Oversigt over daglig lytning blev ikke nogen succes.
Dette indslag kommer til at dække over de første 3 måneder af 2021.
En temmelig lang periode at dække samt en tid, hvor min lytning har været en del sporadisk og ufokuseret. Derfor er jeg usikker på, hvordan jeg skal få skrevet dette indlæg. Forestiller mig, at det kan blive noget fragmentarisk, da jeg ikke har overblik over, hvad jeg har hørt.

Startede ellers året med en intension, om at skrive alt ned, hvad jeg lyttede til, hvordan og i hvilke sammenhænge.  I den forbindelse udarbejdede jeg et skema. Her et uddrag :

Formålet var kort og godt at se nogle tendenser i min måde at lytte på.

Måske lidt for en ambitiøs opgave at stille! Nåede kun et par dage ind i januar, så holdt projektet ikke længere. Fik ganske simpelt ikke noteret i skemaet. Har ikke opgivet registeringen. Prøver en anden god gang!

Trods alt, tegnede der sig ved en status over lytningerne nogle temaer. Bl.a. et Maria Muldaur-tema, et The Band-tema og et Van-Morrison-tema.

Tjekkede Maria Muldaur's udgivelser igennem.
Startede året med et Maria Muldaur-tema.
Mit kenskab til hende går tilbage til Paul Butterfield's Better Days. I denne band spillede hendes tidligere mand, Geoff, guitar. Maria og Geoff har sammen udgivet to anmelderroste lp'er. Pottery Pie i 1968 og Sweet Potatoes i 1972. Begge udgivelser er overvejende country- og bluespræget, men dækker, som det er typisk for den tids udgivelser, over flere og meget forskelligartet genre.

Samarbejdet ophørte med parrets skilsmisse i 1972. Geoff kom med som guitarist og sanger i Paul Butterfields Better Days og Maria udgav i 1973 sin første sololp af samme navn. Lp'en indeholder hittet: "Midnight at the Oasis"  med den berømte guitarsolo!

Købte i januar Maria Muldaur's anden lp fra 1974: “Waitress in a donut shop”. Her medvirker en række af datidens store amerikanske navne inden rock, jazz og folk. Denne udgivelse er en del folk-præget i sit udtryk. Havde i forvejen cd’en: "Fanning the Flames" fra 1996. En udgivelse, der ikke rates højt af AllMusic, men som jeg synes er dejlig rockende og efter min vurdering en af hendes bedste udgivelser. Udgivelsen "Louisiana love call" fra 1992 roses til gengæld højt hos AllMusic. Albummet er stærkt inspireret af New Orleans R&B og på udgivelsen medvirker bl.a. Dr. John samt Aaron og Charles Neville

I januar har jeg næsten været igennem hele Maria Muldaur's omfattende bagkataloget. Udgivelserne, som jeg har skaffet gennem Bibliotek.dk, viser at  Muldaur's karriere spænder over mange genrer - og ikke alt er lige godt og interessant.

Vurderingen af Maria Muldaur's mange udgivelser er, at jeg synes bedst om dem, hvor hun synger enten jazz eller blues. Mange udgivelser er præget af en ligegyldig mainstream rock. Måske et forsøg på at slå igennem i bredere kredse? Ind i mellem af der nogle interessante og gode højdepunkter.

Udover de omtale omgivelser kan jeg anbefale at lytte til følgende:
"A Woman Alone with The Blues"
"Meet Me where They Play The Blues"

The Band som fast lytning til malearbejde.
Februar og marts er blevet brugt til at male hele huset indendørs. Nye farver er kommet på væggene. Mangler så lige døre og karme. Det på blive et forårsprojekt.

Satte min bluetooth-højttaler op i rummene, og arbejdet gik dermed mindre ubekymret. Tvang tankerne i anden retning, end hvor uoverskueligt det virkede at skulle igennem alle de mange rum.

Malearbejdet førte til det andet tema: The Band.

En klassiker at lytte til ved malerarbejde er blevet The Band's ”Rock of Ages”.  En dobbelt liveindspilning optaget i New York i dage 28.-31. december 1971 og udgivet i 1972. Koncerterne bestod af et sæt med bandet alene og et sæt med en hornsektion. Udgivelsen indeholder optagelser fra alle aftener, og ikke som det fremgår af liner notes udelukkende fra den 31. december.

Måske et lidt pudsigt valg. Traditionen går tilbage til 1985, hvor min svoger – ikke medredaktøren, men Peder - hjalp med at male vores netop nykøbte ejerlejlighed på Nordre Ringgade i Aarhus. Jeg var i forvejen meget begejstret for liveindspilningen. Peder gav på sin sit underdrevne vestjyske udtryk for, at han også godt lide den. Siden har den været fast ledsager til større malerarbejder. Dog uden Peder.  The Band's sange er fantastiske, og de fremstår mere enestående for hver lytning.

Denne gang var det dog en udgivelse fra 2013 med titlen:" Live at the Academy of Music – The rock of ages concerts". På de fire cd’er findes koncerterne i to livegengivelser. En som er hentet ud fra mixerpulten. Det vil sige, at der nærmest er tale om en studieoptagelsen, hvor der spilles live i studiet. Den anden er optagelse af lyden i koncertsalen, hvor der er sat særlige mikrofoner op. På denne måde gengives stemningen i koncertrummet på optagelsen og publikum bliver hørbare. Jeg har rigeligt i denne optagelse. Behøver ikke at have koncerten i flere "tekniske" varianter. Ofte er boxset af denne karakter præsenteret ved unødvendig overflod af forskellige optagelser af samme numre. "Live at The Academy..." har også en medfølgende DVD-optagelse af koncerten den 30. december.

Et særligt interessant aspekt af udgivelsen, synes jeg, er, at den "reelle" liveoptagelse gengives i den rækkefølge numrene oprindeligt blev fremført i. På udgivelsen fra 1972 og den senere udvidede cd-udgivelse fra 2001 er rækkefølgen forskellig fra den oprindelige setliste. På 2001 udgivelsen er tilføjet en afdeling med Bob Dylans medvirken som også findes på "Live at The Academy..."

Og så dukkede Van Morrison op
Ved i en malepause at læse på Van Morrisons hjemmeside, at han i maj udsender dobbelt albummet: "Last Recorded Project", kom jeg i tanke om, at det var lidt tid siden, jeg havde hørt en Van Morrisons utallige seneste udgivelser. Det har været lidt svært at følge med udgivelsesstrømmen. Valget faldt på den bluesagtige ”Roll with the Punches” fra 2017. På denne medvirker Georgie Fame – i øvrigt også Chris Farlow - og det førte til, at jeg valgte at høre Fame, som den fremragende sanger og keyboardspiller han er. Det blev til hans: ”Cool Cat Blues”. Her medvirker i øvrigt Van Morrison!!

Har handlet lidt jazz på stil billige penge på DBA
For en gang skyld har jeg ikke i en længere periode købt brugte lp’er. Synes, at de i disse coronatider er blevet for dyre. Det er jo det med udbud og efterspørgsel. I øvrigt har flere også sat prisen op på cd’er. Er de mon ved at få en renæssance efter tidligere at være blevet kørt på genbrugspladsen og til genbrugsbutikker? Eller har flere brugt tiden under nedlukningen til at få ryddet ud i cd-samlingen og håbet på, at vi parate til at betale hvad som heltst, når der i disse coronatider er så meget, vi ikke kan bruge penge på.

Jeg har til billige penge, hvilket vil sige 10 - 20 kr. af stykket, købt nogle fine originale jazz-cd’er. Her nogle udvalgte:
Stan Getz & Charlie Bird: Jazz Samba
Stan Getz & Luiz Bonfa: Jazz Samba Encore
Louis Armstrong meets Oscar Peterson.
Keith Jarrett, Gary Peacock & Jock DeJonette: Whisper Not
Lars Jansson Trio: Hope
Jan Lundgren Trio: Swedish Standards
Mads Bærentzen Trio: The New York Project.
Diana Krall: All for You. A dedication to The Nat King Cole Trio.
Sidst nævnte udgivelse er jeg blevet meget begejstret for. Diana Krall har ellers ikke hørt blandt mine favoritter.

Og så en sjælden handling
Ikke tit sker det, at jeg køber en opsamlingsudgivelse. Synes, der er for meget ligegyldig musik på disse. Og så er der det der med, at jeg foretrækker til originaludgivelser i deres helhed.

De fleste af de få, jeg har, er købt på cd. De omfatter udvalgte kunstnere, hvis lp’er jeg aldrig fik købt, men godt kunne tænke mig at have noget af stående. Eller så er de ikke så interessante, at jeg vil investere i hele udgivelser. Opsamlingen giver en god mulighed for at lytte til nogle højdepunkter, dog nok mest de kommercielle, set ud fra udgivernes perspektiv. Retfærdigvis skal det omtales, at der findes mange former for opsamlingsudgivelser. Især findes der mange flotte - og relevante - boxudgivelser med tilhørende booklet og særlige optagelser, men boxsets er ikke i sig selv en garanti for kvalitet.

I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i november kom jeg til at tænke på Steppenwolf og nummeret fra lp’en Monster (1969): "Monster/Suicide/America".

Monster er den eneste lp med Steppenwolf, jeg har købt. Troede, jeg fortsat havde den stående, men den var ikke i samlingen. Da jeg synes, Steppenwolf har lavet en række gode sange, men knap så gode lp’er efter de to første, valgte jeg at købe opsamlingscd’en "Steppenwolf - Gold". Fint at have gruppens gode og bedre numre samlet på en udgivelse.

For så lige at slutte af med at kæde et par af temaerne sammen. Maria og Geoff Muldaur bosatte sig sammen med bl.a. Bob Dylan og The Band i Woodstock og var i et par år med til at etablere et interessant musikmiljø her.