Quadrafoniens spor: 2

Mellem stereo og quadrafoni: Et sidespor med næsten 3 kanaler.
Før quadrafonien forsøgte man sig i 1960´erne med noget, der lignede 3 spor. I stereoens barndom var der rigtigt mange indspilninger, hvor instrumenterne var panoreret helt til højre og helt til venstre. I manges øre lød det unaturligt, for selv ved en koncert, hvor du sidder foran orkestret – jazz f.eks., vil du aldrig opleve at instrumenterne er placeret helt til venstre og højre. Ved klassisk livemusik i en koncertsal er det nøjagtige stereoperspektiv mange lyd entusiaster efterspørger, helt forsvundet bare du sidder mellem 5 og 10 rækker tilbage i salen. Hører du musik en kirke, er alt rumklang, kun dirigenten har en chance for at høre det, man kan kalde stereo.

For at fylde hullet i midten købte man en ekstra højttaler, og anbragte den mellem de to stereo højttalere.  Firmaet Klipsch, der fremstillede meget store højttalere, fik en lille model de kaldte Heresy, et ord der i religiøse sammenhæng betyder kætteri, et opgør mod ping pong stereo effekten der i store amerikanske stuer kunne lyde komisk.

Teknikken til at frembringe signalet, der skulle fylde hullet i midten, var for det meste et mono signal, altså summen af de to kanaler, som man så regulerede lydstyrken på for at fjerne hullet i midten. Teknikken kunne være indbygget i udstyret eller i en boks, der samlede de to kanaler til et center signal og havde en knap til regulering af lydstyrken. Dette oplevedes af lytteren som en gradvis forandring af stereobilledet.

 Den i Quadrafoniens Spor. Del 1 omtalte Beolab 5000 havde en udgang til en center speaker. Den ses som nummer fire fra højre, når man tæller DIN-stikkene. Det er dem med de to "huller".

Der skulle bruges en” Stereo with Box” til at regulere lydstyrken på center højttaleren, det ændrede den oplevede bredde af lydbilledet.

 Boxen blev lavet i to udgaver. Den mest udviklede havde også udgang til hovedtelefon, og benyttede sig af de ekstra højre/venstre udgange. Boxene er ekstremt sjældne, på et tidspunkt fremstillede Classic Audio på Venø en mindre serie på 10 stk.

Nedenstående billede er lidt redigeret gengivet fra en fransk B&O samlers opstilling med den tids bedste B&O anlæg, bemærk de små kuber der gav ekstra rummelig diskant, og se bort fra de moderne Beolab 6000, der er med på billedet.

Det følgende eksempel er et af den tids flotteste systemer med 3 højttalere. Med den undtagelse at netop Frank Sinatra havde direkte adgang til studie kopier af sine indspilninger i 3 original spor, og nok ikke havde brug for at anvende særlige boxe.

Læg mærke til skålen på bordet. Der er smøger nok til at holde et større selskab gående i flere dage. Det var ikke nogen skam at være ryger dengang. Gyngestolen til højre skriger af klassisk dansk møbeldesign. Den er tegnet af nordmanden Frank Reenskaug og produceret af Bramin. Det lyder genkendeligt. Fabrikken lå i Bramming og hed på dansk: NA Jørgensens Møbelfabrik. Stolene findes stadig på DBA.

 Disse forsøg på at forbedre stereoen blev aldrig standardiserede. De er ikke særligt godt dokumenterede. De forblev en kortvarig nyhed, et salgsargument for nogle producenter.