Den 2.  juni i år udgav Bob Dylan sit studiealbum nummer 40: "Shadow Kingdom". Et fremragende og kritikerrost album, hvor Dylan genfortolker 13 af sine tidligere sange. Albummet rummer desuden et nyt instrumentalnummer.  

Siden sin "Never Ending Tour", som startede i 1989 med,  at Dylan i et interview selv accepterede brugen af betegnelsen, har han ikke bestilt andet ved sine koncerter end at "nyfortolke" egne sange. Ofte til den svært genkendelige og med en meget snøvlende og utydelig vokal, som har gjort det vanskelig at høre, hvad der bliver sunget.

At Dylan ikke ønsker at ende som en jukebox, der i det uendelige spiller "greatest hits", er fuldt ud forståeligt -  og beundringsværdigt - men tilgangen skaber også stor variation i koncerterne og i holdningen til dem. Nogle gode, andre dårlige, alt efter mesterens temperament, hvor han synes at spørge sig selv: "Hvad skal vi så lige finde på i aften". Dylan forstår både at udfordre koncertgængerens temperament og at overraske. Hvad er lige en god Dylan-sang, hvad forventer vi lige at høre, og hvordan serveres sangene? Dylan har altid formået at skabe opmærksom omkring sig - og heldigvis for det.  Til koncerter introduceres sangene ikke. Nummeret starter, og så er det en udfordring at gætte, hvad der nu for en sang der spilles.

Mindes en Dylan-koncert i Herning i november 2011 (setliste), hvor en stor del af publikum løbende udvandrede under koncerten, og på vejen ud tilkendegav flere, at det var den ringeste Dylan-koncert, de havde oplevet. Selv stod jeg tilbage med fornemmelse af ikke rigtigt at være helt klar over, hvad jeg egentlig havde oplevet. Det var for mig en noget "rodet" forestilling. Intet stod klart og står fortsat sløret.

Shadow Kingdom kan på trods af, at det er en genindspilning af ældre Dylan-sange, kaldes et nyt studiealbum. Sangene er totalt omorganiseret i akustiske versioner og uden brug af trommer. De fremstår meget "friske" og nærværende, og så er det muligt at høre, hvad Bob Dylan synger. Vokalen fremstår meget klar og tydelig i lydbilledet.

Dylan udfordrer og overrasket i "koncertfilm".
Udgivelsen er omgivet af en vis mystik. Det er umuligt, fra hverken coveret eller et indstik, at indhente de oplysninger, der normalt fremgår af et album. Dylan, titel, billede af et orkester og angivelsen af de numre, der er indspillet, det er de oplysninger, vi får. Intet om, hvem er har produceret.  Intet om, hvilke musikere der er med. Intet om, hvor og hvornår den er indspillet, og under hvilke forhold.

De linernotes, som normalt mere eller mindre udførligt fremgår et cover eller booklet, er fraværende. Som lytter sidder men tilbage med en undren over, hvorfor udgivelsen er skrabet for informationer?

På indersiden af coveret ses Dylan med fire musikere maskeret med mundbind!
Måske for at stadfæste tidspunktet for optagelsen under coronaen og/eller for at sløre musikernes identitet?

Det kunne se ud, som musikerne står på en scene, og der kan gættes på, at det måske handler om en koncertindspilning. Hvilken støttes af, at en person står med front til Dylan og bandet og med blikket fokuseret mod, hvad der kunne ligne en mindre scene på et intimt spillested.

Shadow Kingdom er blevet kaldt meget: En koncertindspilning, en "Best of...", lydsporet fra en musikvideo, et opsamlingsalbum, et soundtrack. For at få en ide om, hvad det egentlig er, man lytter til, er det nødvendigt at gå tilbage til en Dylan-begivenhed i corona-nedlukningsåret 2021.

I det år optog den prisbelønnede israelsk-amerikanske spille- og dokumentarfilmsinstruktør Alma Har'el i Santa Monica, Los Angeles, en sort/hvid film med Bob Dylan, hvor han spillede sammen med fem ukendte musiker i Dylan-sammenhænge. Titlen på filmen er: Shadow Kingdom: The Early Years of Bob Dylan og - næsten - den samme, som på det 2 år senere udsendte album, der blot bar titlen Shadow Kingdom.

Indspilningen af filmen fandt sted over syv dage, mens Dylans "Never Ending Tour" var parkeret på grund af corona.  Filmen, som inden visningen, blev omtalt som en koncertfilm, kunne mod betaling på 25$ streames fra den 18. juli og 48 timer frem på tjenesterne Veeps og Apple TV. Frem til den 26. juli kunne den 54 minutter lange film downloades mod betaling eller købes fysisk på en DVD.

Filmen, som består af 14 enkeltstående musikvideoer, rummer ikke nogen form for fortælling, hverken i de enkelte videoer eller set over hele filmen. Der er fokus på på Dylan, bandet og sangene. I bund og grund i sit indhold en meget traditionel musikvideo, men med et stærkt og gennemført æstetisk udtryk.

Filmen, som er optaget som en form for intimkoncert på et mindre tilrøget spillested, er  iscenesat i omgivelser, der kan give associationer til en ikke nærmere præcis tidsangivelse i perioden fra 1920'erne til 1940'erne. "Publikum" udgøres af et bredt udsnit af den amerikanske befolkning; hvide, sorte, latinoer og  indianere.

Musikvideoens scenografi er utrolig velgennemført og meget flot i sin enkelthed. Den sort/hvide optagelsen er med til at fastholde tidsperioden og skabe illusion om autensitet. At instruktøren Alma Har'el også er spillefilmsinstruktør ses tydeligt i brugen af de filmiske virkemidler. Filmen kan i sit æstetiske udtryk godt betegnes som "art film".

Shadow Kingdom -  The Early Songs of Bob Dylan leder i scenografien tankerne hen på videoen til Ry Cooders: I Get Rhythm. Lidt den samme settings og ligeledes holdt i sort/hvid. Forskellen er, at Ry Cooder har en lille sjov fortælling som omdrejningspunkt i sin video.  Alma Har'el har ikke på tilsvarende vist skabt en historie, men et udtryk.

I øvrigt kan der med albummets cover og filmens scenografi med lidt god vilje trækkes nogle parralleler til coveret på Dylans forrige - også glimrende -  album: Rough and Rowdy Ways:

Musikvideoens rulletekster og coveret til den DVD, der kunne købes, giver nogle faktuelle oplysninger om optagelsen. Først og fremmest er det interessant, hvem der spiller - eller optræder som musiker. Følgende musikere står opført sammen med Bob Dylan:

• Alex Burke, guitar
• Buck Meek, guitar
• Shahzad Ismaily, accordion
• Janie Cowan, upright bass
• Joshua Crumbly, guitar

Der er tale om navne på eksisterende musikere, men som ikke før har optrådt i sammenhæng med Bob Dylan. Dertil kommer, at flere af musikerne også har tilknytning til filmverdenen. Fremfor at bruge sit Never Ending Tour-band, har de udvalgt musikere bedre forudsætninger for at agere i den opsatte scenografi. samtidig med at de, i modsætning til det kendte turnéband, opretterholder filmens illusion om en ganske særlig livekoncert.

Noget andet end forventet, men overraskede
Ud fra forhåndsoplysninger og annoncering af streamningbegivenheden den 18. den juli 2021, som var meget sparsommelige, havde mange nok forventet noget andet, end hvad de kom til at opleve! Inddragelsen af Veeps, som er udbyder af store direkte livekoncerter, har sikkert bidraget til forventninger om et show af en vis format.

Visningen af filmen overraskede på mange måder flere anmeldere, men overraskelsen var af den positive slags.

Espen Strunk fra Gaffa så filmen og skrev følgende dagen efter:

"Der spilles tydeligvis ikke live – og publikum er ikke begejstrede fans, men derimod statister og skuespillere, som i et tilrøget barmiljø tilbagelænet betragter Dylan og et tæt, lille band levere i alt 13 overraskende udpluk fra bagkataloget(.....)
.......sættet er plukket fra perioden fra midten af tresserne til starten af halvfjerdserne – rearrangeret til et akustisk band uden trommer og med flere ændringer i teksterne. (....)
Dylan har sjældent sunget bedre, og i sin helhed står Shadow Kingdom tilbage som mere end blot en streamet koncert: Den er et lægende lydomslag for en foruroligende tid, og et værk i egen ret fra en mester, som stadig er i sin helt egen liga" (Kilde: Esben Strunk, Gaffa, 19.07.2021)

At der ikke spilles live, har andre anmeldelser ligeledes fremhævet bl.a. ved at påpege, at musikernes fingersætning på gribebrættet ikke er korrekt, og at guitarledninger ikke visse steder ikke er sluttet til nogen forstærker!

Dagen efter filmen blev vist, havde musikmagasinet Rolling Stone følgende overskrift til sin anmeldelse: Bob Dylan’s ‘Shadow Kingdom’: 6 Questions We Have After Sunday’s Virtual Show. Rollings Stone var yderst positiv over for det brud Dylan foretog med filmen:

".....it was cooler and weirder than anything we dared to imagine. Instead of a traditional Never Ending Tour show with his longtime road band, Dylan took a group of new players to the nonexistent Bon Bon Club in Marseille, France, and created a black-and-white dreamscape that wandered between a smoke-filled bar straight out of a 1940s film noir and a classic Hollywood Western saloon, complete with actors in period costumes.
(Andy Greene, Rolling Stone, July 19, 2020)

Magasinet satte nogle spørgsmålstegn ved filmen og dens fremtidlige perspektiver.

Udover at rose musikken og fremhæve, at Dylans stemme lød bedre, end den har gjort i mange år, var musikerholdet, ifølge Rolling Stones, den største overraskelse, da de ikke tidligere har spillet med Dylan. Der blev ikke i anmeldelsen sat spørgsmålstegn med, om de medvirkede musikere virkelig spillede live.

Stedet, hvor filmen er optaget, fremgår i følge rulleteksterne som "Bon Bon Club" i Marseille. Rolling Stone journalisten er godt klarover, at et sådan sted ikke eksisterer, og at Dylan under coronaen ikke kunne flytte optagelsen ud af USA.

Rolling Stone spørger, hvad der vil ske med "showet". At det endte med et albummet: "Shadow Kingdom" to år senere, kunne ikke forudses på tidspunktet for visningen af musikfilmen. Samtidig spørges der til, om han vil vende tilbage til sin "Never Ending Tour - Band" efter coronaen? Det har han så gjort. Turneen fortsætter. På den igangværende del af sin turneen. Spiller Dylan fem sange fra albummet, som er sat sammen med sangene fra Rough and Rawdy Ways. På sin Never Ending Tour er Dylan gået over til at have en mere fast setliste, end det tidligere har været tilfældet.

Den eneste af serien på de 14 videoer, som udgør filmen Shadow Kingdom, der  i dag er tilgængelig er: Forever Young.  Den blev udgivet samme dag som albummet.

De øvrige videoer kan hverken streaming eller købes. Hvad der skal ske med filmen, kunne det være interessant at vide? Bliver den vist igen på et tidspunkt, og vil den kunne købes igen? Var det en engangsforetagelse som Dylan havde iscenesat, ville det ikke være overraskende?

Til gengæld er det i dag muligt på flere streamingtjenester at høre albummet Shadow Kingdom i sin fulde længde.  De 14 numre fra YouTube kommer i det følgende i forlængelse af hinanden.

Musikken var indspillet på forhånd.
I forbindelse med udgivelsen af albummet: Shadow Kingdom er det kommet for dagen, at musikken er indspillet af andre end de optrædende musikere på musikvideoen. Lydsporet til filmen, og dermed også numrene på albummet, er ifølge Discogs og Wikipedia indspillet af følgende musikere.:

• Bob Dylan - vocals, guitar, harmonica
• Jeff Taylor - accordion
• Greg Leisz - guitar, pedal steel guitar, mandolin
• Tim Pierce - guitar
• T-Bone Burnett - guitar
• Ira Ingber - guitar
• Don Was - upright bass
• John Avila - electric bass
• Doug Lacy - accordion
• Steve Bartek - additional acoustic guitar

Hvorfor disse oplysninger ikke fremgår af linernotes på albumudgivelsen kan undre? Musikerne har bestemt ikke noget at være flove over.

Hvornår og hvordan musikerne er blevet kendt vides ikke. Det har i al fald ikke været muligt at få finde svar på disse spørgsmål. Givet er det, at de medvirkende musikere på filmen har mimet til et allerede indspillet lydspor, og at der ikke f foreligger forskellige lydsport til film og album

Et god bud på en producerer kunne være T-Bone Burnett.  Ifølge magasinet Record Collector anmeldelse af albummet, foregik indspilningen i Village Studio i Los Angeles, ikke på en cafe i Marseilles, og strakte over sig over tre dage. Magasinet skriver, at der går rygter om, at i alt 30 Dylan-sange blev indspillet over disse dage. Med et glimt i øjet skrives der, at resten må vi sandsynligvis vente med til udgivelsen af The Bootleg Series 43: Songs From The Silhouettes. Dylan er nået til nr. 17 i rækken!

Hvad skal al denne mystik så til for", er det nærliggende at spørge om?
Det kan være svært at se meningen med det hele.

The Guardian konkluderer i sin anmeldelse af musikvideoen:

"After all, Dylan did warn us this was his “shadow kingdom”, where things might not be as they appear, where a simulacrum of the best gig ever can beat a real gig, and where the play of chiaroscuro is all.
(Kilde: The Guardian, Saturday 24 July, 2021)

For at bevare perspektivet på musikken og ikke på, hvad Dylan vil have os til at tro, vil det være relevant at afslutte med et uddrag af Esben Struncks oplevelse af det nye Dylan-studiealbum:

"........ personligt oplever jeg Dylan som en eminent ekspressiv vokalist, og hans fremførelse af sin egen særegne rockpoesi som stor kunst, der hører til på øverste hylde sammen med det 20. århundredes allerstørste kulturprodukter – på tværs af kunstarter, vel at mærke.

På Shadow Kingdom får sangene lov til at stå og sitre; her spilles og synges med nænsomt nærvær på nogle sange, som giver baghjul til praktisk talt alle kolleger indenfor feltet.(......)

At Dylans veje er uransagelige er dog som sagt en del af fornøjelsen, og på Shadow Kingdom brænder han – endnu engang – stærk og klart igennem" Sublimt.******
(Kilde: Esben Strunk, Gaffa, 31.05.2023)