deres værker samt til episoder og perioder i amerikansk historie. Teksterne beviser indsigt og viden blandet med intelligens.

Tekster, som kan fremstå som små noveller, handler ofte om mennesker, der selvforskyldt er havnet i kaotiske situationer på grund af forkerte beslutninger. Situationer de ikke kan komme ud. Personerne er hverken helte eller antihelte. Zevon er aldrig fordømmende over for sine personer.

Generelt er teksterne skrevet som små noveller i et meget billedligt sprog. De er små film på nethinden og åbne i deres slutninger. Lytteren må ræsonnere over egen fortællingens mulige slutninger. Zevon beskriver ofte situationer, han selv er havnet som følge af misbrug af alkohol og stoffer, som almene situationer, vi alle kan havne i.

Kærligheden både den lykkelige og den ulykkelige er ligeledes en del af Zevons tekstunivers. Han har gennem tiden skrevet flere flotte indlevende kærlighedssange.

Ved omtalen af Zevons albums følger teksten efter gengivelsen af de enkelte sange, så de kan læses, samtidig med at de høres.

Opvæksten satte sit præg på sangskrivningen.
Faderen, William "Stumpy" Zevon, var professionel bookmaker og havde forbindelser til den berygtede Los Angeles-gangster Mickey Cohen og dennes bande. Moderen, Beverly Zevon, var af engelsk afstamning og voksede op i en mormon-familie. Familien flyttede flere gange rundt mellem Arizona og Californien, mens Warren var barn. Faderen afsøgte konstant nye territorier for sin spillevirksomhed, og ægteskabet var i det hele taget meget turbulent.

På trods af den vanskelige familiebaggrund viste Zevon tidligt et stort musikalsk talent. Som 13-årig fik han lejlighed til at besøge den berømte komponist Igor Stravinsky og modtog kortvarigt undervisning i moderne klassisk musik. Han havde tanker om at blive klassisk komponist.

For Warren var Familielivet var konfliktfyldt med en fraværende og kriminelt involveret far, samt en anstrengt relation til sin stedfar. Forældrene blev skilt, da han var 16 år, og Warren havde en evig følelse af ikke rigtig at høre til nogen steder. Han blev i sin skoletid anset for at være meget talentfuld og for at have en høj intelligens. Hans evner blev aldrig udfoldet i skolen, hvor han, som følge af familiens mange flytninger, aldrig faldt til. Som teenager droppede han ud af high school og flyttede til New York. Turen hertil foregik i en sportsvogn, han fik i gik i gave af sin far. Bilen var vundet i kortspil!

I New York lykkedes det ikke Warren Zevon at tilkæmpe sig en karriere som folkesanger. Scenen var her på det tidspunkt godt besat. Det blev til enkelte jobs, mens han brugte tiden på at skrive sange. Turen gik tilbage til Los Angeles, hvor han blev ansat af pladeselskabet; White Whale Records. Selskabet ansatte ham som sangskriver, session musiker, jingle-komponist m.m.

Zevons pladedebut med duoen; lyme and cybelle.
Zevon, født i Chicago i 1947, pladedebuterede i 1966 med udgivelsen af singlen; Follow Me. Zevon havde sammen med Violet Santangelo, en ven fra High School-tiden, dannet folk-rock duoen; lyme and cybelle. De havde indgået en kontrakt med White Whale Records. Det blev kun til udgivelsen af to singler med Warren Zevon, som medlem af duoen. Han valgte selv at trække sig. Duoen fortsatte, men med en erstatning for Zevon.

B-siden af; Follow Me, indeholdt sangen; Like The Seasons. Ligesom A-siden var den skrevet af Zevon og Santangelo i fællesskab. Like The Seasons er særlig interessant, da det blev kendt i en anden og større sammenhæng. Forklaringen ligger hos White Whale Records. 

Lyme & cybelle delte pladeselskab med det kendte band; The Turtles. Gruppen var selskabets største aktiv og havde fra midten af 1960’erne og nogle år frem en række store hits som; Happy Together, She’d Rather Be with Me, Elenore og It Ain’t Me Babe. The Tuttles, opkaldt sådan for at kunne matche The Beatles og The Byrds, indspillede en coverversion af; Like The Seasons. Valget viste, at Zevon skrev gode sange.

Ligeledes indspillede Turtles en anden lyme and cybelle sang; Outside Chance, som duoen aldrig selv udgav.

Debutalbum floppede; vennerne og kolleger trådte hjælpende til
Det - delvist - selvproducerede soloalbummet; Dead or Alive, udgivet under navnet Zevon, som fulgte efter opløsningen af lyme & cybelle, blev udgivet på; Imperial Records - fra 1963 en del af; Liberty Records. Debut'en blev ikke på White Whale Records, som Zevon var tilknyttet. Selskabet havde økonomiske problemer og lukkede i 1970. Kim Fowley, en af 60’erne og 70’ernes helt store kult-producere, startede på opgaven, men sprang fra da han fandt Zevon umulig at samarbejde med. Albummet blev først udgivet i Tyskland i 1969 og året efter i USA.

Albummet gav ikke Warren Zevon den solokarriere, han satsede på. Dertil var det simpelthen for dårligt, virkede ufærdigt, og dermed blev interessen for ham ikke stor. På albummet kan tydeligt høres tendenser til den musik, der siden hen kom til at være karakteristisk for Warren Zevon.

Han blev dog, trods den udeblevne personlige karriere, i musikbranchen. Han turnerede som pianist og bandleder for The Everly Brothers. Efter brødrene gik hver til sit, arbejdede han først og fremmest for Phil Everly.

Da de, job Warren Zevon skaffede sig, ikke gav tilstrækkeligt udbytte, valgte han for en kortere periode at arbejde som bartender i Barcelona. Hurtigt tilbage til Los Angeles igen, hvor han kom til at bo som nabo til Stevie Nicks og Lindsey Buckingham, som havde kontakter til Jackson Browne.

Efter bekendtskabet med Jackson Browne, gik det stærkt. Når man sammenligner Dead or Alive, allerede titlen er sigende for Zevons tekstunivers, med det efterfølgende album, høres det, hvordan det på glimrende vis lykkedes Jackson Browne at finpudse og slibe kanterne af Zevons musik, så den fortsat bevarede sit særpræg.

Browne skaffede ham en pladekontrakt med Elektra/Asylum Records, som han selv udkom på, producerede og samlede et stærkt hold musikere; medlemmer fra Fleetwood Mac og The Eagles, Linda Ronstadt, Bonnie Raitt og Carl Wilson fra Beach Boys.  Med det selvbetitlede album fik Zevon gang i en anmelderrost karriere. Derfor regnes den for hans første reelle udgivelse. Den kommercielle succes fulgte senere.

En anden kunstner fra den californiske scene, som gav Warren Zevons karriere et skub, var Linda Ronstadt. Efter udgivelsen af Warren Zevon i 1976 opkaldte hun sin udgivelse senere på året efter Zevons sang; Hasten Down The Wind. Hendes udgave blev utrolig populær og skærpede opmærksomheden på, hvem Warren Zevon var. Linda Ronstadt har gennem sin karriere indspillet flere Zevon-sange.

Warren Zevon-udgivelsen viste hans talent som tekstforfatter og komponist.
Dette album, hvad flere anmeldere har kaldt Zevons bedste udgivelse, rummer flere af hans legendariske sange; Desperados Under Eaves, The French Inhealer, Carmelita og Poor Poor Pitiful Me

Desperados Under the Eaves omtales som en af hans bedste sange nogensinde. Ikke mindst, hvad angår teksten erkendelse af, at verdenen ikke nødvendigvis bliver bedre. Selvom, der sker en masse omkring en, hænger man fast i sin skæbne.

I was sitting in the Hollywood Hawaiian Hotel;
I was staring in my empty coffee cup.
I was thinking that the gypsy wasn’t lying:
All the salty margaritas in Los Angeles,
I’m gonna drink 'em up.

And if California slides into the ocean —
Like the mystics and statistics say it will —
I predict this motel will be standing…
Until I pay my bill.

Don’t the sun look angry through the trees?
Don’t the trees look like crucified thieves?
Don’t you feel like desperados under the eaves?
Heaven help the one who leaves.

Still wakin’ up in the mornings with shakin’ hands;
And I’m tryin’ to find a girl who understands me.
But except in dreams, you’re never really free.
Don’t the sun look angry at me?

I was sitting in the Hollywood Hawaiian Hotel;
I was listening to the air conditioner hum…
It went mm, mm, mm, mm

Look away, down Gower Avenue

How're you going to make your way in the world
When you weren't cut out for working
When your fingers are slender and frail
How're you going to get around
In this sleazy bedroom town
If you don't put yourself up for sale

Where will you go with your scarves and your miracles
Who's gonna know who you are
Drugs and wine and flattering light
You must try it again till you get it right
Maybe you'll end up with someone different every night

All these people with no home to go home to
They'd all like to spend the night with you
Maybe I would, too

But tell me
How're you going to make your way in the world, woman
When you weren't cut out for working
And you just can't concentrate
And you always show up late

You said you were an actress
Yes, I believe you are
I thought you'd be a star
So I drank up all the money,
Yes, I drank up all the money,
With these phonies in this Hollywood bar,
These friends of mine in this Hollywood bar

Loneliness and frustration
We both came down with an acute case
And when the lights came up at two
I caught a glimpse of you
And your face looked like something
Death brought with him in his suitcase

Your pretty face
It looked so wasted
Another pretty face
Devastated
The French Inhaler
He stamped and mailed her
"So long, Norman"
She said, "So long, Norman"

I hear Mariachi static on my radio
And the tubes they glow in the dark
And I'm there with her in Ensenada
And I'm here in Echo Park

Carmelita hold me tighter
I think I'm sinking down
And I'm all strung out on heroin
On the outskirts of town

Well, I'm sittin' here playing solitaire
With my pearl-handled deck
The county won't give me no more methadone
And they cut off your welfare check

Carmelita hold me tighter
I think I'm sinking down
And I'm all strung out on heroin
On the outskirts of town

Well, I pawned my Smith Corona
And I went to meet my man
He hangs out down on Alvarado Street
By the Pioneer chicken stand

Carmelita hold me tighter
I think I'm sinking down
And I'm all strung out on heroin
On the outskirts of town

Carmelita hold me tighter
I think I'm sinking down
And I'm all strung out on heroin
On the outskirts of town

I'd lay my head on the railroad tracks
And wait for the Double "E"
But the railroad don't run no more
Poor, poor pitiful me

Poor, poor pitiful me
Poor, poor pitiful me
These young girls won't let me be
Lord have mercy on me
Woe is me

Well, I met a girl in West Hollywood
I ain't naming names
She really worked me over good
She was just like Jesse James
She really worked me over good
She was a credit to her gender
She put me through some changes, Lord
Sort of like a Waring blender

Poor, poor pitiful me
Poor, poor pitiful me
These young girls won't let me be
Lord have mercy on me
Woe is me

Well, I met a girl at the Rainbow bar
She asked me if I'd beat her
She took me back to the Hyatt House
I don't want to talk about it

Poor, poor pitiful me
Poor, poor pitiful me
These young girls won't let me be
Lord have mercy on me
Woe is me

Well, I met a girl from the Vieux Carre`
Down in Yokahama
She picked me up and she throwed me down
I said, "Please don't hurt me, Mama"

Med Excitable Boys kom den ønskede succes.
Efter udgivelsen af Warren Zevon tog Jackson Browne vennen med på turne, hvor han fungerede som opvarmning. Tiden nærmede sig for en efterfølger. Browne var igen klar til at være producerer, men han fik ikke lov til at være ene om det. Guitaristen Waddy Wachtel blev tilknyttet projektet.

Warren Zevon kendte Waddy Wachtel, da han i 1972 havde hyret ham til at spille guitar på The Everly Brothers’, Stories We Could Tell. Samtidigt sluttede han sig til dem på den efterfølgende turné. Året efter spillede Wachtel guitar for Zevons naboer, Lindsey Buckingham and Stevie Nicks, på deres første album. Ligeledes her fulgtes han med på den opfølgende turné. Måske blev Wachtel tilknyttet for at skabe et mere rockende udtryk og dermed sætte Zevon fri af Jackson Brownes mere ”bløde” rock. En opgave, der lykkedes fuldt ud på albummet; Excitable Boy.

På  Excitable Boys blev der skruet lidt ned for stjernebesætningen. De fleste af musikerne var tilknyttet Jackson Brownes band; Russel Kunkel (trommer), Bob Glaub (bas), og Leland Sklar (bas). Der til kom de to trommeslagere Rick Moratto og Jeff Porcaro.

Guitaristen og produceren - også fra Los Angeles; David Lindley, arbejdede i de år, hvor Zevon var på Elektra/Asylum, med både ham og Jackson Browne. Lindley spiller nogle flotte guitarsoli på flere af Zevons sange. I 1981 dannede Lindley sit eget band i forbindelse med sit debutalbum El Rayo-X, produceret af - Jackson Browne.

Gav Excitable Boy Zevon et kommercielt gennembrud, var anmelderne knap så begejstret denne gang. Det viser en anmeldelse fra Allmusic:

“Musically, most of Excitable Boy is stuck in a polished but unexceptional FM pop groove, and only "Veracruz" hints at the artful intelligence of Warren Zevon's finest moments. It's hard to say if Zevon was feeling uninspired or just dumbing himself down when he made Excitable Boy, but while it made him famous, it lacks the smarts and substance of his best work”.

En efter min mening hård bedømmelse. Excitable Boy rummer flere fine sange, og den skal absolut regnes blandt hans bedste udgivelser.

Sange fra albummet: Roland the Headless Thompson Gunner , Lawyers, Guns and Money, Excitable Boy.

Roland the Headless Thompson Gunner
Roland was a warrior from the Land of the Midnight Sun
With a Thompson gun for hire, fighting to be done
The deal was made in Denmark on a dark and stormy day
So he set out for Biafra to join the bloody fray

Through sixty-six and seven they fought the Congo war
With their fingers on their triggers, knee-deep in gore
For days and nights they battled the Bantu to their knees
They killed to earn their living and to help out the Congolese

Roland the Thompson gunner...

His comrades fought beside him - Van Owen and the rest
But of all the Thompson gunners, Roland was the best
So the CIA decided they wanted Roland dead
That son-of-a-bitch Van Owen blew off Roland's head

Roland the headless Thompson gunner
Norway's bravest son
Time, time, time
For another peaceful war
But time stands still for Roland
'Til he evens up the score
They can still see his headless body stalking through the night
In the muzzle flash of Roland's Thompson gun
In the muzzle flash of Roland's Thompson gun

Roland searched the continent for the man who'd done him in
He found him in Mombassa in a barroom drinking gin
Roland aimed his Thompson gun - he didn't say a word
But he blew Van Owen's body from there to Johannesburg

Roland the headless Thompson gunner...
The eternal Thompson gunner
still wandering through the night
Now it's ten years later but he still keeps up the fight
In Ireland, in Lebanon, in Palestine and Berkeley
Patty Hearst heard the burst of Roland's Thompson gun and bought it

Well, I went home with the waitress
The way I always do
How was I to know
She was with the Russians, too

I was gambling in Havana
I took a little risk
Send lawyers, guns and money
Dad, get me out of this

I'm the innocent bystander
Somehow I got stuck
Between the rock and the hard place
And I'm down on my luck
And I'm down on my luck
And I'm down on my luck

Now I'm hiding in Honduras
I'm a desperate man
Send lawyers, guns and money
The shit has hit the fan

Excitable Boy
He went down to dinner in his Sunday best
"Excitable boy," they all said
And he rubbed the pot roast all over his chest
"Excitable boy," they all said
Well, he's just an excitable boy

He took in the 4 A.M. show at the Clark
"Excitable boy," they all said
And he bit the usherette's leg in the dark
"Excitable boy," they all said
Well, he's just an excitable boy
Hey

He took little Suzie to the Junior Prom
"Excitable boy," they all said
And he raped her and killed her, then he took her home
"Excitable boy," they all said
Well, he's just an excitable Boy

And after ten long years they let him out of the home
"Excitable boy," they all said
And he dug up her grave and built a cage with her bones
"Excitable boy," they all said
Well, he's just an excitable boy
Hey

Bad Luck Streak in Dancing School: Nok mit favorit album
Warren Zevon fik sin berømmelse, men den havde også sin pris. Med berømmelse fulgte et alkohol- og stofmisbrug, men inden indspilningen af albummet gennemgik Zevon et vellykket afvænningsprogram.

Dette fjerde album fik tekstmæssigt et andet udtryk end de tidligere albums. Væk var de dystre og ironiske tekster - og egentlig også humoren. Disse Zevon ”dyder” blev erstattet af det mere nære og følelsesmæssige; en undren over livet.

Waddy Wachtel var som producer blevet erstattet af Greg Ladanyi. Som guitarist medvirkede han på to numre, ellers var guitaren blevet overtaget af Joe Walsh, David Lindley, Bruce Springsteen og Jackson Browne

Albummet fik følgende ord med på vejen af Allmusic, som fortsat ikke er helt tilfreds:

“While Bad Luck Streak in Dancing School didn't quite return Zevon to the top of his game, it made clear that the quality of Warren Zevon was no fluke, and is a stronger effort than Excitable Boy in nearly every respect”.

Sangen; Bad Luck Streak in Dancing School, er fortællingen om de forventninger omgivelserne har til en, de repressalier, der kommer, når man fejler, og ikke mindst den selvbebrejdelse, der følger ned nederlaget. Den selvbiografiske kærlighedssang; Emty-Handed Heart, handler om skilsmissen fra Crystal Zevon på grund af hans alkoholisme og stofmisbrug.

Særlig er sangen; Jeannie Needs a Shooter, som Bruce Springsteen oprindeligt skrev til udgivelsen; Born to Run, men som ikke kom med. I 1972 var sangen i en akustisk udgave på setlisten til Bruce Springsteens koncerter. Warren "fik" sangen og skrev en ny tekst til den.

Teksten er et godt eksempel på alle de elementer, Zevon har med i sine sange: Uopnåelig kærlighed, klasseforskelle, amerikansk våbenkultur, referencer til amerikansk historie.

Bruce Springsteen udgav sin version af den i 2020 på albummet; Letter To You.

Bemærk det lille stykke klassiske musik, komponeret af Zevon, der indleder sangen. En overgang havde han tanker om at blive klassisk pianist.

Bad luck streak in dancing school
Down on my knees in pain
Bad luck streak in dancing school
Swear to God I'll change
Swear to God I'll change
Swear to God I'll change
Swear to God I'll change
Pauline, don't make me beg

Bad luck streak in dancing school
Down on my knees in pain
I've been acting like a fool
Pauline I swear I'll change
Down on my knees in pain
Down on my knees in pain
Down on my knees in pain
Down on my knees in pain

Bad luck streak in dancing school
Down on my knees in pain
I've been breaking all the rules
Swear to God I'll change
Swear to God I'll change
Swear to God I'll change
Swear to God I'll change
Swear to God I'll change

Down on my knees in pain
Down on my knees in pain
Down on my knees in pain
Down on my knees in pain

All these empty places, I try so hard to fill
Will I find another love? I pray to God I will
Girl, we had some good times, time does not stand still
It's rolling like a rock slide, down the hill

I've met someone I care for, I know she cares for me
Will I fall in love again? It's a possibility
But, girl, we had some good times, that time cannot undo
No one will ever take the place of you

Heart jinxed condition, never sure how I feel
Trying to separate the real thing, from the wishful thinking
Sometimes I wonder if I'll make it without you
I'm determined to, I'll make my stand
And if after all is said and done
You'll only find one special one

(Remember when we used to watch the sun set in the sea)
Then I've thrown down diamonds in the sand
(You said you'd always be in love with me)
Then I've thrown down diamonds in the sand
(All through the night we danced and sang)
Then I've thrown down diamonds in the sand
(Made love in the mornings while the church bells rang)
Then I've thrown down diamonds in the sand

I was born down by the river where the dirty water flows
And the cold wind cut through me, it cut right through my clothes
And the anger and the yearning, like fever in my veins
Set the fire burning

She came down from Knightstown with her hands hard from the line
From the first time I laid eyes on her
I knew that she'd be mine
Her father was a lawman, he swore he'd shoot me dead
'Cause he knew I wanted Jeannie and I'd have her like I said

Jeannie needs a shooter
Shooter like me
Jeannie needs a shooter
Shooter on her side
Jeannie needs a shooter

We met down by the river, on the final day in May
And when I leaned down to kiss her, she did not turn away
I drew out all my money and together we did vow
To leave that very evening and get away somehow

Jeannie needs a shooter
Shooter like me
Jeannie needs a shooter
Shooter on her side
Jeannie needs a shooter

The night was cold and rainy down by the riverside
I was riding hard to meet her when a shot rang out behind
As I lay there in the darkness with a pistol by my side
Jeannie and her father rode off into the night

Jeannie needs a shooter

Zevons version af sangen ligger langt fra Bruce Springsteens:

Janey Needs A Shooter
Well Janey's got a doctor who tears apart her insides
He investigates her and silently baits her sighs
He probes with his fingers but knows her heart only through his stethoscope
His hands are cold and his body's so old
Janey turns him down like dope

Janey needs a shooter now
A shooter like me on her side
Janey needs a shooter now
A shooter man who knows her style
The way that I know her style

Well Janey's got a priest, from his marble pulpit he smiles
He provides consolation and he hears her confession at any time
In the pages of his Bible, he holds from what Janey hides
And with her doors open wide, she begs, "Come inside"
But he's been frozen so long on the outside

Janey needs a shooter now
A shooter like me on her side
Janey needs a shooter now
A shooter man who knows her style
The way that I know her style

Well Janey's got a cop who lives around the block
And checks on her every night
And her skin would turn pale as the siren he'd wail outside
When he knew I was inside
Janey's small and sometimes he scared her
So I held her real close, she was more saint than a ghost
And told her I so long had been prepared for her

Janey needs a shooter now
A shooter like me on her side
Janey needs a shooter now
A shooter man who knows her style
Janey needs a shooter now
A shooter like me on her side
Janey needs a shooter now
A shooter man who knows her style
The way that I know her style
A man who knows her style
The way that I know her style
A man who knows her style
The way that I know her style
A man who knows her style
The way that I know her style
A man who knows her style
The way that I know her style
A man who knows her style
The way that I know her style
A man who knows her style
The way that I know her style

Nedtur, sidste album på Elektra og skiftet til Virgin Records.
Efterfølgeren til Bad Luck Streak in Dancing School; The Envoy, blev udgivet i 1982. Efter endnu en nedtur forstod Zevon at kanalisere sine erfaringer ind i tilgangen til sin musik. På albummet konfronterede han sine indre dæmoner.

Albummet var, som det forrige, produceret af Warren Zevon selv i samarbejde med Greg Ladanyi og sammen med Waddy Wachtel, der igen var tilbage bag mixerpulten.

Med The Envoy præsenterede Warren Zevon og holdet bag produktionen, i nogle af sangene, et nyt lydbillede, men bevarede samtidigt kontinuiteten fra tidligere albums. Det var muligt som følge af, at en eller flere fra holdet bag den tidligere udgivelser altid fulgte med til den næste. Ikke mindst Zevon selv!

Flere af sangene på The Envoy blev tilført en ”moderne” og dominerende synthesizer-lyd suppleret med en mekanisk fremtrædende trommelyd. Zevon spillede selv synthesizer. Var forandringen et krav fra pladeselskaber i håb om at tiltrække et bredere publikum til Zevons udgivelser?

Tendensen høres allerede på åbningsnummeret; The Envoy, som uden sammenligning må være den mest direkte politiske sang Zevon har skrevet. Teksten beskriver meget indsigtsfuldt situationen i Mellemøsten i 1982, hvor USA var stærkt engageret.

Ellers kredser teksterne omkring Zevons egen situation gennem de mange nedture pga. misbrug af alkohol og stoffer.

The Envoy blev ikke en kommerciel succes og Elektra/Asylum fyrede Zevon. Der skulle gå fem år, inden der kom et nyt album fra Warren Zevon.

Nuclear arms in the Middle East
Israel is attacking the Iraqis
The Syrians are mad at the Lebanese
And Baghdad does whatever she please
Looks like another threat to world peace
For the envoy

Things got hot in El Salvador
CIA got caught and couldn't do no more
He's got diplomatic immunity
He's got a lethal weapon that nobody sees
Looks like another threat to world peace
For the envoy
Send the envoy
Send the envoy

Whenever there's a crisis
The President sends his envoy in
Guns in Damascus
Oh, Jerusalem

Nuclear arms in the Middle East
Israel is attacking the Iraqis
The Syrians are mad at the Lebanese
And Baghdad do whatever she please
Looks like another threat to world peace
For the envoy
Send the envoy . . .
Send for me

Charlie dealt in pharmaceuticals
Charlie used to sell me pills
Yesterday his sister called to tell me
He'd been killed

Some respectable doctor from Beverly Hills
Shot him through the heart
Charlie didn't feel a thing
Neither of them did
Poor kid

Charlie dealt in pharmaceuticals
He sold those expensive drugs
I gave Charlie all my money
What the hell was I thinking of?

Charlie had to take his medicine
Charlie got his prescription filled
I came to say goodbye
I'm sorry Charlie died
I came to finish paying my bill
I came to finish paying my bill
I came to finish paying my bill
I came to finish paying my bill

Charlie dealt in pharmaceuticals
Charlie used to sell me pills
Yesterday his sister called to tell me
He'd been killed

Charlie had to take his medicine
Charlie got his prescription filled
I came to say goodbye
I'm sorry Charlie died
I came to finish paying my bill
I came to finish paying my bill
I came to finish paying my bill
I came to finish paying my bill

When my Mama met my girl, she took me aside
She's a soft-spoken woman but she speaks her mind
She said "De de de de de de de de de de"
Let nothing come between you
De de de de de de de de de de
Don't let nothing come between you"
I went to see my friend to ask his advice
He just smiled and, "She's good around the eyes."
But I'd already made up my mind
Let nothing come between us

There are frustrated people in town
Who might envy us and try to bring us down
We know they don't really mean any harm
That doesn't mean we've gotta let 'em hang around

Got the license--got the ring
Got back the blood tests and everything
Putting on my boutonniere--It's her favorite flower
Then I'm walking down the altar and I'm gonna take the vow
De de de de de de de de de de
Don't let nothing come between us
De de de de de de de de de de
Don't let nothing come between us

There are frustrated people in town
Who might envy us and try to bring us down
We know they don't really mean any harm
That doesn't mean we've gotta let 'em hang around

I have advice for the young and old
If I may be so bold
When you find someone to have and hold
Don't let nothing come between you
De de de de de de de de de de
Get together and let nothing come between us
De de de de de de de de de de
Get together and let nothing come between us

En pause, et givende sideprojekt og nyt album
Efter fem år uden en indspilning i eget navn, var der i 1987 med; Sentimental Hygiene, nyt fra Warren Zevon på nyt pladeselskab; Virgin.

Tiden havde Zevon bl.a. brugt til at finde nye musikalske samarbejdspartnere. Bærende kræfter på indspilningen var tre nye musikere; alle fra bandet R.E.M. Der var tale om Peter Buck, guitar, Bill Berry, trommer og på bas Mike Mills. De tre havde, som et sideprojekt, spillet sammen med sangeren Bryan Cook ved en koncert i 1984 under navnet; Hindu Loves Gods.

Ved den anden koncert samme år kom R.E.M.s sanger Michael Stipe med på vokal og Warren Zevon på keyboard og guitar. Zevon kendte R.E.M. gennem Peter Buck fra dennes universitetstid.

Dagen inden den anden koncert, fire i alt blev det til, gik/Berry/Buck/Mills/Cook og Zevon i studiet for at indspille en single; Gonna Have a Good Time Tonight (en Easybeat-sang) og Narrator, skrevet a Bill Berry, som R.E.M. spillede live, men ikke indspillede. Singlen blev udgivet i 1986. Indspilningen fandt sted under navnet; Hindu Love Gods

I august 1987 udgav Zevon sit 6. soloalbum; Sentimental Hygiene. Også denne gang havde Warren Zevon fået nye medproducere; Andrew Slater og Niko Bolas.

Interessant er det, at det midlertidige samarbejde med Mills, Berry og Buck i; Hindu Love Gods, åbenbart gav Zevon lyst til at arbejde videre med de tre i eget navn. Sammen med Zevon på guitar og keyboards udgjorde de grundstammen af studiemusikerholdet. Derudover var gæstelisten - endnu engang - lang: Mike Campell og Stan Lynch fra Tom Petty and The Heartbreakers, Bob Dylan, Don Henley, Jennifer Warnes, Mike Stipe m.fl.

Medvirken fra de tre R.E.M.-musikere, der på det tidspunkt var på vej mod deres store gennembrud med albummet Document, synes ikke at sætte det store musikalske præg på albummet. På sin vis er Sentimental Hygiene mere rockende end de tidligere Zevon-udgivelser. På den anden side kan det siges, at det heldigvis var et typisk Zevon album, men med en mere tidssvarende 80’er-lyd. Hvilket sikkert skyldtes det nye producerhold.

Mit overordnede indtryk af albummet er, at det på sine steder i lydbilledet minder mere om Bruce Springsteens end om R.E.M.’s. Tekstmæssigt holder det status.

Every day I get up in the morning and go to work
And do my job-whatever
I need some
Sentimental Hygiene
Everybody's at war these days
Let's have a mini-surrender
I need some Sentimental hygiene

Everybody's had to hurt about it
No one wants to live without it
It's so hard to find it
Sentimental hygiene

Every night I come home exhausted
From trying to get along
I need some
Sentimental hygiene

Some nights I drive my car
Up and down the boulevard
It's so hard to find it
Sentimental hygiene

Everybody's had to hurt about it
No one wants to live without it
It's so hard to find it
Sentimental hygiene

Some nights I drive my car
Up and down the boulevard
It's so hard to find it
Sentimental hygiene
Sentimental hygiene
I need some Sentimental hygiene

I was born in '63
Got a little job in the factory
I don't know much about Kennedy
I was too busy working in the factory

We got a kid that's two, we got another one due
We get by the best we can do
The factory's got a good medical plan
And, cousin, I'm a union man
Saying, "Yes, sir, no, sir
Yes, sir, no, sir
Yes, sir, no, sir"
Work!

I was born in Mechanicsburg
My daddy worked for Pontiac 'til he got hurt
Now he's on disability
And I got his old job in the factory
Saying, "Yes, sir, no, sir
Yes, sir, no, sir
Yes, sir, no, sir"
Work!
Yeah

Ooh
Ooh-ooh-ooh

Early in the morning, I feel a chill
The factory whistle blows loud and shrill
I'd kill my wife or she'd kill me
But we gotta go to work in the factory
Six days a week at the factory
Up early in the morning at the factory
I've been working in the factory
Johnny, I've been working in the factory
Kickin' asbestos in the factory
Punchin' out Chryslers in the factory
Breathin' that plastic in the factory
Makin' polyvinyl chloride in the factory
Yeah

I woke up this morning and I fell out of bed
Trouble waiting to happen
Should've quit while I was ahead
Trouble waiting to happen
I turn on the news to the Third World War
Open up the paper to World War Four
Just when I thought it was safe to be bored
Trouble waiting to happen
Trouble waiting to happen

The mailman brought me the Rolling Stone
Trouble waiting to happen
It said I was living at home alone
Trouble waiting to happen
I read things I didn't know I'd done
It sounded like a lot of fun
Well, I guess I've been bad or somethin'
Trouble waiting to happen
Trouble waiting to happen

Trouble waiting to happen
Teardrops ready to start
Trouble waiting to happen
To my heart

This just ain't gon' be my day
Trouble waiting to happen
Things just ain't gonna go my way
Trouble waiting to happen
My day was over by a quarter to ten
I climbed right back into bed again
I'd write this down if I could hold a pen
I might get better but I don't know when
And so I'm gonna wait right here 'til then
Trouble waiting to happen
Trouble waiting to happen

Trouble waiting to happen
Teardrops ready to fall
Trouble waiting to happen
To us all

Trouble waiting to happen
Trouble waiting to happen
Huh, huh
Trouble waiting to happen
Trouble waiting to happen

Shadows falling in the noonday sun
Blue feeling to the maximum
Look what happens when you love someone
And they don't love you

The heartache
The risk you run
The chance you take
When you love someone
And the sorrow
For the lonely one
When the heartache comes

Never thought I'd be alone like this
Guess I should have been a realist
That's the trouble with relationships
They end too soon

And the heartache
The risk you run
The chance you take
When you love someone
And the sorrow
For the lonely one
When the heartache comes
And the darkness falls
And the rain comes down
In the midst of spring
There's a sadness in the heart of things

And the heartache
The risk you run
The chance you take
When you love someone
And the sorrow
For the lonely one
When the heartache comes

Shadows falling in the noonday sun
Blue feeling to the maximum

En afstikker i indspilning blev til udgivelsen: Hindu love Gods.
Omkring halvvejs i arbejdet med Sentimental Hygiene holdt bandet en pause fra planen og indspillede i løbet af en nat 10 coversange. Hovedsagelig bluesklassikere, et countrynummer og en Prince-sang.

Nattens indspilninger blev først udgivet i 1990 under navnet; Hindu Loves Gods på Zevons selskab, Giant. Efter sigende var det Zevons manager, der pressede på for at få optagelserne udgivet. Hvad de øvrige tre accepterede.

En chance til på Virgin Records, og så sluttede den kontrakt.
Sentimental Hygiene blev ikke den store salgssucces, albummet nåede en 63. plads på den amerikanske Billboard-liste. men ren musikalsk blev den an anmelderne rost valgte at give Zevon endnu en chance. I 1989, året hvor Berlinmuren faldt, udsendte Virgin Records Zevon-albummet; Transverse City. Der blev ikke sparet på kræfterne for at lave en kommerciel succes. Følgende blev bl.a. hentet ind i studie: Neil Young, Jerry Garcia (Grateful Dead), Mike Campbell, David Gilmour og Chick Corea.

Udgivelsen, som var et konceptalbum om en verden i kaos og forfald, blev ikke mindre end en fiasko og et farvel til Zevon fra Virgins side.

Transverse City er ikke nærmere omtalt her , men vil blive senere i et særskilt indlæg.

Show-værten, David Letterman, var en ven og stor musikalsk beundrer
David Letterman, Late Night With Dave Letterman (NBC) og Late Show with David Letterman (CBS), var en ven og stor beundrer af Warren Zevon, hvad der kom til udtryk i hans deltagelse i flere af Lettermans shows. Første gang var i 1982. Enten som gæst eller som leder for showets band, når Paul Shaffer ikke kunne. Især i 1990’erne, hvor det ikke gik så godt med Zevons karriere, var han en flittig gæst hos Letterman.

Den 30 oktober 2002, kort tid efter Warren Zevon var blevet erklæret terminal med diagnosen lungekræft, var han gæst hos David Letterman. Ved denne lejlighed ændrede Letterman for første og sidste gang på formatet af sit show. Fra normalt at have to gæster i studie, blev Warren Zevon den eneste.

Showet er på grund af den humoristiske tone, ærligheden og nærværet mellem Zevon og Letterman absolut seværdigt.

Nærværet mellem de to er enestående, og samtalen har en form, som om den fandt sted i en af de tos dagligstuer. Langt fra de mere opskruede og hektiske samtaler Letterman ofte havde med sig gæster. Her er det to nære venner, der samtaler.

Zevon spillede tre framragende sange, som afslutning på showet: Mutineer, titlen på hans album fra 1995, Genius, fra hans 2002-udgivelse; My Ride's Here og Roland the Headless Thompson Gunner, from Excitable Boy.

Det kan anbefales at lytte til dem.

Showet denne aften, som startede meget humoristisk, er blevet kendt for, hvad der senere er blevet en ikonisk replik fra Warren Zevon. Letterman spurgte Zevon, hvad forskellen var på at lave musik før og under hans cancer-diagnose? Til det svarede Zevon:

"You're reminded to enjoy every sandwich and every minute playing with the guys, and being with the kids."

Udtrykket; Enjoy every Sandwich er senere blevet brugt adskille gange, som symbol på Warren Zevons tilgang til livet - og døden.

I det første David Letterman Late Show efter Zevons død startede han de første 12 minutter med at mindes Zevon og fortalte, hvordan han ved sine mange optrædener havde sat sit præg på showet. Som gæst optrådte han 14 gange, og han havde mindst 20 optrædener som leder af showets band.

På et spørgsmål, som Letterman havde fået om, hvorfor han kunne lide Warren Zevons musik svarede han:

” It was so exciting, thundering, rhythmic and unusual. The lyrics, oh my God, they were so vivid and very evocative. It was like watching a movie picture”

The Wind: Det sidste album fra Warren Zevon.
Efter diagnosen, som gav Zevon fem måneder at leve i, startede han på, hvad der blev hans sidste album. Det udkom to uger før hans død i september 2003. Albummet vandt en Grammy Award for Best Contemporary Folk Album samt en for Best Rock Vocal Performance.

Ud af albummets 11 sange er et af dem en cover-udgave af, ja!: Bob Dylans; Knockin’ On Heavens Door. Et udtryk for Zevons ironi? Tre sange står Zevon selv for. De resterende syv har han skrevet i samarbejde med Jorge Calderón.

Den musikalske forandring og kontinuitet i forhold til Zevons tidligere albums bør tillægges samarbejdet med den puertoricanske musiker; Jorge Calderón, som spiller; guitar, bas og percussion. Han har medvirket på Zevons album siden 1976. Kun ét har han ikke medvirket på. Calderón har selv udgivet to albums. Et i 1975 og et i 2018. Hyldestudgivelsen til Zevon: Enjoy Every Sandwich, blev produceret af Calderón.

I samarbejde med Zevon producerede Jorge Calderón albummet og hjalp Zevon med at gøre tekster og melodier færdige. Derfor er han krediteret de syv af sangene Tilblivelsen og færdiggørelsen af teksterne skete ofte i lange telefonsamtaler mellem de to.

Vennerne strømmede til for at hjælpe med albummet, især med det vokale.
Den alvorlige sygdomsperiode gjorde Zevons stemme mindre udtryksfuld, end den var tidligere. I den sammenhæng understøttede baggrundsvokalerne effektfuldt hans stemme.  Som baggrundsvokal høres bl.a.; Billy Bob Thornton, Dwight Yoakam, Bruce Springsteen, Don Henley, Timothy B. Schmit, Jackson Browne, Emmylou Harris og Tom Petty.

Og så spilles der i øvrigt en rigtig god guitar på flere af sangene. Især Joe Walshs rå lyd på; Rub Me Raw, Bruce Springsteen på; Disorder In The House, og Mike Campbell på; Rest Of The Night, skal nævnes.

Tekstmæssigt kredser sangene omkring livet, døden, afskeden og kærligheden. Uden, at Zevon selv er i centrum. Mange med et selvironisk glimt i øjet, så det hele ikke bliver for patetisk.

Disorder in the house
The tub runneth over
Plaster's falling down in pieces by the couch of pain

Disorder in the house
Time to duck and cover
Helicopters hover over rough terrain

Disorder in the house
Reptile wisdom
Zombies on the lawn staggering around

Disorder in the house
There's a flaw in the system
And the fly in the ointment's gonna bring the whole thing down

The floodgates are open
We've let the demons loose
The big guns have spoken
And we've fallen for the ruse

Disorder in the house
It's a fate worse than fame
Even the Lhasa Apso seems to be ashamed

Disorder in the house
The doors are coming off the hinges
The earth will open and swallow up the real estate

I just got my paycheck
I'm gonna paint the whole town grey
Whether it's a night in Paris or a Fresno matinee

It's the home of the brave and the land of the free
Where the less you know the better off you'll be

Disorder in the house
All bets are off
I'm sprawled across the davenport of despair

Disorder in the house
I'll live with the losses
And watch the sundown through the portiere

Why stop now? Let's party the rest of the night!
Seven o'clock, Eight o'clock, Nine o'clock. Ten
You wanna go home? Why? Honey, When?
We may never get this chance again!
Let's party for the rest of the night!

Yeah, Yeah! Oh, Yeah! Let's party for the rest of the night!
Yeah, Yeah! Oh, Yeah! Let's party for the rest of the night!

Why leave now? Let's party for the rest of the night!
Eleven o'clock, Twelve o'clock, One o'clock, Two
Me tired? Well boo-hoo!
I'm starting to fall in love with you
Let's party for the rest of the night!

Yeah, Yeah! Oh, Yeah! Let's party for the rest of the night!
Yeah, Yeah! Oh. Yeah! Let's party for the rest of the night!

Why slow down? Let's party for the rest of the night!
Three o'clock, Four o'clock, Five o'clock, Six
Let's throw it all into the mix and open up our bag of tricks
And party for the rest of the night!

Oh, Yeah! Yeah, Yeah! Let's party for the rest of the night!
Oh, Yeah! Yeah, Yeah! Let's party for the rest of the night!

We never had an issue! We never had a fight!
Someone must be doing something right!

Yeah, Yeah! Oh, Yeah! Let's party for the rest of the night!
Yeah, Yeah! Oh, Yeah! Let's party for the rest of the night!

Some days I feel like my shadow's casting me
Some days the sun don't shine
Sometimes I wonder what tomorrow's gonna bring
When I think about my dirty life and times

One day I came to a fork in the road
Folks, I just couldn't go where I was told
Now they'll hunt me down and hang me for my crimes
If I tell about my dirty life and times

I had someone 'til she went out for a stroll
Should have run after her
It's hard to find a girl with a heart of gold
When you're living in a four-letter world

And if she won't love me then her sister will
She's from Say-one-thing-and-mean-another's-ville
And she can't seem to make up her mind
When she hears about my dirty life and times

Some days I feel like my shadow's casting me
Some days the sun don't shine
Sometimes I wonder why I'm still running free
All up and down the line

Gets a little lonely, folks, you know what I mean
I'm looking for a woman with low self-esteem
To lay me out and ease my worried mind
While I'm winding down my dirty life and times

Who'll lay me out and ease my worried mind
While I'm winding down my dirty life and times

I close my eyes, you reappear
I always carry you inside, in here
I fall asleep, you come to me
And once again our love is real

How could I have let you get away
Why couldn't I have found a way to say

"Tu eres el amor de mi vida [You are the love of my life]
Si solo te pudiera encontrar [If only I could find you]
Con todo el corazon te diria [With all my heart I would tell you]
Tu eres mi amor de verdad" [you are my true love]

I look outside, I know you're there
And you've found a brand new life somewhere
I only wish it had been us
But I'm happy for your happiness

How could I ever let you go
How will I ever let you know

"Tu eres el amor de mi vida [You are the love of my life]
Si solo te pudiera encontrar [If only I could find you]
Con todo el corazon te diria [With all my heart I would tell you]
Tu eres mi amor de verdad" [you are my true love]

"Tu eres mi amor, [You are my love]
tu eres mi amor, [You are my love]
tu eres mi amor de verdad" [You are my true love]

"Tu eres mi amor, [You are my love]
tu eres mi amor, [You are my love]
tu eres mi amor de verdad" [You are my true love]

Dagen efter Warren Zevons død blev han mindet i David Letterman show

Warren sidste udgivelse kan passende afsluttes med Allmusics, denne gang mere formildende, ord:

"The Wind feels less like a grand final statement of Warren Zevon's career than one last walk around the field, with the star nodding to his pals, offering a last look at what he does best, and quietly but firmly leaving listeners convinced that he exits the game with no shame and no regrets"

Nåede posthumt den anerkendelse, som han fortjente.
Warren Zevon blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2025. Han blev indlemmet i kategorien; Musical Influence. Hvem introducerede ham ved den lejlighed? Naturligvis David Letterman!

Den sidste Zevon-sang i dette indlæg kan passende være: Rub Me Raw: