I sidste indslag præsenterede redaktionen første fortælling i en  - forhåbentlig - løbende serie om personer, som på frivillig basis arbejder bag scenen for at gøre en særlig indsats for musikken.

Den anden fortælling i serien omhandler Struer Jazzklub og de folk, der i sensommeren 2014 tog initiativet til oprettelsen af klubben. Bestyrelsen valgte gennem en måneds alsidige aktiviteter i efteråret at markere 10-års jubilæet. Kulminationen var afholdelsen af JazzensDag lørdag den 27. oktober. En dag med 24 timers musikalske aktiviteter.

Selv var jeg dybt involveret i planlægningen og markeringen af jazzklubbens jubilæum.

I tidligere indslag på bloggen har jeg omtalt min stærkt stigende interessere for jazzmusik i perioden fra omkring 1960'erne og frem til i dag.
For omkring 5 år siden valgte jeg at træde ind i bestyrelsen af Struer Jazzklub. Begrundelsen var, at jeg gennem bestyrelsesarbejdet gerne ville bidrage til at udbrede kendskabet til jazz i et område, hvor det ikke er en genre med det store brede publikum. Samtidig så jeg det som en mulighed for at komme tættere på jazzmiljøet.

Den første del af indslaget er stort set identisk med et interview, som jeg lavede med de to bestyrelsesmedlemmer; formand Steen Christensen og kasser Ejnar Johannesen  i anledning af jubilæet. Begge har været med i bestyrelsen gennem alle 10 år.

Herefter følger en fortælling om jubilæumsaktiviteterne og i den forbindelse nogle tanker, om det at drive en jazzklub.

Om Struer Jazzklubs historie.
Den 22. august 2014 afholdt Struer Jazzklub sin første koncert, som fandt sted foran Rådhuset i Struer På plakaten var Pierre Dørge med sit 9 personers Jungle Orchestra.

Alle forudsætninger var vejrmæssigt til stede for en udendørs koncert i et fremragende sensommervejr.

I otte uger op til koncerten skinnede solen uafbrudt. Ikke en eneste dag med regn. Men netop denne eftermiddag åbnede himlen sig, og regnen stod ned i stænger i samme øjeblik musikken startede. Forbavsende få valgte at blive under koncerten: 1 valgte stå under en parasol - og resten gik simpelthen hjem. Koncerten blev trods omstændighederne gennemført, og ølsalget rundede hele 10 styks!

Bandet, som ikke havde helt styr på, hvor de spillede henne, tog situationen med oprejst panden. Undervejs i koncerten prøvede de sig med et par anti-regnsange, men lige lidt hjalp det! ”Så er I da kommet i gang” lød en tør kommentar.  Siden da er det årligt blevet til mellem 6-8 koncerter med såvel etablerede som nye navne. Alle af erfaring afholdt indendørs.

Malermester og medstifter af jazzklubben, Ulrich Helledie, havde kontakten med bandet og sørgede for at forhandle sig frem til en fornuftig pris, da Pierre Dørges Jungle Orchestra kiggede forbi fra et arrangement på Mors. Samtidigt lykkedes det ham, at få Struer Handelsstandsforening til at betale honoraret: ”Vi havde jo ingen penge dengang og ingen medlemskaber. Vi havde sådan set ingen ting”.

Inden afholdelsen af den første koncert måtte initiativtagerne til jazzklubben, malermester Ulrich Helledie og klaverstemmer Steen Christensen i april 2014 først stable en stiftende generalforsamling på benene. De formelle rammer skulle være i orden, før byen kunne få en jazzklub. Generalforsamlingen blev annonceret og omtalt i Struer Dagblad.

20 mødte frem, hvilket må siges at være pænt i forhold til den slags arrangementer. Jazzen gjorde det nok ikke alene. Der blev på "Værkstedet" på Hjermvej 31 A, etableret af Ulrich Helledie som både festlokale og spillested, budt på brunch, Som særligt trækplaster fulgte tv-transmission af Formel 1-løb med deltage af Jan Magnussen. Han klarede sig knap så god, og flere valgte i skuffelse at tage hjem. Dog blev der nok tilbage, til at klubben kunne stiftes, og en bestyrelse vælges.

Hvorfor skulle Struer egentlig have en jazzklub? Flere forhold pegede i den retning, hvis der fortsat skulle spilles jazzkoncerter på "Værkstedet". Ulrich Helledie havde i et par år inden prøvet lidt af hver for egen risiko og penge. Ofte inviterede han til søndagsmatiné med musik og mad. Musikken var ikke altid lige tilgængelig og skræmte flere væk. Matineerne gav underskud hver gang og blev en økonomisk belastning. Et mere holdbart format og mere faste rammer måtte etableres.

I forvejen blev der afholdt jazzkoncerter på Gimsinghoved, et udstillings- og musiksted drevet af Struer Kommune, men initiativtagerne til jazzklubben ville gerne etablere et supplement til, hvad der foregik her:
”Den jazz vi havde i Struer blev spillet på Gimsinghoved. Repertoiret var meget mainstream, ensartet og sikre navne. Vi kunne godt tænke os at præsentere noget andet”

Den muntre og swingende New Orleans-jazzen har altid været populær i Danmark, men den ville bestyrelsen ikke satse på, da den kunne høres i Holstebro Jazzklub. Satsningen lå i at præsenterede nyere jazz i en blanding mellem mere erfarne og unge kunstnere.

Efter generalforsamlingen forestod et større arbejde med at få hvervet medlemmer og søge økonomisk støtte, hvor det var muligt. Hvis ikke, der blev dannet en klub, var det ikke muligt at søge offentlig støtte. Det har aldrig været en god forretning rent økonomisk drive Struer Jazzklub. Alle koncerter - med få undtagelser - har underskud. Interessen, energien og tålmodighed har altid været de bærende drivkræfter i bestyrelsen.

Kasserer Ejnar Johannesen blev rejsende i medlemmer. Ved alle Ulrich Helledies succesfulde ”Struer går live"- koncerter, et fantastisk koncept, hvor sponsorstøtte fra mange virksomheder og forretninger gjorde det muligt at arrangere gratis koncerter, stod han klar med pengekassen og indmeldelsesblanketter. Noget gav det, men midlerne måtte også skaffes af andre veje, som bestyrelsen endnu ikke havde trådt.

Livet blev levet farligt det første år, men med fast årlig foreningsstøtte fra Struer Kommunen, senere fra Statens Kunstfond og med et voksende medlemstal, blev økonomien mere stabil. Den gang var det billigere at hyre orkestre. Mange ville rigtig gerne ud at spille, og udbuddet var stort. Ulrich Helledie stod for bookingen, og var den garvede forhandler, som ikke var tilbageholdende med at presse priserne, når han blev kontaktet af musikerne.

Klubben har altid fået de kunstnere, man gerne ville præsentere i byen, men økonomien har i periode været dårlige end i andre. En måde at regulere den på har været at afholde færre koncerter og så håbe på, at ramme et par koncerter, som kunne lokke et større publikum til. For at appellere til at bredt publikum prøvede klubbens sig ved et enkelt arrangement frem med mere traditionel jazz ved Bourbon Street Jazzbands, men det gav ikke mere i kassen end en af de sædvanlige koncerter!

Jazzklubbens 10-årige eksistens har ikke kun budt på økonomiske udsving, men også udsving af fremmødte til koncerterne. En opførelse af Miles Davis banebrydende udgivelse fra 1959, "A Kind of Blue”, med omkring 100 tilhørere har været klubbens største publikumssucces. Den lave ende er også blevet ramt, selvom musikken altid har været af høj standard. En koncert med den amerikanske saxofonist Jerry Bergonzoni trak 20 tilhørere. Et åbenbart ikke unormalt antal i jazzkredse. Da trommeslageren Anders Mogensen hørte det, udbrød han: ”Det skal I ikke være kede af, vi spillede for 13 på Dexter i Odense i går”.

Lavpunktet er indtil videre nået med 10 tilhørere til en koncert med den amerikanske pianist Philip Marcowitz. Ganske vist på en varm majdag. Er det noget, jazzklubben har øvet sig på, er det at finde ud af på hvilke dage og på hvilke tidspunkter, det er mest hensigtsmæssigt at placere koncerter på, for at flest mulige kan komme. Erfaringen viser; at man med sikkerhed aldrig kan vide….!

Det kan være svært for de to medstiftere, at omtale de store øjeblikke i klubbens historie. Dem har der været flere af. Især husker Steen og Ejnar koncerten med Philip Marcowitz, den med de få tilhørere. Han var ikke mindre end fremragende på det nystemte flygel, og roses i høje toner.  Saxofonisten Christina Dahl samt sanger og guitarist Dana la Croix med sit mere blues- og folk-agtige udtryk, står også stærkt i erindringen. Den amerikanske sanger Nancy Harms, som har været omkring Struer et par gange, nævnes også som en af de gode. Struer Jazzklub har haft mange af koncerter af høj kvalitet, og aldrig er det blevet sagt; ”… at det her var sidste gang, vi lavede det ”

Jazzklubbens koncerter blev afholdt på "Værkstedet" indtil 2019, hvor Ulrich Helledie flyttede fra Struer. Herefter blev de permanent flyttet til den kommunale Struer Musikskole, hvad de også blev, når "Værkstedet" var optaget af andre aktiviteter.

Flytningen til musikskolen blev for jazzklubben indledningen på et meget givende samarbejde og på meget fornemme rammer for afholdelse af koncerter. Jazzklubben er musikskolen meget taknemmelig for et samarbejde, der er stærkt medvirkende til at holde jazzklubben i gang. Her er faciliteterne for koncertafholdelse helt i top, hvad angår scene, lydanlæg, lokale til musikerne, publikumsfaciliteterne og ikke mindst får jazzklubben - også til musikernes udtalte glæde - stillet en fantastisk lydmand til rådighed.

Det har været lidt svært med publikum, især de senere år. Inden coronaen lukkede alt ned, var jazzklubbens medlemstal på sit højeste. Bagefter tyder det på, at det for mange spillesteder og musikklubber rundt om i landet har været svært at fastholde det ”gamle” publikum. Her til kommer, at publikum meget sent køber billet. Beslutningen tages sent. Måske for ikke at binde sig, og derfor afventes det, om et bedre tilbud skulle dukke op. Det kan også være et økonomisk spørgsmål, da det er blevet dyrere at gå til koncert.

Den store udfordring for Struer Jazzklub den kommende tid vil være at tiltrække et nyt - og gerne yngre - publikum. I en by som Struer er det grå guld det publikum, som alle arrangører gerne vil have fat på. Alle appellerer stor set til den samme aldersgruppe. Byen "mangler" et par generationer mellem eleverne på ungdomsuddannelserne og dem omkring 40 år og fremefter.

Steen og Ejnar har en ønskeseddel for fremtidige koncerter  Struer: Steffan Bollani, som ofte spiller med de danske musikere; Jesper Bodilsen og Morten Lund, vil ikke være dårligt at booke. New York'er supertrioen: Medeski, Martin og Wood, der ofte spiller med guitaristen John Scofield; "....vil heller ikke være så ringe". Faktisk er der mange gode, der ville være værd at få til Struer. Mange falder nok uden for klubbens noget stramme budgetramme.

Med fejringen af jazzklubbens 10-års jubilæum vil bestyrelsen gerne med de gratis aktiviteter dele glæden ved jazzmusik med andre. Den vil naturligvis blive glad, hvis flere skulle få lyst til at melde sig ind i jazzklubben.

Jubilæet er en oplagt mulighed for bestyrelsen til at tænke over, om Struer har en jazzklub om nogle år:
”Det har vi nogle gange truet med, at det er der ikke, men det vil der nu nok på en eller anden måde være. Det er lykkedes indtil nu at få det til at hænge sammen. Så længe vi møder velvillighed, går det.  Vi kan ikke eksistere, hvis vi skal betale det hele selv.”

Se mere om Struer Jazzklubs aktuelle program på hjemmesiden.
Her findes også en oversigt over de navne, klubben har haft på plakaten gennem de 10 år.

En omfattende og alsidig markering af jubilæet -  og med gratis entre!
Sidst på efteråret 2023 besluttede jazzklubbens bestyrelse sig for at markere 10-års jubilæet i oktober 2024. Jubilæumsdagen blev fastsat til den 26. oktober og skulle afholdes som Jazzens Dag i Struer. Dagen skulle være en dag med flere koncerter og andre jazzrelaterede aktiviteter. Alle sejl skulle sættes for at gøre kommunen og tilstødende områder opmærksomme på, at Struer har en aktiv jazzklub.

For at skabe en længerevarende opmærksom på klubben og en optakt til selve dagen, valgte vi i bestyrelse at lave løbende aktiviteter i en måned op til Jazzens Dag.

En vigtig beslutning blev taget. For at tiltrække et nyt publikum skulle alle aktiviteter være gratis. Det skulle ikke være økonomi, der var afgørende for, om man ville møde til op til en musikgenre, som man måske ikke var så fortrolig med.  Den beslutning syntes at få stor betydning for den mere end flotte opbakningen til aktiviteterne.

For at realisere gratis-princippet måtte vi søge fondsmidler og andre bidrag. I alt  lykkedes det os at indsamle i alt 80.000 kr. Med det beløb i ryggen kunne vi gennemføre alle de ønskede aktiviteter ud fra det budget, vi oprindeligt havde udarbejdet. Vi måtte ikke ud i nogle prioriteringsdiskussioner.

Med jubilæumsprogrammet rykkede jazzklubben ud af de vante - og gode rammer - på Struer Musikskole og satsede på, at vise os i andre sammenhænge rundt om i bybilledet. Samarbejde og spredning af aktiviteterne blev sammen med gratis-princippet nøgleord i markeringen af jubilæet.

I samarbejde med Lydens By afholdt vi den første jubilæumsaktivitet  i forbindelse med "Open By Night" den 27. september. Det særlige ved koncerten var, at den fandt sted under særlige rammer i et særpræget lokale på den gamle del af rådhuset. Mange fulgte den udrullede røde løber og kiggede inden for -  og blev! Opsætningen måtte laves om, så der kunne være plads til flere stole. Steffan Brix Trio spillede en fin blanding af jazz, blues  - tilsat lidt guitarrock.

Struer Bibliotek var involveret i samarbejdet om to aktiviteter. En børnejazzkoncert i efterårsferien med gruppen "Æsken" og et fordrage med Niels Overgaard, manden bag den roste anmelderblog: "Jazznyt". Foredraget med titlen: "Alt hvad du behøver at vide om dansk jazz", dækkede dansk jazzs historie fra den første pladeudgivelse i 1924 og så frem til i dag. Et interessant musikhistorisk foredrag underbygget med mange musikindslag.  

Et samarbejde med Struer Kirke udmøntede sig i en kirkekoncert med de to erfarne musikere; Martin Schack og ¨Michael Olsen. Begge med i konstellationen: "Jazz på dansk", som spiller danske sange og salmer i Schacks jazzede arrangementer. Koncerten bestod af blanding af salmer og jazzstandards.

Samarbejdet med de forskellige parter faldt ud til alles fulde tilfredshed.
Alle fik vist sig i nye sammenhænge og suppleret de traditionelle aktiviteter med nye. Parterne fik alle et nyt publikum i tale. Alle blev ved evalueringen enige om, at samarbejdet skal fortsætte i den nye år. Konkrete arrangementer er blevet diskuteret.

Fornem kulmination med Jazzens Dag
Optaktsarrangementerne forløb over al forventning, hvad angår både indhold og tilslutning. Trods alt var der fortsat en usikkerhed i bestyrelsen om, hvor mange vi hver især gættede på ville møde op på Jazzens Dag i klubbens vante rammer på musikskolen.

Vi syntes selv, vi havde sammensat et meget alsidigt program, som applerede bredt i stilarter og til forskelliger "typer" af publikum. Vigtigst var det, at vi ikke gik på kompromis med principperne for, hvad vi ville vælge til vores ordinære koncerter.

Dagen startede med morgenkaffe i selskab med Struer Bigband. Musikerne kommer fra et større område i Midt- og Vestjylland, og mange havde til lejligheden medbragt familie og venner. Lokalt var fyldt til bristepunktet, og stemningen var helt i top. Bedre start kunne ikke ønskes.

Efter et stort fortjent bifald til Struer Bigband for rækken af Bigband-standards, skulle bordene ryddes væk efter kaffen, stolerækker stilles op, og scenen gøres klar. "Trio Kosmos", hvor alle har rødder på Lemvig-egnen, var næste band på programmet. I øvrigt var det særlige ved koncerten, at det var trioens sidste i den oprindelige konstellation. Tilbage ville være pianisten Frede Holger, som var gået på ud kig for at finde ny trommeslager og ny bassist til at spille sine kompositioner. Holger havde en aftale med pladeselskabet om en opfølger til den anmelderroste: "Breve til en ven".

Trio Kosmos leverede en meget intensiv og medrivende koncert. Alle instrumenter stod stærkt i de ind i mellem komplekse kompositioner, der udtrykte et bredt spektrum af stemninger.

Niels Overgaard, som bestyrelsen havde hyret som dagens konferencier, var selv på med et meget passende foredrag om dansk jazzhistorie gennem de seneste 10 år. Enkelt og præcist blev der samlet op på årtiets tendenser, understøtte af musikeksempler.

Ekstra stole måtte bæres ind i foredragslokalet, mens "Dayyani Sekstet" stillede op på scenen i den store sal. Et band, jeg selv havde store forventninger til efter at have hørt det forrige år på Aarhus Jazzfestival og i den forbindelse købt udgivelsen: "Herfra kan det kun gå to veje".

Forventninger til "Dayyani Sekstet" blev fuldt ud indfriet. Gruppen leverede en koncert, som jeg vil betegne, som en af de bedste jeg har hørt i 2024. Repertoiret bestod for det meste af numre fra sekstettens seneste udgivelse: "Trop op". Gruppens afdæmpede og lyriske spillestil syntes at falde i publikums smag. Begejstringen var stor blandt alle, da bandet takkede af. Et band vi i jazzklubben var stolte over at have booket. Et ægtepar, som jeg ikke tidligere mindes at have set, kommentere koncerten på denne måde: "Hvor er I gode til at finde orkestrer. Det var en glimrende koncert".

Umiddelbart efter koncerten med Antonio Dayyani sekstet havde Niels Overgaard en interessant samtale med Dayyani med fokus på hans holdning til musik og hans måde at komponere på. Samtalen kan læses i magasinet:" All That.....Jazz med mere", Nr. 192

Dagens sidste gruppe af de fire på programmet var; "Anders Mogens All Stars".
Temaet for koncerten var en hyldest til Dexter Gordon. Efter Dayyani-koncerten forlod hovedparten af publikum salen. Det var også blevet spisetid. Jeg var spændt på, hvor mange der vendte tilbage til musikskolen for at få det sidste med. All Star-bandet var der ikke sat navne på, og selvom det havde været tilfældet, ville de nok  ikke være kendte af det store flertal. Igen en overraskelse; mange vendte tilbage, og vi fik, til min, bestyrelsens og publikums udtrykte glæde, en forrygende swingende koncert, afviklet i et højt tempo. Alle i kvartetten gav sig fuldt ud og fik et publikum med sig, der ikke var villig til at give slip på musikerne.

Konferencier Niels Overgaard lukkede jubilæumsdagen omkring kl. 22.00 på fornemmeste vis med nogle perspektiver over, hvad dagen havde bragt.

En træt bestyrelse kunne under oprydningen konstatere, at dagen havde overgået alles forventninger. Alle medvirkende bidrog til, at et stort og engageret publikum fik gode oplevelser. Det var svært at få armene ned, og begejstringen blandede sig med en form for berørthed. Vi var nået i mål med jubilæumsprogrammet, et stort arbejde var afsluttet, og alt var forløbet planmæssigt. Glæden gav de sidste kræfter til at få lukket og slukket på musikskolen efter at have været i gang fysisk og mentalt i mere end 12 timer.

Struer Jazzklub fik vist sin tilstedeværelse i måned i en række forskellige sammenhænge, hvor vi fik nye målgrupper i tale. Udover at præsentere jazz for et større og bredere publikum, hvad der lykkedes, vil en effekt i form af et større medlemstal bidrage til at stabilisere klubbens skrøbelige økonomi.

Ved det kommende års koncerter håber vi at opleve gennemslaget.