Pink Floyd i B&O-kvadrofoni på Struer Museum.

Markeringen af 50 året for udgivelsen: Wish You Were Here.
I år, mere præcis i 12. september, kan 50-året for udgivelsen af Pink Floyd’s:  Wish You Were Here, fejres. Albummet udkom i både almindelig tokanalsstereo samt i firekanalsstereo; også kaldet kvadrofoni.

Struer Museum havde allerede, den 4. og 5. december 2024, valgt at tage forskud på markeringen af jubilæet gennem to udsolgte arrangementer. Et tredje blev afholdt her i marts 2025.

Markeringen af jubilæet bestod af to afdelinger: Først en optakt til udgivelsen fra 1975 efterfulgt af en afspilning på et kvadrofonisk anlæg produceret af B & O i midten af 1970'erne.

Historiker og foredragsholder Michael Christensen indledte aftenen med at fortælle om tilblivelsen af albummet i 1975. Hvorefter han gennem en musikalsk og politisk karakteristik af tiden omkring midten af 1970’erne satte albummet ind i en samtidig kontekst.

Særligt den interessante fortælling om udvalgte Pink Floyd covers fik plads i oplægget. Disse blev udarbejdet af det britiske designerteam Hipgnosis (Hip=Smart/groovy, gnosis = antik læring) grundlagt i slutningen af 1960’erne af Storm Thorgerson og Aubrey Powell, begge fra Cambridge. Thorgerson og Powell var kunst- og film studerende og venner med medlemmerne fra Pink Floyd og blev i den sammenhæng opfordret til at designe coveret til  bandets andet album: A Saucerful of Secrets.

I 1970’erne var medarbejderne på Hipgnosis uden tvivl de mest efterspurgte og førende coverdesignere. Selskabet ekspanderede af flere omgange. Gud og hvermand skulle have lavet et cover af de originale og kreative designere.  Særligt ved Hipgnosis covers var deres kunstneriske tilgang, som var fotografisk inspireret. Ikke alle fik et specialdesignet cover, men det blev fundet på det store lager af covers, som Hipgnosis opbyggede. I 1983 blev Hipgnosis opløst, men fik sat sit tydelige spor på tidens og fremtiden cover-art.

En stor del af Hipgnosis' spændende covers kan se på websiden: The Hipgnosis Album Cover Art.

Det kan ligeledes anbefales at kigge i bogen: Vinyl. Album. Cover. Art: The Complete Hipgnosis Catalogue

Aftenens anden del blev en lokal vinkel på: Wish you were here. Albummet blev fremstillet i en særlig kvadrofonisk presning. En teknik, der udvikledes i begyndelsen af 1970'erne ved, at der i pladens rille blev nedlagt fire spor i stedet for de normale to. Gennem et særligt fremstillet anlæg af en grammofon og forstærker blev det muligt at afkode de fire spor. Forstærkeren blev tilkoblet fire højttalere; to foran og to bagved lytteren, og dermed blev muligt at høre stereo i fire kanaler og give en større lytteoplevelse end det normale tokanalsstereo.
Alle lp'er

B & O fremstillede, som andre førende radio- og tv-fabrikker, i 1974 et kvadrofonisk anlæg, hvis levetid - generelt sammen med kvadrofoniens - blev ganske kort. Knap nåede B&O-anlægget af komme på gaden før kvadrofonien mistede nyhedsinteressen. Grunden var ganske enkelt, at det blev for dyrt at købe både anlæg og plader. Gode og billige japanske produkter fandt i stedet for vej til dem, der gik op i at lytte til stereo gennem store anlæg og store kraftfulde højttalere. Stereo-racks - i billige og dyre udgaver - med flere afspilningsmedier radiom, pladespiller og kassettebåndoptager blev det store hit i mange stuerne sidst i 1970'erne.

I forbindelse med foredraget lykkedes det en gruppe af tidligere B & O-medarbejdere ved at gå på jagt i ”arkiverne” og ved at kontakte en tidligere kollega at sammensætte et af fabrikkens oprindelige kvadrofoniske anlæg.

Et 50-års jubilæum i 2023: Udgivelsen af Dark Side of The Moon - også i kvadrofoni.
Inden det handler om lytningen af Wish You Were, kommer her en afstikker til Pink Floyds kommercielle gennembrud og storsælgende album med; Dark side of The Moon. Et 50-års jubilæum kunne være afholdt i 2023, da Dark Side of The Moon som det første Pink Floyd-album kom i en kvadrofonisk udgivelse. Turneen, der kom som opfølgning på udgivelsen, blev fremført på et kvadrofonisk PA-anlæg. Plade- og koncertlyd blev identisk. En begivenhed, der blev prioriteret højt af gruppen.

Når det handler om Pink Floyd's lyd, er det umuligt at komme uden om lydteknikker, Alan Parsons.Han stod bag den meget roste mixning af Dark Side of The Moon i kvadrofoni på, hvad der, set med nutidens øjne, var et simpelt studieudstyr; huden automatiseret computerteknik Parsons fortjeneste var, at han skabte en klar opdelt firekanals stereolyd, hvilket han gjorde, så vidt jeg min tekniske forståelse rækker, ved at kode masterbåndet med kvadrofoni-system SQ, et af tre konkurrerende systemer, udviklet af CBS. EMI, som udgav albummet, foretrak at bruge dette system. I øvrigt skiftede pladeselskaberne rundt mellem de tre systemer for at finde frem til det ”vindende”; det med den bestemte gengivelse af kvadrofonien. Ingen syntes at vinde, men derimod alle at taber. Afkodningen af produktet, som skete med en særlig pickup og forstærker, nåede aldrig den samme klare adskillelse af lyden i de fire højttalere, som det var tilfældet på masterbåndet. Uden over priserne, var kvaliteten måske også en af årsagerne til, at lydsystemet ikke slog an. Det blev aldrig den forventede succes.

Kvadrofoni blev forløberen for det system, der blev anvendt i forbindelse med afspilning af DVD'er; Surround Sound. Hvor lyden ikke kun kom fra fire hjørner, men rundt omkring lytteren i mindst 5 adskilte kanaler.

Alan Parsons: Lydteknikeren bag Pink Floyds mixerpult i studiet og til koncerter.
Alan Parsons er af de fleste nok kendt som musiker og manden bag Alan Parsons Project. En gruppe sammensat af skiftende studiemusikere og studiesangere. Med sit projekt, i tæt samarbejde med Eric Woolfson, udgav Parsons 10 albums. Det første; Tales of Mystery and Imagination, udkom i 1976, det sidste; Gaudi i 1987. Herefter startede han som solist. På udgivelserne med Alan Parsons Project kan det høres, at tiden sammen med Pink Floyd har smittet af på hans lyd. Inspirationen fra gruppen er markant. Det kan især høres på Project's første udgivelse:

I en alder af 18 år begyndte Alan Parsons sin karriere som studietekniker med ansættelse på Abbey Road-Studierne. Allerede 16-årig blev Persons ansat ved EMI. Her startede han i båndafdelingen, hvorfra masters blev bragt videre til dublering. Parsons ville helst arbejde med lyd og skrev en henvendelse direkte til sin overordnede med et ønske om at komme til Abbey Road Studio. Efter en jobsamtale blev han ansat. Historien fortæller, at det var lytningen af masterbåndet til Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band , der satte skub i hans ideer om at arbejde med lyd. Første gang han blev krediteret for sit studiearbejde var på The Beatles; Abbey Road.

Parsons var ikke tilfreds med den kreditering han fik for sit arbejde med Dark Side of The Moon:

"It was a bit of a frustration for me that I didn't get all the engineering credit because Chris Thomas came in as mixing supervisor… I had been working on the album for a year and I obviously knew it inside-out by the mixing stage… There were times when I thought Chris was wrong, particularly about the use of limiting and compression on the mix, which I've never been a fan of… Although, later, I got the opportunity to mix the album the way I wanted when I did the quadraphonic version.

Wish You Were Here blev på denne baggrund til uden Parsons medvirken. Han takkede nej og startede sit eget projekt.

Kvadrofoni til Dark Side of The Moon-turneen.
Englænderen Chris Hewitt er i dag ejer af, hvad han selv betegne, som indehaver af verdens største private samling af vintage indspilnings- og koncertudstyr.  I hans samling findes store dele af det kvadrofoniske PA-udstyr, som Pink Floyd anvendte på Dark Side of The Moon-turneen. Enten i originale dele eller som rekonstruktioner. Hewitt kan, som han siger i videoen, i mindre skala frembringe den autentiske lyd fra turneen. Det særlige ved den benyttede kvadrofoniske mixerpultenvar fire joystick; et til hver sæt højttaler, som blev anvendt til at sende lydene/musikken rundt i højttalersystemet. Keyboard-spiller, Richard Wright, havde sit egen joystick, således at han kunne sende ”sin egen” lyd rundt. Intet var indspillet på forhånd udover særlige klange/lyde, som kom fra en båndoptager, der kunne styres fra mixerpulten.

Ifølge Chris Hewitt var det kutyme blandt lydteknikere efter en koncert, at alle lydindstillinger på mixerpulten blev 0-stillet. Denne handling irriterede Alan Parsons voldsomt, da han hver aften inden koncerterne brugte masser af tid på at indstille trommerne. Derfor pre-indstillede han trommerne på en mini 6-kannalsmixerpult, som han hver aften tog med tilbage til hotellet, for at ingen skulle pille ved den.

Ikke en nål kunne høres falde til jorden.
Tilbage til det, vi har kommet for; at høre et velkendt og værdsat album i kvadrofoni!

Pink Floyds; Wish You Were Here, synes på forhånd, bedømt ud fra stereoudgivelsen, at være oplagt til kvadrofonisk-lytning. Udgivelse er fyldt af rigtig mange dominerende klangbilleder og lyde, som må fungere optimalt i firekanalsstereo.

Wish You Were Here blev med en vis andægtighed og ydmyghed anbragt på grammofonen. Vi ventede alle 50 lyttere spændt på den oplevelse, der forhåbentligt ventede os. Jeg mindes ikke tidligere at have hørt kvadrofoni. Ingen I min opgangskreds eller deres forældre ejede et sådan anlæg.

Stilheden var til at føle på, da nålen blev sat på pladen. Vi sad også på nåle spændt på, hvilket udbytte vi fik ud af afspilningen. Kunne vi høre det tydeligt, når musikken og klangene bevægede sig rundt mellem højttalerne.

Vant til at lytte i stereo, skulle mine ører, og det der lå i mellem, lige vænne sig til, at lyden kom fra fire sider.
Efter kalibreringen af mine ører, blev afspilningen en god oplevelse. Hvis man ikke sider lige i midten af de fire højttalere, hvad jeg ikke gjorde, kan lyden blive forskubbet retningsmæssigt. En god oplevelses var det trods alt. Et lille men. Højttalerne tilkoblet anlægget var lige små nok til at udbyttet ikke blev optimalt.

Konteksten betød også sit til den gode oplevelse. Vi sad 50 mennesker sammen alene fokuseret på at lytte. Ingen elementer i rummet virkede forstyrrende: Ikke noget at kigge på, ingen irrelevante lyde, ingen støj, intet distraherende lys, ingen billeder, ingen musikere at kigge på – og ingen skærme. Kun fuld koncentration.

Fantastisk, at så mange kollektivt kan være fokuseret og trække vejret i takt i 45 min. Det styrkede intensiteten og oplevelsen. Måske bør vi oftere sætte os sammen og lytte i fællesskab!