En hyldestkoncert: Bjørn Afzelius i nye arrangementer

Delte meninger om Afzelius.
Allerede inden foredraget med Esben Strunck om Bjørn Afzelius, som fik en plads på listen over mine musikalske højdepunkter i 2024, havde konen og jeg sammen med et vennepar købt billetter til en Afzelius-hyldest i Aarhus Musikhus den 22. januar.  Trioen; Guran, Nyberg og Nord, som jeg ikke kendte; de to første på guitarer og sidstnævnte på keyboard, spillede akustiske udgaver af Bjørn Afzelius-sange kædet sammen af fortællinger om ham.

De tre musikere indledte samarbejdet omkring Afzelius’ sange i 2017. Olle Nyberg, var kapelmester for Afzelius i 15 år og producerede flere af hans plader. Gören ”Guran" Blomgren var turneleder og lydansvarlig ved Afzelius koncerter i knap 10 år. Mikael ”Nord” Andersson, uden direkte relation til Afzelius, regnes for en af Sveriges bedste guitarister og har bl.a. spillet med Roxette og Bjørn Skifts.

Afzelius-kenderen Esben Strunk skrev følgende i sin anmeldelse af trioens seneste koncert i Musikhuset i januar 2024:

”.. der sidder stadig en masse mennesker, som husker ham, hans sange, hans person og alt det, han stod for. For Afzelius gjorde indtryk. (……..). Og så er vi tilbage ved hyldestkoncertens indbyggede ambivalens. For det var dejligt at høre sangene, blive mindet om dem, på sådan en helt almindelig onsdag aften i Aarhus, 2024. Og de blev fremført på fineste vis af tre dygtige, musikalske håndværkere.
Men det var naturligvis umuligt ikke at savne ham, det hele handlede om. Dén magi, som lå i selve personen Afzelius, hans nærvær og levering af egne sange, manglede uundgåeligt – på en ellers rigtig fin aften, hvor den lange række af sange blev bundet sammen af både sjove og bevægende anekdoter fra ikke mindst Blomgren og Nyberg........"
Kilde: Gaffa

Den svenske journalist Catrin Villaume Fägerstrand, der bestemt ikke, som mange svenske musikjournalister, var fan af Afzelius, skrev i Norrköpings Tidningar følgende i en anmeldelse af trioens koncert.

"Afzelius som älskades av publiken men ratades av kritikerna, hade vid sin död 1999 sålt fler skivor på svenska än någon annan artist. Själv har jag delade känslor för karln. Visst ser jag storheten i hans och Wiehes musikaliska fredsgärning men under proggmantelns patos författade han i ärlighetens namn rätt lättviktiga smörsånger om vindar, stjärnor och oceaner. (……).
Nåväl, Nyberg, Nord och Guran verkar ta revolutionsromantiken på mindre allvar och inriktar sig mer på Afzelius placering på Svensktoppen och i svenskarnas hjärtan"
Kilde: Norrköpings Tidningar

Nu vendte de tilbage: Hvad kunne forventes af en hyldestkoncert.
Et kig på koncertannoncer rundt om i landet for de lidt større spillesteder viser, at tiden åbenbart er til ”tribute koncerts”, eller alt efter temperament; hyldestkoncerter. Hyldestkoncerter er ofte flere, i min forståelse, kunstnere, der tolker sange af den eller dem, der nu af forskellige årsager fortjener en hyldest.

En særlige kategori inden for hyldestkoncerter, som også oppe i tiden, er dem udført af ”tribute bands”. Normalt er jeg ikke tilhænger af diverse former for ”tribute bands” eller kopiband, som de også mindre prætentiøst kan kaldes, der på scenen ikke bare kopierer musikken præcis, som den blev indspillet, men også et bands eller solistens fysiske udseende, tøjstil og ageren på scenen.  Det er svært at se meningen med denne form for koncerter, hvor der frembringes en illusion om tilstedeværelsen af et ikke længere eksisterende band.

Jeg er normalt skeptisk over for"tribute koncerter" og kritisk over for tribute bands. Har mødt to af de sidste. Scandinavian Pink Floyd Projekt og italienske Watch, som spillede Genesis-sange. I begge tilfælde dygtigt gjort; lød fuldstændigt som originalerne. Vil nok hellere, når det kommer til stykket sætte en plade og nyde musikken på dens egne præmisser.

Når jeg på den baggrund valgte at gå til koncerten med Guran, Nord og Nyberg var det fordi, det fremgik af omtalerne, at der ikke var tale om et kopiband eller et forsøg på at lyde som Afzelius.  Derimod, at her var tale om fortolkninger af Afzelius’ sange. Hvad også instrumenteringen lagde op til. For mig ville det være en god måde at få genhørt Afzelius' sange på.

At der var tale om nye arrangementer af Afzelius' sange, viste de indspilninger, som trioen havde lagt ud på Spotify. Jeg vil endda sige, at Afzelius sange stod endnu mere klare end i hans egen fremførelse. Trion har givet dem et nyt liv.

Sange og fortællinger skabte et fællesskab
Koncerten med trioen blev en stor oplevelse: Af flere grunde.
Trioens fremførelse af Afzelius’ sange i akustiske versioner og uden bas, trommer gav sangene en anderledes nærhed og indlevelse. På alle de Bjørn Afzelius-udgivelser, hvor har fuldt band bag sig, har hans sange en tendens til at lyde meget ens. Hans stemmer forsvinder i bandets lyd. Den ligger meget tilbagetrukket og bliver meget tynd på grund af den meget diskant den tillægges. Produktionerne gavnede ikke altid Bjørns stemme, når der spilles rock.

Trioens anderledes måde at spille Afzelius' sange på høres tydeligt i "Sådan herre", selvom den her anvender bas og trommer, hvilket ikke var tilfældet ved koncerten.

At Bjørns sange blev sunget af andre stemmer, alle tre i trioen sang på skift, fik sammen med den akustiske instrumentering, teksterne til at fremstå meget mere tydelig, end jeg før havde hørt dem. Jeg lyttede nu pludselig efter, selvom jeg ikke forstod alle de svenske ord. Teksterne og dermed Afzelius’ budskaber blev koncertens omdrejningspunkt gennem det enkle og nedtonede musikalske udtryk.

Trioen var enormt velspillende. Især pianisten; Olle Nyberg, som i 15 år var Afzelius’ kapelmester og den dygtige guitarist Mikael Nord, skilte sig ud. Guran var den, som fortalte om Bjørns musik og liv, altid så det var relevant i forhold til sangene. Samtidigt var det ham, som sang de fleste af numrene, hvilket han gjorde fremragende.

Trioen på scenen udviste en fantastisk samhørighed og afslappethed. De drillede hinanden og småsnakkede, men aldrig så det tog overhånd eller blev uvedkommende. Venskabet og indforståetheden viste, at de var sammen om en fælles sag; at spillede de Afzelius sange, som tekstmæssigt og musikalsk tegnede et billede af sangeren, komponisten og ikke mindst tekstforfatteren Bjørn Afzelius.

Publikum gjorde sit til, at koncerten blev en oplevelse. Her var tale om et mærkbart forestillet erindringsfællesskab omkring Bjørn Afzelius og hans musik. Et eller andet bandt os sammen. Allerede ved indgangen til Musikhuset bed vi mærke i den totale dominans af aldersgruppen omkring de 70.  De fleste af os var uden tvivl med allerede fra begyndelsen af 1970’erne med Hoola Bandoola Band, over solokarrieren til Globetrotters. Hvor mange der holdt fast herefter, kunne det være interessant at vide.

Mange blandt publikum kendt hinanden, der blev flittig hils i alle retning og med bemærkningen: ”Hvor er det længe siden”. Stemningen var venlig, varm og tryg. Alle lyttede intenst, og vi har sammen om musikken og de fortællinger fra scenen, som aldrig satte Bjørn op på en piedestal. Hyldesten udviklede sig i samspillet mellem publikum og den fremragende trio.

Efter koncerten er min favorit Bjørn Afzelius indspilning blevet: Afzelius, Bygren & Råstam. En liveindspilning fra 1992. Her ligger trioens udgaver af Afzelius' sange tæt på trion: Guran, Nyberg & Nord!