Joey Spampinato var bassist i NRBQ fra 1967 – 2004, og ikke kun var han bassist, han var også sanger, og på hver eneste plade med NRBQ, fra deres første i 1969 og indtil ”Dummy” i 2004, var der mindst en Joey Spampinato komposition og som oftest flere.

Bandet stoppede som bekendt i 2004, fordi Terry Adams var blevet diagnosticeret med strubekræft. Da han ikke længe efter var blevet erklæret rask, spurgte han de øvrige om de var klar til at fortsætte.

De øvrige var foruden Tom Ardolino, brødrene Spampinato, Joeys lillebror Johnny havde været guitarist i NRBQ siden Al Anderson stoppede i 1994.
Joey og Johnny havde i mellemtiden etableret The Spampinato Brothers og takkede nej til Terry Adams, som derefter etablerede Terry Adams Rock´n Roll Quartet, i 2011 skiftede Terry Adams bandets navn til NRBQ, som du kan læse om i NRBQ: The Story so far …2011 - NU. Del 4

Joey Spampinato var dermed definitivt ude af fortællingen om NRBQ ”Han kunne da godt have spurgt” har jeg set, Joey Spampinato citeret for, angående Terry Adams´ beslutning om at genoptage NRBQ navnet til sit nye band, men ellers ingen kommentarer.

I det hele taget er der ikke mange kommentarer at finde om eller fra Joey Spampinato.

Bronx N.Y.
Han voksede op i Bronx N.Y. i en musikalsk familie, og lærte at spille guitar af sin far, men hans første instrument var en alt sax, som han fik, da han fyldte 10 , og han modtog daglig undervisning, og optrådte som 13 årig til en skolekoncert i Carnegie Hall.
Joey sang desuden sammen med vennerne på gaden. A capella inspireret af bl.a. Dion and The Belmonts og andre doo wop grupper, men, da The Beatles ramte Amerika, var Joey solgt.

Han blev en stor fan, og det var slut med acapella gruppen, der skulle instrumenter på guitar, bas og trommer. Joey valgte el-bassen i lighed med hans nye store idol Paul McCartney.
At inspirationen ikke var flygtig kan høres på dette take fra pladen ”Pie in The Sky” fra 2010 med The Spampinato Brothers. Man kan roligt sige, at Joey Spampinato var hooked.

Inspirationen fra The Beatles førte til bandet The Seven of us og en pladekontrakt på Red Bird. Et pladeselskab stiftet i 1964 af bl.a. Leiber & Stoller. Red Bird udgav primært singler, hvilket de havde stor succes med. Selskabets første udgivelse var Chapel of Love med Dixie Cups.
Joey Spampinato var komponist til den første single med The Seven of Us, men noget hit var der ikke tale om. Bandet tog til Florida, fordi der var mange jobs, og resten er historie ….. i hvert fald NRBQ historie

Joey Spampinato sanger og sangskriver
Da NRBQ udsendte deres første Lp på Columbia Records i 1969 optræder Joey Spampinato under navnet Jody St. Nicholas . Jeg har ikke kunnet finde nogen forklaring på dette, men. da det også gør sig gældende på den anden plade på Colombia, tænker jeg, at det kunne skyldes, at han som Joey Spampinato var bundet af kontrakt med Red Bird, og derfor figurerer som Jody St. Nicholas på de to NRBQ plader på Colombia. Signaturen står også ved de to sange, som han bidrager med, ”You can´t hide” på den første og ”Tina” på den anden plade.
You can´t hide” fra den første plade lyder som et nummer fra en engelsk new wave gruppe, og gruppen genindspiller nummeret på pladen Tiddlywinks i 1980 .
Denne gang er signaturen J. Spampinato.

På ”Scraps”, som udkom på Kama Sutra bidrager Joey med hele tre sange ”Don´t knock on my door” , ”Boys in the City” og ”It´s not so hard”. Desuden “Magnet”, som han har skrevet sammen med Terry Adams.

På den næste plade Workshop bidrager han med fire sange ”Mona” ,“Deaf dumb and blind”, “Miss Moses” , “I got a little Secret”. Desværre ligger Workshop ikke på Streamingtjenesterne, men her er et link til ”I got a little Secret”.

Allerede nu er det klart, at Joey sætter et tydeligt aftryk på NRBQ. Han skriver nogle fine sange, der har mindelser af Beatles. ”Deaf, dumb and blind” kunne være en John Lennon sang. John Sebastian fra Lovin Spoonful er der også stor lighed med, uden at man kan tale om direkte plagiater.
Tekstmæssigt er Joeys univers forelskelse, kærlighed, forventning.

Så Joey sørger for de rene popsange i NRBQ´s repertoire, og han synger dem meget overbevisende.
Sang træningen på gaderne i Bronx fornægter sig ikke, Joey har en klar lys stemme og en kærlighed til enkle melodier, som kan synges a capella.

Joey Spampinato, bassist

Enkelheden er også hans ideal, når det kommer til basspillet. Hans favoritter tæller foruden Paul McCartney også Donald ”Duck” Dunn, bassisten fra Booker T & The M.G s og Willie Dixon. Alle er de eksponenter for enkelhed, Joeys ideal.
Han sammenligner bassistens rolle med catcherens rolle i baseball ”Du skal være opmærksom på alt, der foregår, og tilpasse dit spil til spillerne omkring dig.”

Joey Spampinatos basspil er ikke blot enkelt, det er også særegent, fordi han ønskede at efterligne lyden af en opretstående bas, og han fandt ud af, at hvis han spillede på strengene med tommelfingeren, mens han brugte hånden som en dæmper nede ved broen, så kom han tæt på sit ideal.

Så enkelt og melodisk.

I årene sammen med Tom Ardolino udgjorde de to en rytmegruppe, der svingede fra første taktslag. Det var netop Joey Spampinatos særlige måde at spille på, som gav ham jobbet som bassist i filmen ”Hail, Hail Rock´n Roll”.
Dokumentarfilmen om Chuck Berry, som Keith Richard tog initiativ til i 1986.

Steve Jordan trommeslager foreslog Keith Richards, at Joey Spampinato ville være den rette til jobbet, og efter at have set NRBQ optræde var Keith Richard ikke i tvivl. Han havde hele tiden haft et ønske om lyden fra en kontrabas til projektet, fordi på de oprindelige Chuck Berry indspilninger er det en kontrabas, der spiller, faktisk er det ofte Willie Dixon der spiller bas

"He can play like a bass player, not like a bass guitar player. There's a difference, believe me. And the last thing I wanted was somebody that sounded like a bass guitar player, because all of Chuck Berry's stuff is basically made for upright bass and a swing thing. So Joey comes in and I'm amazed. How do you that?! You know, I've been around, but..."
Keith Richards om Joey Spampinato  

Jeg ved ikke lige hvor man kan få fat i den film i dag, men den er bestemt værd at se.  Der ligger dog en del klip på Youtube bl.a. dette:

Interessant er det, at igennem hele filmen hører man ikke Joey Spampinato sige et eneste ord. Som tidligere nævnt, der er ikke mange kommentarer fra Joey Spampinato.
Engagementet i “Hail hail Rock´n Roll” medførte en del sidegevinster.

For det første indspilning af pladen Johnnie B. Bad, som fortalt i afsnittet om Steve Ferguson.  Dernæst blev Joey Spampinato inviteret til London for at deltage i Eric Claptons projekt 24 nights i 1991. Eric Clapton havde mødt Joey Spampinato både under indspilningerne af hail, Hail Rock´n Roll og indspilningen af Johnnie Johnson pladen.

Under sit ophold i London fik Joey Spampinato lejlighed til at møde sin oprindelige inspirator Paul McCartney og spille sammen med ham i Paul McCartneys studie.

Joey Spampinatos foretrukne NRBQ albums

Ifølge Joey er følgende blandt hans yndlings NRBQ-albums.

Grooves in Orbit fra 1983. På denne plade står Terry Adams og Joey Spampinato for første gang som producere.

Message for the Mess Age, 1994 Pladen er kendetegnet ved, at Terry Adams og Joey Spampinato har skrevet seks numre sammen (Over your Head, Don´t bite the head, Big Dumb Jukebox, Ramona, Advice for teenagers, everybody´s smokin´), og Joey har alene skrevet ”Everybody thinks I´m crazy. Terry og Joey havde indtil denne plade kun udsendt et par numre skrevet i fælleskab, nemlig “Green Lights” fra Yankee Stadium 1978, og “The One & Only”, “This Love Is True” fra Wild Weekend 1989. Så samarbejdet kulminerer på Message for the Mess Age.

I 1997 udsender NRBQ pladen ”You´re nice people you are”.
En plade henvendt til børn Joeys er ophavsmand til langt de fleste af sangene, heriblandt ”The Music lesson” hvor Tom Ardolino optræder som musiklærer under navnet Mr. Fleishaker, som var navnet på Joey Spampinatos saxofonlærer.

Den sidste plade som Joey nævner er NRBQ (Rounder Records, 1999) den første studieudgivelse med lillebror på guitar, og de har sammen skrevet ”Blame it to the World”:

Den sidste plade, som Joey kom til at medvirke på, blev DUMMY 2004, hvor Terry Adams fortæller, at han havde skrevet nummeret ”What you mean to me” lige bortset fra de to sidste takter (Now you know / what you mean to me),og de havde faktisk indspillet en version, men Terry følte, at der manglede noget, så han bad Joey om hjælp.

Terry Adams fortæller , at Joey gik ind ved siden af med sin guitar og kom tilbage med de to ovenstående linier. Terry Adams : ”Jeg var forbløffet over, hvor meget han var i stand til at tilføje nummeret med blot to takters musik. Så jeg rejste mig op og klappede”:

Og den sang var en passende titel, til hvad der skulle vise sig at blive det sidste samarbejde mellem Terry Adams og Joey Spampinato.

The Spampinato Brothers
Ikke længe efter at NRBQ var lukket ned på grund af Terry Adams sygdom, etablerede brødrene Joey og Johnny gruppen The Spampinato Brothers.
Inden da havde de haft et lille forsøg sammen med Tom Ardolino, som de kaldte Baby Macaroni, men det førte ikke til noget. Mig bekendt findes der ikke noget musik med denne konstellation.

Johnny havde sideløbende med sit engagement i NRBQ fortsat spillet med sin gruppe The Incredible Casuals og guitaristen Aaron Spade fra denne gruppe gik med i Spampinato Brothers og sammen med trommeslageren Jay Cournoyer, der også har spillet med Incredible casuals som bassist.

Gruppen udsendte i 2010 en Cd ”Pie in The Sky”, og her medvirker til min store overraskelse Jeff Potter på mundharpe på nummeret Boo-Da-Ba. Ham har jeg ikke hørt noget til, siden han medvirkede på Al Andersons første LP i 1970, men HerreGud, det er jo bare 50 år siden. Pladen ligger ikke på streamingtjenesterne, men kan aflyttes på Bandcamp.com, og det kan den efterfølgende ”Smiles” også.

Pie in the Sky indeholder 11 sange, Smiles kun 7, og den sidst afbildede Decorangements er en EP (4 mre), kun udsendt i Japan. Det ene nummer på sidstnævnte er en version af Joey Spampinato nummeret ”That´s Allright”, som findes på ”All Hopped Up”. De tre andre numre har Johnny Spampinato skrevet.

Pie in the sky og Smiles minder meget om hinanden. Melodisk guitarpop med de tidligere nævnte inspirationskilder. Det er Joeys sange og sang, der dominerer med få undtagelser.
Da de andre tre har spillet sammen i The Incredible Casuals, kunne man have tænkt, at der ville være mere smæk for skillingen, men det er ikke tilfældet.

På ”Pie in the Sky” er der et enkelt Incredible Casuals nummer ” Refined Man” og det samme på ”Smiles” med ”Ghost in my Amp”, men versionerne her er mere afdæmpede end de oprindelige. Så det er tydeligt at storebror Joey bestemmer, hvordan det skal lyde.

Fandt på youtube.com denne koncert på stranden i 2014 . Det er guitaristen Bruce Maclean, som har lagt de tre episoder ud i 2022.
Lyden er faktisk ret god, og optagelsen fortæller meget om hvordan betingelserne for musikere er. Prøv at se antallet af mennesker i starten af episode 1 og i slutningen af episode 3 .

I 2015 blev Joey Spampinato syg af kræft og var inaktiv i de næste mange år.

Party for Joey

I 2021 True North Records pladen “Party for Joey” A sweet relief to Joey Spampinato. En Cd med 13 Joey Spampinato numre udført af venner og bekendte financieret af organisationen Sweet Relief Musicians Fund, som hjælper musikere økonomisk ved at indsamle penge og støtteudgivelser.

Pladen indeholder udførlige noter hvor alle indspilninger er beskrevet med medvirkende og optagelses tidspunkter og steder. Dog mangler der information om, hvilken LP de enkelte numre stammer fra, så den kommer her.

Pladen starter med Al Andersons version af ”You can´t hide ” fra Tiddlywinks 1980
Los Lobos spiller ”Every boy Every Girl” fra God Bless us all 1987
Deer Tick “That I get back home” Tiddlywinks
Ben Harper, Keith Richards m.fl. “Like a Locomotive” Wild Weekend 1989
Peter Case “Don´t knock at my Door” Scraps 1972
She & Him “How can I make you love me” Grooves in Orbit 1983
The Minus 5 “Don´t she look good” Kick me hard” 1979
Steve Forbert “Beverly” Tiddlywinks”
Buddy Miller and Jim Lauderdale “How will I know” Smiles 2013
Bonnie Raitt & NRBQ “Green Lights” At Yankee Stadium 1978
Robbie Fulks “Chores” Kick me hard 1979
Penn and Teller “Plenty of something” You´re nice people you are 1997
The Nils ft. Chris Spedding “That´s alright” All Hopped up 1979

Alt i alt en fin plade med et bredt udsnit af Joeys sange. Det kunne have været interessant at vide, hvad der fik de enkelte kunstnere til at vælge netop det nummer, som de har gjort, men det forbliver en hemmelighed.

At Bonnie Raitt har valgt Green Lights kan dog ikke overraske. Hun indspillede dette nummer allerede i 1982 på pladen Green Light. På den indspillede hun i øvrigt også ”Me and The Boys”.
Bonnie Raitt er stor NRBQ fan, og Joey Spampinato spillede bas på hendes plade ”Fundamental” 1994 , hvor hun også indspillede hans ”I need Love”, hvor Joey synger backing.

Pladen ligger på Spotify sammen med næsten alle de originale NRBQ versioner, disse ligger inden hver af de nye fortolkninger. Sweet.

Party for Joey” slutter med et nummer med Kami Lyle og Joey Spampinato ”First Crush”.  Jami og Joey har dannet par i snart 25 år, men det er den første indspilning, hvor de to optræder sammen med en sang, de begge har skrevet. Afslutningsvis er gode nyhed , at Joey Spampinato er erklæret rask og er begyndt at optræde igen i første omgang sammen med Kami Lyle, men som det fremgår af indslaget her, så dukker Johnny også op Kami lyle og Joey johnny 2024

Epilog NRBQ The Story so far
Da jeg startede, med at skrive historien om NRBQ tilbage i starten af 2023, var det opfyldelsen af et ønske, jeg havde haft i mere end 20 år. Jeg havde faktisk en del artikler liggende i en boks, artikler som jeg havde printet fra internettet.
Artikler, som ikke længere kan findes, fordi nettet er blevet udvidet og hele tiden redefineres.

Med Musikfortællerne havde jeg fået et medie, som var ideelt til at formidle historien. 8 indlæg senere er historien skrevet og for første gang er det muligt at danne sig et midlertidigt overblik.

Ikke blot om gruppen NRBQ men også de betingelser, som musikere opererer under, de tilfældigheder, som skaber eller stopper en karriere, men først og fremmest giver det adgang til en masse god musik.

Den første artikel indledes med, hvordan jeg i 1989 hørte gruppen for første gang:

Vi spillede en samling blandede bolcher i »Blåt Nyt« til vores juleprogram, og Jan spillede et nummer, som fik mig til at slå ørerne ud. Faktisk spillede han to numre den eftermiddag, som gjorde indtryk, det andet nummer var med Link Wray fra pladen, Link Wray 1971, indspillet på 3 spor i L.W´s hønsehus.

I juni 2023 faldt jeg over dette interview med Terry Adams, hvor han bliver spurgt

Question : What are some of the most important players that influenced your own style and what in particular did they employ in their playing that you liked?

Terry Adams : I’m influenced by all good music. If I have to pick someone, I’d say Link Wray. He’s always there. We became good friends from the very beginning. When I first met him I talked to him about a lot of his records and how much I appreciated his writing and playing. He asked me “What kind of guitar do you play?” When I said, “piano” he looked puzzled and then cracked up. Since then every time he mentioned me out there, he told that story.
Kilde: NRBQ Interview: "We are influenced by now" i It's Psychedelic Baby

og så er ringen foreløbigt sluttet 11. april 2024.

P.s. https://www.thevinyldistrict.com/nashville/2014/11/nrbqs-terry-adams-tvd-interview/