I 2011 skiftede “Terry Adams Rock and Roll Quartet” navn til NRBQ .
Scott Ligon; vokal og guitar, Conrad Couchron; vokal og trommer, Pete Donnelly ; vokal og bas.
Terry Adams forklarede navneskiftet med, at han oplevede, at de unge musikere, som han spillede med, nu havde opnået et niveau, hvor det var på sin plads at reetablere det gamle orkester.
Ikke blot af navn, men ifølge Terry Adams også af gavn.
NRBQ var stoppet i 2004 i forbindelse med Terry Adams´ strubekræft diagnose. Da, han allerede året efter blev erklæret rask, var hans gamle bandkammerater ikke lige klar til at genoptage livet i NRBQ.
Joey og Johnny Spampinato havde etableret bandet The Spampinato Brothers, og havde det fint med det, så derfor dannede Terry Adams i 2007 sin Rock and Roll Quartet, der udgav Crazy 8´s i 2009 .
NRBQ keep this love going 17.maj 2011 CLANG 511
Titlen på pladen ”Keep this love going” kunne ikke være mere passende.
Kærligheden til NRBQ, ikke blot som band, men efterhånden som begreb, er Terry Adams store kærlighed. Lige fra begyndelsen i 1967 har NRBQ været et band, hvor stilarter ikke var væsentlige, hvor sætlister ikke eksisterede, og hvor det var Terry Adams, der på scenen besluttede, hvad der nu skulle spilles.
Desuden er det også Terry Adams, der i årenes løb har skrevet hovedstolen af NRBQ´s repertoire, men dette er den første udgave af bandet, hvor de øvrige musikere er 25 år yngre end Terry Adams, og alle har længe været fans.
Tegningen på pladeomslaget er af Tom Ardolino, som også medvirker på 2 af pladens numre, men hans helbred var ikke godt, så derfor kunne han ikke fortsætte som trommeslager i NRBQ.
Pladen indeholder 11 sange, men ingen af disse vil skrive sig ind som nye klassikere i NRBQ's omfattende repertoire. Bandet spiller enkelt, men også ret tilbageholdt efter NRBQ standard.
De 3 unge musikere er lige startet i NRBQ-skolen.
I første klasse, i en førsteklasses specialskole, og tag ikke fejl, der er tale om specifikt udvalgte elever. Hver især meget dygtige på deres instrumenter, og alle meget stolte af at være med.
Det er interessant at se, hvordan bandet placerer sig på scenen.
Terry Adams sidder vendt mod de øvrige, så de hele tiden kan have øjenkontakt, og så han samtidig kan have kontakt med publikum.
"Sweet and Petite", Live 2012:
Sammenlignet med: "I got a rocket in my pocket", 1988
Alt i alt NRBQ er reetableret og allerede året efter kommer:
We Travel The Spaceways 2012 15. Maj 2012 CLANG 512
Her viser Terry Adams, at NRBQ virkelig er tilbage
Pladens 12 livenumre rummer alle de kendte aspekter af NRBQ.
Pladen åbner med ”The one and only” fra Wild Weekend skrevet af Terry Adams og Joey Spampinato og synges her af Scott Ligon, herefter følger pladens titelsang. ”We travel The Spaceways” skrevet af Sun Ra.
Sun Ra udgav dette nummer tilbage i 1960 på sit eget pladeselskab Saturn, og det er igen et eksempel på Terry Adams musikviden og – smag - at netop dette nummer dukker op under en koncert i 2011
Herefter følger et J.B. Lenoir nummer ”Feelin´Good”.
Nummeret blev første gang udgivet i 1970 med J.B. Lenoir efter hans død i 1967.
Igen et af de sjældne valg, som så efterfølges af ”Here I am” Den eneste sang, som er med fra det seneste album, og lige efter dette kommer en version af ”Get a Grip”. En NRBQ klassiker skrevet af Terry Adams og Steve Ferguson udgivet første gang i 1972 på Scraps, og her får Scott Ligon lov til at demonstrere sine evner som solist, med en guitarsolo der lægger sig lige i slipstrømmen fra både Ferguson og Anderson.
Så følger ”Outta here” fra T.Adams pladen Rhythm Spell i en veloplagt version med både guitar- og vibrafonsolo (DX/7) , og så er det tid til ”Snowfall” fra 1941 af Thornhill.
Claude Thornhill var pianist og orkesterleder, og dette var bandets kendingsmelodi.
Klem Klimek spiller her en fin kromatisk mundharpe
”She´s got everything” er et nyt nummer skrevet af Adams og Ligon, og desværre pladens første forglemmelige sang.
Det samme gør sig gældende for instrumentalnummeret ”Crazy 8´s” titelnummeret fra pladen med Terry Adams Rock´n Roll Quartet.
”Yes,Yes,Yes” blev første gang indspillet på NRBQ at Yankee Stadium, men er også det første nummer på Terry Adams første soloplade Terrible, som blev beskrevet i den tidligere artikel om Terry Adams.
Her i vokalversionen og efterfulgt af ”Bye Ya” fra 1954 af Thelonious Monk med Tom Ardolino på trommer. Tom Ardolino medvirker faktisk på 4 af pladens numre. Foruden ”Bye Ya” også de to første numre og ”Snowfall”.
Desværre blev det hans sidste indspilninger, men dagen efter koncerten i Bearsville optrådte NRBQ i Albany, og på youtube ligger en vidunderlig udgave af ”She knows how to rock me”:
hvor Tom Ardolino og Conrad Choucroun har en mere end 2 minutter lang trommesolo. Dette nummer, som samtidig er sidste nummer på pladen, er skrevet af Richard Lee Perryman bedre kendt som Piano Red.
Han regnes for en af pionererne indenfor Rock´n Roll klaver, og Terry Adams hylder han også på ”Red´s Piano” , der var sidste nummer på udgivelsen Keep This Love going".
We travel The Spaceways varer godt 45 minutter og denne koncertoptagelse viser til fulde, at de unge musikere er i stand til at føre NRBQ videre som Liveband.
Tom Ardolino 1955 – 2012
Som nævnt var Tom Ardolinos helbred ikke godt, og han døde få dage før sin 57. fødselsdag, så han nåede ikke at opleve udgivelsen af ”We travel The Spaceways”.
Et bemærkelsesværdigt menneske, for hvem musik fyldte stort set alt.
Han trådte direkte ind i NRBQ uden at have spillet med andre før, og trommestolen forblev hans, indtil han ikke magtede det længere, men han havde i god tid adviseret sin efterfølger Conrad Chouchron tilbage i 1992, som fortalt i slutningen af Terry Adams fortællingen og det viste sig at komme til at holde stik.
Tom Ardolino blev født og voksede op i Springfield Massachusetts.
Han interesserede sig udelukkende for musik, vel at mærke stort set alle slags musik og lærte sig selv at spille trommer. Han spillede i kælderen alene til plader.
Han var tidligt fan af NRBQ. Første gang han så dem optræde var i Springfield i 1970, og dagen efter gik han ud og købte ”Boppin the Blues” Bag på denne plade står i en lille ramme en adresse NRBQ Box 162 Clinton Corners, New York 12514.
Tom sendte et brev til adressen og fik kontakt med Terry Adams.
Sidenhen så Tom Ardolino alle de shows med NRBQ, som han kunne komme i nærheden af, og havde desuden udveksling af musik med Terry Adams, som også samlede på plader. De sendte hinanden båndoptagelser med musik, som de fandt interessant.
I afsnit 2 af fortællingen om NRBQ kan du læse, hvordan Tom Ardolino kom med i bandet. Han havde aldrig et job, bortset fra en enkelt dag i et supermarked, hvor han pakkede varer i poser for kunder. Han afsluttede High School og trådte ind i NRBQ.
Det er fantastisk at tænke sig, at Box 162 adressen, bag på den mildest talt ikke særlig gode plade, blev vejen ind til Tom Ardolinos kontakt med NRBQ – Han kunne have købt deres første plade, som er langt bedre, men der er ingen adresse bag på.
Beat of The Traps MSR Madness Vol.1 ????
Som en kuriositet bør det nævnes, at Tom Ardolino ved siden af sin metier som trommeslager også stod for udsendelse af en række compilation-plader med Song Poems.
I amerikanske magasiner og aviser kunne man i 1960´erne støde på annoncer, som lovede håbefulde digtere, at deres digte ville blive indspillet og udgivet, og at man derigennem kunne tjene mange penge, hvis digterne blot sendte deres digte til den adresse, der var nævnt i annoncen, og i forlængelse heraf betalte et beløb for produktionen.
Det hele var for så vidt rigtigt nok, digtene blev sat i musik og også udgivet - i ganske få eksemplarer, som singler eller som compilation plader. Succesen udeblev.
En dag i 1971 stødte Tom Ardolino tilfældigt på nogle af disse udgivelser i en genbrugsforretning, der havde opkøbt pladesamlingen fra en nedlagt radiostation. Da han så titler som ”Richard Nixon , ”Ode to Billy Joe” og ”Beat of The Traps”, fornemmede han, at noget stort kunne gemme sig her, og ganske rigtigt. Da han kom hjem og spillede pladerne viste det sig at flere af numrene var rent ud sagt fantastiske f.eks. ”Beat of The Traps” med Rod og The MSR Singers:
Han var faldet over en guldgrube, og fra da af søgte han disse obskure udgivelser, og udsendte selv flere samlinger, hvor han havde valgt sangene ud. På NRBQ pladen Dummy findes en version af nummeret ”Little Rug Bug”, som også stammer fra en af disse Song Poem Anthologies .
NRBQ brass tacks Juni 2014 CLANG 513
På denne plade medvirker et nyt medlem af NRBQ nemlig Casey McDonough på bas og vokal. Bassisten Pete Donnelly havde forladt bandet. Han havde hele tiden sideløbende spillet i The Figgs og havde også andre ting kørende, så det blev for vanskeligt for ham at fortsætte i NRBQ.
Den nye bassist Casey McDonough spiller I The Flat Five sammen med Scott Ligon, så ikke blot kendte de hinanden godt i forvejen, men det var også nemmere at få kalenderen til at gå op, når de begge spiller i det samme band foruden NRBQ.
Pladen åbner med en Scott Ligon sang ”Waitin´on my Sweetie Pie” en sød veloplagt popsang med ordløst kor. Greetings from Delaware” skrevet og sunget af Terry Adams en hyldest til plastickortet, som muliggør at købe alt, hvad du begærer uden at røre en finger, og denne sang efterfølges af ”Sit on my lap” også skrevet af Terry Adams. En sang til den elskede, som kunne være en hund, en kat eller ”you name it” Som sædvanlig gør Terry Adams det ikke.
Casey McDonough den nye mand på bas, har skrevet og synger ”Fightin´Back”. En ren country sang, som kunne være fra halvtredserne om tøffelhelten, der vil give svar på tiltale: "...my name is Casey but you keep calling me Jack, I have to learn to start fightin´back”
Scott Ligon synger sin egen ”It´ll be allright” ligegyldigt, hvad du gør, så er det all right. Numrene er korte velspillede. Produktionen står klart, og især korarrangementerne lyder som i gamle NRBQ-dage, desværre virker det hele så afslappet, så det bliver svært holde opmærksomheden fangen.
”This Flat Tire” er en Terry Adams sang, hvor fire dæk taler sammen. Kompositionen er enkel og i et hurtigt tempo, godt koromkvæd.
Dækkene diskuterer indbyrdes, hvad der kan ske, hvis det af dem, som er fladt ikke ønsker at få luft. Alt løser sig til sidst, et nyt dæk kommer på, efter at Jimmy Gordon har haft en fin mundharpe solo.
Jim Hoke har skrevet ”I´d like to know” En sød ”jeg håber på”- sang til pigen, han aldrig har mødt, men betragter på afstand:
By the way would you give me your love. it would be just a small favor
I´d like to know, if you got the time, to be with me forever
“Places far away” er en Sun Ra inspireret Adams komposition, som rusker lidt op, men ikke flejner (kan også staves flegner) helt ud.
Casey McDonough synger sin egen ”I can´t wait to kiss you” endnu en kysk kærlighedssang .
I´m not here” i alle afskygninger sunget af Terry Adams, som har skrevet den sammen med Scott Ligon, og så falder alting på plads med ”Getting to know you” skrevet til The King and I af Rodgers and Hammerstein i 1951.
Denne sang passer som fod i hose til de øvrige, som for så vidt også kunne have været skrevet i halvtredserne, og stemningen bevares til sidst, med fælles kompositionen.
” Love this love we got” skrevet og sunget af Terry Adams, Scott Ligon og Casey McDonough. NRBQ spiller ligesom NRBQ forventes at gøre.
Goddag til Casy McDonough på bas:
Terry Adams fortsætter med dygtige medspillere, men ingen af disse er modspillere i ordets bedste betydning. En sød popplade.
TERRY ADAMS Talk Thelonious 2015 CLANG 514
NRBQ+ plays Terry Adams arrangements of Thelonious Monk songs
Denne Terry Adams plade kom ud i 2015, men optagelserne er fra en koncert den 5. april 2012.
Terry Adams har altid været optaget af Thelonious Monks musik, faktisk siden han var 10 år gammel, hvor han fik sin far til at tage ham til en Monk koncert, hvilket han foretrak fremfor en fodboldkamp eller en tur i biografen. Sidenhen fulgte han Monk, lærte ham personligt at kende, fik sin egen plads når Monk spillede koncerter.
Igennem mange år var han blevet opfordret til at give en koncert udelukkende med Monks musik, men havde takket nej, fordi som han skriver i noterne: ".. hvis jeg først sagde ja vil det gøre min livslange søvnløshed endnu værre”.
Jeg tænker også, at der før i tiden ikke havde været tid til at afholde sådan en koncert, når man tænker på hvor mange koncerter bandet spillede om året, og desuden tror jeg ikke, at de andre medlemmer i NRBQ ville have været interesseret i at spille en koncert udelukkende med Monks musik.
Men nu kunne koncerten finde sted, og i noterne krediterer Terry Adams særligt Scott Ligon og Jim Hoke for deres indsats. Scott Ligon spiller foruden guitar også Hammond orgel og percussion på pladen. Jim Hoke medvirker på alt sax, harmoika, pedal steel guitar og ocarina.
Desuden medvirker Pete Donelly på elbas , Pete Toigo på kontrabas, Conrad Choucroun på trommer og Klem Klimek på alt-og tenor sax. Derfor hedder det Terry Adams og NRBQ+. Alle arrangementer er af Terry Adams og byder på et varieret udvalg af Monks kompositioner.
Publikum er vel instrueret og klapper stort set kun, når numrene er slut, men bidrager man mærker at musikerne spiller live.
Pladens sidste nummer Ruby, My Dear er optaget i studie med brug af violiner, fransk horn og harpe. Ifølge Terry Adams havde de blot 2 dage til at forberede sig. Han siger, at Monks musik har visse budskaber til os. Optræd med værdighed, bagtal ikke andre, vær stærk og fremfor alt, vær dig selv.
En ren jazz plade med tydeligt Terry Adams aftryk. Især i rytmegruppen, der spiller meget stramt og straight.
Faktisk minder denne plade meget om stemningen på Terry Adams første solo plade Terrible, som kom 20 år tidligere. Både Jim Hoke og Pete Toigo medvirker også på Terrible
NRBQ HAPPY TALK 2017 OMNIVORE OVCD 249
Næste udspil fra NRBQ tre år efter Brass Tracks er denne lille udgivelse med blot 5 numre.
De to første er originale og de tre følgende er covers.
”Blues, blues, blues” skrevet af Abb Locke. Locke var tenorsaxofonist og indspillede dette nummer i 1989.
“Only the Lonely”, Roy Orbisons første hit fra 1961 og
Happy Talk fra South Pacific 1958 af Rodgers & Hammerstein.
Covernumrene lægger sig ret tæt om af de originale versioner. Ingen overraskelser i arrangementerne, og de to originale ”Head on a post” og ”Yes, I have a banana” er forglemmelige.
Så hvorfor dette lille udspil?
Først og fremmest for at præsentere et nyt medlem.
John Perrin er trådt ind som trommeslager. Conrad Chouchron var nødt til at stoppe. Han var på fire år blevet far til tre børn og valgte familien.
Ny trommeslager er den unge John Perrin. Han medvirker godt nok kun på 2 af de fem numre, men det er ham, vi ser på billederne, så han er hermed blevet nyt medlem.
En anden nyhed er, at pladeselskabet hedder Omnivore.
NRBQ har fået nyt pladeselskab.
Omnivore startede i 2010 i Los Angeles, etableret af en lille gruppe musikindustri-veteraner, hvoraf flere har arbejdet tidligere for Rhino og Warner.
På deres hjemmeside kan man læse en programerklæring, hvor der bl.a. står:
"Here at Omnivore, we share an insatiable appetite for music. We believe that the music of the past lives on in the music of today and the music of tomorrow".
I et nært samarbejde med Terry Adams udgav Omnivore i 2016 en NRBQ box, og denne store udgivelse, som dækker perioden 1966 – 2016 skal selvfølgelig følges op, og i første omgang sker det med denne lille udgivelse Happy Talk. En ret overflødig udgivelse.
NRBQ High Noon – A 50-year Retrospective 2016 OVCD 190
NRBQ & Omnivore
Samarbejdet mellem Omnivore og NRBQ har indtil videre resulteret i en række nye udgivelser og desuden 3 genudgivelser.
De tre genudgivelser er som det ses ovenfor.
Bandets første LP fra 1969 ”NRBQ”, og denne plade er genudsendt, som den kom. Ingen ekstra numre, men den er angiveligt re-masteret.
Pladen er udsendt som LP, CD og digitalt download. Hvordan aftalen om genudgivelse er kommet i stand, ved jeg ikke, men det er en fantastisk plade med den oprindelige udgave af NRBQ. Grundigt beskrevet i første afsnit om gruppen.
De to andre plader all hopped up og Tiddlywinks blev oprindeligt udgivet på NRBQ's eget pladeselskab Red Rooster i henholdsvis 1977 og 1980. I modsætning til genudgivelsen af den første NRBQ plade er de to andre plader blevet tilføjet 4 ekstranumre, ret unødvendigt.
De oprindelige udgivelser er grundigt beskrevet i afsnit 2 om NRBQ.
Foruden de 3 NRBQ genudgivelser har Omnivore i 2023 genudsendt Louisville Sluggers OV-514 med Steve Ferguson & Terry Adams først udgivet på CLANG i 2006,
Terry Adams første soloplade Terrible fra 1995 kom i slutningen af januar 2024 ud som OV 529. Disse 2 genudgivelser er også tilført et par ekstranumre.
Alle ovennævnte genudgivelser er udsendt som lp, cd, og mp3.
NRBQ April Showers September 28, 2018 OV-317
Omnivore holder sig ikke tilbage. I 2018 udkommer den første digitale EP med NRBQ. Terry Adams og Bill Frisell har åbenbart skrevet lydsporet til Netflix-filmen Change in the Air, og der stammer April Showers fra.
Hvem, der har fået ideen til at udsende denne sang sammen med to liveversioner fra All Hopped Up, vides ikke, men det bliver ikke sidste gang at Omnivore udsender, hvad der må betegnes som sjusk.
Der er tale om totalt forskellige versioner af bandet, og udgivelsen ligger til streaming uden at det fremgår, hvem og hvad.
NRBQ, Turn On, Tune In, 2019 OV-343
I 2019 kommer så endnu en nyudgivelse. En liveplade med NRBQ. Scott Ligon , Casey McDonough og John Perrin er blevet fast integreret som den nye version af NRBQ. Pladen består af 22 sange. En skøn blanding af nye og gamle NRBQ sange og et par covers, som vi aldrig har hørt før
De første seks numre på pladen er fra 2015, og et af de nye covernumre er ”The Wilderness Road” 1966 af Jimmie Driftwood, hvor vi hører Terry Adams spille en lille mundharpesolo.
De resterende numre er fra 2017, og her kan man høre, at John Perrin virkelig passer ind i gruppen.
En sjælden sang har fundet vej ind i sættet ”Don´t talk about my music” skrevet af Terry Adams storebror Donn Adams og Dominic Placco.
Der er adskillige fine versioner bl.a. ”Nature´s gonna pay you back”, som Terry Adams indspillede på sin soloplade Rhythm Spell, og den efterfølges af Tragic magic oprindeligt fra Scraps, og så følger Reds piano fra ”Keep this love going”, og her slår det virkelig gnister, bas og trommer sidder i skabet, især slår Perrin en skarp lilletromme, og både Scott og Terry spiller gode soli.
Vokalerne er lidt anonyme, men korsangen sidder i skabet.
Bandet fremstår sammenspillet og velspillende. Der er mere country/rockabilly feeling i rytmegruppen, end der har været tidligere, men pladen viser, at NRBQ stadig er værd at gå hen og høre live.
The Whole Wheat Horns (Fuldkornshornene): Donn Adams & Keith Spring.
Dog er det værd at bemærke, at The Whole Wheat Horns ikke længere er en del af NRBQs lydbillede. De medvirker ikke på nogle af udgivelserne med den nye udgave af NRBQ.
Hornsektionen, der var en væsentlig del NRBQ på forskellige tidspunkter gennem bandets eksistens. De vigtigste medlemmer er Donn Adams på trombone og Keith Spring på saxofon, men både Gary Windo, Jim Hoke og Klem Klimek (alle saxofonister) har også været medlemmer.
Donn Adams født i 1943 er Terry Adams storebror, og han har været med lige siden den spæde start. Han skriver noter på de to første LP’er og medvirker på trombone. Han står også for noterne på udgivelsen The Scraps Companion, Edisun No.12 2000 En radiooptagelse fra 1972
Navnet The Whole Wheat Horns dukker første gang op på bagsidenoterne til ”all hopped up” fra 1977. Hornsektionen repræsenterede den mere ustyrlige del af orkestret. Donn Adams spillede trombone, højt og gerne men ikke ekvilibristisk, Keith Spring er en dygtig saxofonist.
Der er ikke længere plads til fuldkornshorn i det nye NRBQ.
Økonomi er ikke længere til at lønne et par mand mere, og det anarkistiske element er ikke længere fremherskende, findes vel kun ind imellem i Terry Adams soli.
Donn Adams døde i april 2023.
NRBQ, Do the Primal Thing, 2020 OV-383 mp3
Trettende april 2020 udkommer denne 12 minutter lange version af ”Do the Primal Thing”. En liveoptagelse fra 2014. Nummeret udgives som støtte til en COVID benefit fond. Den oprindelige version findes på ”Dummy” i 2004.
Det skorter ikke på udgivelser. Næste udspil er en compilation plade med titlen:
NRBQ In • Frequencies October 2, 2020 OV 391
Udgivelsen er sammensat af Cheryl Pawelsky and ArQive.
Cheryl Pawelsky er en af de centrale personer i Omnivore Records. Hun har tidligere arbejdet hos Rhino, og er en af stifterne af det nye pladeselskab.
ArQive er det tidligere CLANG, altså Terry Adams og Cheryl Pawelsky/Terry Adams arbejder sammen om udgivelserne på Omnivore, samtidig med at Terry Adams på ArQive udsender andre compilation plader.
In Frequencies består af live indspilninger med stort set alle de NRBQ konstellationer der har været i tidens løb, og langt de fleste indspilninger har ikke tidligere været udsendt, hvilket ikke nødvendigvis er en kvalitet i sig selv.
Udgivelsen har grundige noter om oprindelse og besætninger på de forskellige tracks.
Sideløbende har ArQive udgivet tre NRBQ plader og Steve Fergusons sidste indspilninger:
”At Ardmore Hall” 2015 og ”up in the Loft” januar 2014 med Bobby Lloyd Hicks på trommer. ”Park west 83” og ”Blue Ice of Winsted” Steve Ferguson på dulcimer.
NRBQ Dragnet November 12, 2021 OV-451
I 2021 kommer så en ny NRBQ plade; Dragnet. Titelmelodien kommer fra radio- og tv-serien af samme navn fra 1950erne i USA .
Alle bidrager med sange, og det er tydeligt, at de nye medlemmer af NRBQ skriver søde popsange.
De kan også spille de gamle NRBQ sange såvel som meget andet.
Terry Adams er alene om at skrive sange, der ikke umiddelbart falder i popgryden, og så alligevel. Nummeret ”You can´t change people”, som synges af Scott Ligon er et beatlesque nummer atypisk Terry Adams, mens pladens tre sidste numre falder meget bedre i tråd med hans vanlige måde at sætte sange sammen på.
Five more miles to go, et rifftempo nummer. L-o-n-e-Lone-ly opbygget efter samme mønster, blot er tempoet her en metronom i tempo 72, og klaveret som løber lidt frit, mens en monoton stemme taler, Sunflower en sød sang om solsikken, og så er den halve time gået.
Brass Tacks, 2014 og Dragnet, 2021. De to seneste udgivelser med nye NRBQ kompositioner tilfører ikke noget nyt til bandet.
NRBQ High Noon – A 50-year Retrospective 5 CD 2016 OVCD 190
Omnivores første udgivelse med NRBQ var en stor compilation udgivelse. Ikke mindre end 106 titler fordelt på 5 cd'er, der dækker bandet gennem 50 år. Fra 1966 til 2016.
Det tilhørende hæfte er grundigt og fortæller bandets historie, desuden indeholder det grundige optegnelser af medvirkende på alle numre. Der er også billeder af alle udgivelser med NRBQ 36 udgivelser alt i beregnet Afsluttende med Brass tacks fra 2014:
CD.1 Everybody Say Yeah ( 2005 – 2016)
CD.2 Ain´t it All Right (1966 – 1970)
CD.3 Do you feel it (1971-1978)
CD.4 Me and the Boys (1977-1990)
CD.5 Puddin´Truck (1989-2004
Desværre skal CD'erne slides ind i boxen, som åbner som en 5-sidet leporello, og der er ikke plads, så de bliver let ridset. Jeg har pakket CD'erne i plastlommer, så de ligger løst inde i boxen. Det lader sig gøre.
Udvalget består for langt størsteparten af tidligere udgivet materiale, der er kun små 14 numre, der ikke tidligere har været udsendt.
Boxen kan lånes på Bibliotek.dk, hvis du er nysgerrig.
NRBQ High Noon – A 50-year Retrospective 2 LP 2017 OV 213
Med samme titel har Omnivore også udsendt en dobbelt LP.
Denne udgivelse indeholder 26 numre. Kun 18 er fra bokssættet og 6 af de resterende er alle fra Omnivore produktioner, så det er en tynd retrospektiv historie.
NRBQ High Noon – A 50-year Retrospective Digit 2017 OV 188
Og så er der det digitale download. 17 numre i alt. Ti numre er med på bokssættet, og kun to af de resterende er med på LP-udgivelsen.
Omnivores udgivelsespolitik er desværre en rodet historie.
Det er tankevækkende, at Rhino i 1990 udsendte en fremragende dobbelt-CD ”Peek-a-Boo” som dækker 20 år 1969 – 1989, men det er nok før, folkene fra Omnivore arbejdede for Rhino.
Den er sikkert svær at finde, men i disse tider hvor CD'en ikke længere har interesse, så kan det da være, at du falder over den en dag, og hvis du alligevel er ude og lede, så se om du kan finde NRBQ; Ludlow Garage 1970.
NRBQ – Peek-A-Boo - The Best Of NRBQ 1969-1989 R2 70770
NRBQ – Ludlow Garage 1970 2006 Sundazed Music – SC 11082
Noterne til denne CD er skrevet af Chandler Travis, som er en god gammel bekendt af NRBQ. Der er tale om en liveindspilning med det oprindelige band overfor et intetanende publikum.
Bandet åbner med en version af Rocket #9 som går over i et rent improvisationstykke, og publikums reaktion er spredte klap og forundring. De 17 numre der følger drejer stemningen fra forundring til ren begejstring, og det har været kendetegnende for NRBQ lige siden.
Terry Adams fortsætter sit livsværk, og i hans nuværende band har Scott Ligon været med i 16 år, McDonough og Perrin henved 10 år.
For Terry Adams handler det om at være i Nuet og via musikken gøre verden til et bedre sted.
NRBQ turnerer ikke i samme grad som før, men skulle det ske at de dukker op i din nærhed, så køb en billet og mød op. Glem alt om tidligere tider og stil dig i det NU som opstår.
Et andet sted på bloggen kan du finde et citat af Eric Dolphy, som stemmer overens med det Terry Adams lever.
Epilog: Streamingens væsen.
Hver gang, jeg har siddet og lyttet de seneste NRBQ plader på streamingtjenesten Yousee, sker der det, at når pladen er slut, så fortsætter streamingen, og hver gang, er nummeret ”Keep on smilin´” med Wet Willie. Faktisk var nummeret deres eneste top ti hit og titelnummeret på deres fjerde LP
Pladen er fra 1974 og titlen er mere end passende, når det drejer sig om NRBQ, eller skal jeg sige Terry Adams NRBQ.
De to gange jeg for mere end 20 år siden har oplevet NRBQ var i Malmø på Kulturbolaget og Posten i Odense, og vi blev alle omsluttet af musikken og delte det samme nu.
