“Cumbia is part of Latino identity now. It’s a genre that unites immigrants from many countries. While traditionally thought of as “poor people’s music" in Mexico, cumbia is now making inroads into the middle and upper classes.”
Raquel Pacheco assistant professor of anthropology at UC Santa Barbara.
https://news.ucsb.edu/2023/020886/unity-rhythm

Et interessant aspekt ved at interessere sig for musik er, hvordan musikalske genre forandre sig over tid ved at krydse geografiske og kulturelle grænser. Musikere rejser fra en kultur til en anden, hvor deres musik langsomt bliver indoptaget i den lokale kultur og dermed får et nyt udtryk. Det kan være i form af anden instrumentering og andre rytmer.

Det er processer, der er sket - og sker konstant - og overalt i verden: Nye spændende subgenrer opstår. Særligt områder omkring Det Caribiske Hav har spillet en central rolle for kulturelle musikmøder og skabelse af musik, der har spredt sig ud rundt verdenen, og som vi også lytter til i Den Vestlige Verden.

Redaktion har efter koncertoplevelser med Chuck Prophet and His Cumbia Shoes i København blevet inspireret til, i et mindre tema, at fortælle, hvordan musik fra Sydamerika har forandret sig i mødet med lokale og ikke mindst med vestlige kulturer. Først afsnit i temaet handler om cumbia-musikken fra Colombia.

Et kommende afsnit vil, som det ser ud lige nu, handle om, hvordan den latinamerikanske musik mere generelt har påvirket den vestlige rock og jazz.

Chuck Prophet solokarriere
Den 22. november i år var det anden gang, jeg inden for tre år var til koncert med den californiske sanger, sangskriver, producer - og glimrende guitarist - Chuck Prophet. Han kendes nok bedst som medlem af Los Angeles-bandet: Green on Red, som eksisterede i 1980'erne. Prophets solokarriere er mindre kendt end hans tid i Green on Red. Hans første solo-lp blev udgivet i 1990. Indtil nu har han udgivet 15 soloalbums. Det sidste med His Cumbia Shoes: Waking The Dead , som udkom i 2024. Med dette band har Prophet kun udgivet dette ene album. De fleste er indspillet med backing-bandet: The Mission Express, som ikke er nævnt med navn på covers. Bandet er opkaldt efter en busrute, der gik igennem bydelen, hvor Chuck Prophet boede.

Mit kendskab til Chuck Prophet startede sent i hans lange karriere. Medredaktøren præsenterede mig, som så meget andet, for Prophets udgivelse fra 2017: Bobby Fuller Died for Your Sins. Senere for den følgende lp: The Land That Time fra Forgot fra 2020. Disse udgivelser vakte min interesse for Chuck Prophets tidlige solokarriere, og jeg har anskaffet mig et par cd'er, som jeg er i gang med at høre.

En liveindspilning fra Roskilde Festivalen i 1997 er jeg særlig begejstret for: Homemade Boot. Med sig har han et tungt rockende: The Bible Dusters. Et band jeg ikke senere er stødt på. Indspilningen har på flere sange et Lou Reed lignende udtryk. Udgivelse, som kan købes på Bandcamp, er pt udsolgt og kan ikke umiddelbart findes på nogle af streamingtjenesterne.

Derimod findes på Internet Archive en liveindspilning med Chuck Prophet fra Rytmeposten i Odense optaget i november 1999. Indspilningen viser, hvor han musikalsk befandt sig bare to år efter hans optræden på Roskilde. Og han har været mange steder. Navnet på hans backingband fremgår ikke af optagelsen.

Chuck Prophet Live at Rytmeposten on 1999-11-20 : Free Download, Borrow, and Streaming : Internet Archive

Chuck Prophet 1999-11-20Rytmeposten, Odense, Denmark lineage: sbd > ? > cds > eac > flac thanks to Jim D in the PNW for the cdr tradedisc 101 intro02…

Internet Archive

Min første koncert med Chuck Prophet var i april 2023 og fandt sted på et af de mindste, og ikke særligt publikumsvenlige, spillesteder, jeg endnu har besøgt: Råhuset i København. Chuck Prophet mødte her op med bandet sit sædvanlige band: The Mission Express. En fin koncert, hvor Chuck Prophet viste sine mange facetter som sangskriver og som en glimrende guitarist med et velspillende band bag sig. Dertil kom en god direkte og humoristiske kontakt med publikum.

Koncerten blev desværre voldsomt skæmmet af et lydniveau, som blev der spillet i en kæmpe arena. Utroligt, at det kunne finde sted. Det tog glæden af oplevelsen.

I nedenstående video kan høres, hvordan Chuck Prophet and The Mission Express lød live i 2024. Kvinden ved keyboardet er Chucks kone; Stephanie Finch, som siden starten på hans solokarriere stort set uafbrudt har indspillet og turneret med sin mand. Finch synger, spiller guitar og keyboard. Hun medvirkede dog ikke på de sidste Europa-turneer og synes ikke at være en del af His Cumbia Shoes.

Chuck Prophet i en mexicansk udgave med His Combia Shoes.
I november 2024 besøgte han igen "Råhuset", men denne gang med sit turneband: His Cumbia Shoes. Kort forinden, i oktober, havde han sammen med bandet: Quiensave, indspillet det cumbia-inspirerede album: "Waking The Dead". En koncert, som det til min store irritation viste sig umulig for mig at overvære. Endda på trods af en Aarhus-koncert denne gang.

I slutningen af november i år kom Prophet så på sit tredje Danmarks-besøg inden for tre år. Det synes at være meget taget i betragtning, at Chuch Prophets popularitet må indrømmes i Danmark at være begrænset og tyder på at trives blandt en hardcore gruppe af følgere. Herunder redaktionen på Musikfortællerne.
Alt gik op i en højere enhed denne gang, således at jeg kunne være med til min anden Prophet- koncert - også denne gang i København. Medredaktøren har taget alle tre koncerter med.

Koncerten med His Cumbia Shoes blev afholdt i DRs Koncertsal 3. Den seneste udgivelse Prophet-udgivelse: Waking The Dead, var omdrejningspunkt for koncerten. Salen var langt mere behagelig og lydvenlig at være i end i Råhuset. I Koncertsal 3 var der god plads til at bevæge sig til en glad, udadvendt og energisk omgang cumbia-musik, der talte til "skoene". Cumbia-sko findes ikke som begreb, inden for cumbia-verdenen, men kan måske henvise til den dansbare musik.

Noget tyder på, at Chuck Prophet har fundet en populær niche, især i Europa, med sin latin-inspireret musik og mexicanske musikere i His Cumbia Shoes. Latininspireret rock har med mellemrum haft en vis popularitet i Europa.

Koncerten med His Cumbia Shoes var for mig en spændende introduktion til blanding af rock og cumbia. Musikken fik dog en tendens til at blive lidt for triviel og gentagende. På trods af at den første Prophet-koncert, jeg oplevede, var med det mindre band; Mission Express, var denne koncert mere interessant. Den mere enkle instrumentering, bas, trommer og to guitarer, gav faktisk flere musikalske udtryksmuligheder, end "His Cumbia Shoes" større besætning samt bedre mulighed for at vise bredden i Chuck Prophets store bagkatalog af gode sange.

Genreblandingen med "His Cumbia Shoes" kom til at virke mere begrænsende frem for udfoldende.

Nedenstående liveoptagelse viser, hvordan Chuck Prophet and His Cumbia Shoes formidler den glade og dansevenlig cumbia. I optagelsen fortæller Chuck, det første af flere korte interview, hvordan han blev inspireret af den populære cumbia på et spillested i Californien.

I modsætning til coverfotos på albummet Waking The Dead, indspillet med Quiensave, optræder Prophet og His Cumbia Shoes' mexicanske musikere, i et fuldt "mexicansk" outfit, som var det et showorkester.

I forbindelse med koncerten har jeg undret mig over, hvad mening er med det? Hvilken signaler vil bandet sende til publikum? I forbindelse med udarbejdelsen af dette indlæg, er jeg er stødt på mange billeder af cumbia-musikerer, som optræder i deres "almindelige" tøj.

Jeg har ikke svaret, men nogle bud. Er det et forsøg på gøre koncerten autentisk og "iklæde" den et professionelt præg af cumbia? Er det tænkt som en hyldest til cumbia-traditionen? Er det for at gøre publikum opmærksom på, at det er den mexicanske udgave af Prophet, denne koncert handler om: "Når vi tager uniformen af, er vi noget andet". Måske for at signalere, at der er forskel på den mexicanske Prophet og den californiske, og at vi dermed ikke kan forvente et bredt udsnit af sange fra Prophets bagkatalog

Eller ligger der en form for ironisk distance til musikken og dermed et signal om, at det her er kun noget, vi gør for sjov? På mig virkede bandet som en stereotyp amerikansk fremstilling af mexicanere, som den bl.a. kan opleves i mange amerikanske westerns. Lidt som en udklædningsfest.

Hvordan ville koncertoplevelsen have været, hvis bandet ikke var "klædt" ud?

Hvad er Cumbia for en musikgenre?
Ifølge Google beskrives Cumbia således:

"Cumbia er en latinamerikansk musik- og dansegenre med rødder i Colombia, der kombinerer afrikanske, indfødte og spanske indflydelser. Den har udviklet sig til mange forskellige stilarter i hele Latinamerika og er kendetegnet ved sin rytme, som ofte er tung på percussion, og sin karakteristiske dans med par, der bevæger sig i en cirkel"

Genren opstod i Colombias caribiske kystområder i 1600-tallet i forbindelse koloniseringen og er et klassisk eksempel på en blanding af tre forskellige kulturer; europæisk, afrikansk og colombiansk. Afrikanerne blev som slaver bragt til Caribien af de europæiske kolonimagter. Afrikanerne bragte trommerne ind i musikken, de lokale fløjte og percussioninstrumenter og europæerne bidrog med instrumenter, som guitar, harmonika, senere blæsere samt harmoniske strukturer. Fra Columbia spredte musikken sig til andre dele af Latinamerika, hvor den fik sit særlige lokale cumbia-udtryk: Et mexicansk, et peruviansk, et argentinsk.

I øvrigt har områderne omkring det Det Caribiske Hav et meget rigt og varieret musikliv. Området har været centrum for udvikling af mange musikalske blandingsformer som bl.a.: Calypso, reggae, ska, salsa og soca. Disse er hovedsagelig et resultat af kulturmøder mellem caribisk og afrikansk musik.

Særlige karakteristisk for instrumenter i cumbia er guacharaca, maracas og trommer. Guacharacaen, navnet henviser til en særlig lokal fuglesang, er et colombiansk percussion instrument ofte lavet af enten et udhulet stykke bambus- eller palmestamme. Det udhulede træstykke lukkes og fyldes med små frø. Disse skaber en raslelyd, når guacharacaen rystes. Ligeledes påføres cylinderen riller. Disse stryges med en pind eller med en gaffel af metaltråd for at skabe en karakteristisk skrabende lyd. Faktisk er det et to-i-et-instrument, som også bruges til at holde rytmen i dansen:

"But it’s cumbia’s distinctive double beat that sets it apart from other genres. It uses a scraper called a guiro, the sound of which is like the snare drum of cumbia. It holds the beat for the band, and for dancing"

Guacharaca findes i en mere moderne industrialiseret udgave fremstillet i metal.
Den ligner en rivejern, som stryges med et fladt piskeris. Denne version blev brugt af His Cumbia Shoes.

Maracas kendes formentlig af mange, som enten har modtaget elementær musikundervisning eller har hørt dem i forbindels med latinamerikansk musik. Enkelt sagt er det en traditionel guacharaca uden riller.

Kendetegnet for den tidlige cumbia er, at den udover hovedinstrumentet fløjte; gaita, benyttede sig af flere forskellige trommer/slaginstrumenter. Disse var: tamburin, tambora: håndtromme med skind i begge ender og som slås med en pind, samt llamador: en simpel mindre tromme med skin fastspændt med snore over et stykke træ lukket i den ene ende.

Forskellen på colombiansk og mexicansk cumbia er, at førstnævnte er langsommere, mere organisk, med fløjter og trommer som det centrale, hvorimod mexicansk cumbia er en fusion af lokale stilarter. Den er ofte hurtigere, mere kommerciel og med en bredere instrumentering, der inkorporerer elektriske guitarer, keyboards. Den mexicanske cumbia har udviklet sig lokalt til flere subgenrer som Sonidera og Norteña Cumbia.

Cumbia musikken er i alle dens afskygninger tilknyttet forskellige dansestile. Både i tid og rum er der forskel på de forskellige nationale og lokale måder, der danses til cumbia på. Den oprindelige og traditionelle cumbia-dans var en langsommere kædedans karakteristiske ved dens "slæbende" skridt, som skulle illustrere slavers gang i lænker!

Den moderne, mere elektroniske - og mere rytmiske - mexicanske udgave af cumbia lægger op til en friere danseform, dog fortsat med fastlagte trinmønstre:

I 1940'ernes Colombia dannede bandleder Pacho Galán, som var inspireret af klarinettisten Benny Goodman, et bigband, som kombinere cumbia, og andre latinamerikanske genre med swing, som det kendes fra Amerikanske big bands.
I 1950 spredte Gàlans big band-cumbia sig, bl.a. gennem pladeudgivelse, til de større colombianske byer. Denne form for synes i musik i kraft af dens vestlige indflydelse af være henvendt til byernes (vestlige) overklasse:

Oprindeligt var cumbia udelukkende en instrumental genre, men dette forandrede sig i slutningen af 1950'erne, hvor Nat King Cole indspillede et af orkesterleder Pacho Galán’s hits, Ay Cosita Linda, på sin anden af i alt tre albums på spansk med titlen; A mis amigos (1959).v

Sangen La Pollera Colora, som flere gange er blevet kåret til alle tiders bedste cumbia-sang, blev skrevet af klarinetisten Juan Madera Castro i 1960. Teksten blev skrevet i 1962 af sanger og sangskriver Wilson Choperena.

Cumbia i Mexico og Californien
I dag er Mexico et af de lande i Sydamerika, der blevet centrum for cumbia, og den identificeres ofte med dette land. Fire af musikerne i His Cumbia Shoes kommer fra Mexico. Den mexicanske udgave af cumbia går for at være mere festlig, mere rytmisk og mere dansevenlig. Den elektriske guitar spiller ofte en central rolle i den mexicanske cumbia. Chuck Prophet and His Cumbia Shoes har to guitarist.

Cumbia, som hovedsageligt var en musikgenre spillet på landet, bredte sig til mexicanske byer i 1940'erne. Musikken kom til Mexico, til området omkring Monterrey, med den colombianske musiker Luis Carlos Meyer. Meyer indspillede i Mexico med lokale musikere numre, som opnåede status af deciderede cumbia-hits. Gennem pladeindspilningerne i 1950'erne bredte cumbia-musikken sig til et større publikum. I mexico blev cumbia blandet med messingblæsere, fik en bigband-lyd, og ligeledes blandet med mexicanske stilarter som f.eks rumba. Den samme udvikling, som sås i Colombia.

I 1970'erne voksede cumbias popularitet yderligere i Mexico, da genren blev blandet med pop og ballader. Rigo Tovar blev en af de store cumbia-popstjerner:

Rigo Tovar blandede traditionel mexicansk og latinsk musik med moderne instrumenter som den elektriske guitar og synthesizer samt populære stilarter som rock og cumbia. Tovar udgav sin første lp i 1970 og turnerede både i Mexico og USA. Med udgivelse af albummet; Amor y Cumbia i 1976 opnåede han status af superstjerne i store dele af Latinamerika og USA. På sin karrieres højdepunkt i 1970'erne og 1980'erne blev han omtalt som "El Ídolo de México" (Mexico's idol) og "El Ídolo de las multitudes" (Massernes idol). Tavor stoppede sin karriere i 1990'erne. I løbet af denne solgte han mere end 3 millioner albums. Han døde i 2005. Få dage efter hans 59 års fødselsdag.

En ny subgenre af cumbia opstod omkring slut 80'erne og start 1990'erne, ligeledes i Mexico og gik under navnet: Cumbia sonidera. Musikken er karakteristisk ved at tempoet blev sat ned, slagtøjsinstrumenterne fik endnu mere plads, orgelet blev fremtrædende og elektroniske lyde blev tilført. I Mexico blev sonidera DJ'enes musik, og de tilførte den nyt ved gennem udråb at understrege dele af lyrikken over store forsamlinger.

Bandet Grupo Sonador er et godt eksempel på den stærk rytmiske og medrivende cumbia-genre: Sonidera. Gruppen blev dannet i 1998 af brødrene Beto and Richie Tlahuetl in Cholula, Puebla. Grupo Soñador regnes for pionerer inden for keyboard and synthesizer-tung cumbia. Beto og hans datter Lucer samt Maritza Tlahuetl udgør i dag gruppen.

I Californien, med statens grænse til Mexico og med de mange mexicanske indvandrere, er det naturligt, at cumbia med dens forskellige stilarter er populær, som både musik og dans.

Los Angeles gruppen LA LOM, forkortelse af Los Angeles League of Musicians, er et fint eksempel på mix af forskellige genrer som indgår i cumbia. Gruppen mixer blandt andet amerikansk rockabilly og western sound med mexicansk bolero og cumbia. Gruppens fængslende mix kan høres på nedenstående koncert: Cumbia Medley, indspillet i Thalia Hall i Chicago.

LA LOM følger i fodsporerne af Chuck Prophet og kan opleves DRs Koncertsal 2 den 2. februar 2026!

Et sidste og komplex eksempel på, hvordan genre blandes.
Nedenfor kan høres en single, Juana la Cubana, fra LA LOM's første album, som udkom i 2024 på pladeselskabet; Verve, som normalt forbindes med velrenommerede jazzudgivelser. LA LOMs aller første udgivelse var en single fra 2023.

Sangen, Juana la Cubana, findes i flere versioner. Den er oprindelig fra 1988 og blev skrevet af tidligere omtalte Fito Olivares som en cumbia-sang. Fito Olivares var en mexicansk-amerikansk saxofonist, sangskriver og orkesterleder. Han var kendt under navnet; The King of Cumbia, mange synes at have fået denne titel, for at blande cumbia med tejano, også kendt som tex-mex, og tropiske-genre.

Efterhånden er der mange genre i spil, som det kan være svært at holde styr på. Tex-mex er en genre opstået blandt spanske efterkommere i Texas ved at blande traditionel spansk musik med amerikansk rock, country og blues. Harmonikaen spiller en stor rolle i tex-mex.

Den dominikanske kvindegruppe; Las Chicas Del Can, dannet i 1981. Gruppen blev populær for dens udlægning af genren; Dominican Merengue, som er en mere nutidig musik- og dansegenre opstået i Den Dominikanske Republik. Genren har bredt sig til hele Sydamerika og den er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Las Chicas Del Can indspillede i 1988 en cumbia- inspireret disco-version af; Juana la Cubana:

Hvis nogen, efter de mange eksempler på cumbia og dens blanding med andre genre, har behov for en genopfriskning, så kan nedenstående video anbefales. Den giver på 23 minutter et fint levende indblik i cumbias historie, udvikling og mix med andre genre.

Afsluttede om cumbia betydning i dag kan det siges:

"But it’s not merely music to move to. Whether they are conscious of it or not, cumbia brings people into a relationship with another country. In challenging contexts of global migration, it is a way to connect different times and places through sound. Records don’t need a passport. Records can get over walls.”
David Novak, director of UC Santa Barbara’s Center for the Interdisciplinary Study of Music
https://news.ucsb.edu/2023/020886/unity-rhythm