En af de helt store berigelser af den danske jazzscene og i de hele taget musikscene er Jazzkamikaze, deres testoteron-drivende Jazz-Rock-Funk-Pop er ganske enkelt sublim i mine ører, de er vilde, poetiske og respektfulde overfor hinanden, men respektløse overfor genrer. Deres musikalske overskud gør at de alle er i gang med mange andre projekter, så de er ikke aktive som gruppe p.t. Men stor tak til dem for deres ukuelige insisteren på at spille den musik de synes skal spilles.

MEN hvad er det bedste album, jeg har købt for nyligt. Bumbum det var værre – jamen jeg har idag en bred smag – jeg vil gerne høre de fleste som har noget nyt på sinde og/eller leverer rigtig godt håndværk. Carsten Dahl er efter min ringe indsigt uovertruffen som pianist i dansk sammenhæng. Jeg CD stalker lidt den norske guitarist Oliver Hoiness. Han har mig bekendt ikke udgivet noget i eget navn endnu. Som noget nyere jeg finder mest interessant tror jeg, jeg kårer hans samarbejde med Kenneth Knudsen. Det er næsten ikke-musik de har lavet på deres fælles album, men meget fængslende i mine – umusikalske og tonedøve – ører. Jeg kunne blive ved, så jeg det gør jeg og nævner lige lidt mere: trioen Gunde, Bodilsen og Lund leverer det bedste sammenspil på den danske jazzscene p.t. Deres gensidige opmærksomhed er både inderlig og udadvendt. Jeg kunne også nævne loungejazz duoerne Svaneborg/Kardyb og de to andre: Bremer/McCoy + i samme genre sæføli frk. Jacobsen. De har alle en elegance i deres musik, som er meget fængende.

SÅ nu holder jeg, slut! Nej jeg bliver nødt til at nævne at jeg glæder mig meget til Nancy Harms og Peter Rosendahl frigiver deres samarbejde som et samlet album. De stumper jeg hørt live og på nettet lyder meget lovende.

Der er vidunderligt meget god alsidig jazz for en musik-nysgerrig senior – og tak til alle udøverne for det.