Al min lytning, læsning og tankevirksomhed har de seneste uger været fuldt fokuseret på xylofonen. Hvad jeg i den forbindelse har foretaget mig og tænkt på fremgår af fortællingen: ”En sand aversion…..”. Lettelsen over at få afsluttet indlægget var mærkbar. Udbyttet af at skrive det var stor. Det føltes samtidigt, som om xylofonen, hvad jeg aldrig havde forestillet mig, i en periode havde overtaget mit liv.
Efter afslutningen på indlægget opstod et tomrum. Kunne ikke rigtig finde ud af, hvad jeg nu skulle tage fat på at lytte til. Satte meget i cd’en og på pladespilleren, men det kunne ikke rigtig fange mig- Musikken blev til baggrundsstøj og ukoncentreret lytning. Helt galt er det ikke gået. Nogle indspilninger har optaget mig, og de ligger i forlængelse af den jazz/rock fusionsgenre, jeg tidligere på året har lyttet meget til.
Første et par danske udgivelser:
Palle Mikkelborg har jeg altid lyttet til med stor begejstring. Jeg har anskaffet mig et par ældre indspilning, han medvirker på. Den ene er med gruppen "Alpha Centauri "og med titlen ”20:33”. Udover Palle Mikkelborg, som medvirker på tre numre, består gruppen af Jørgen Emborg, Bo Stief, Bjarne Roupé og Ole Theill. Lp'en, som blev udgivet i 1981, er ikke mindre end fremragende:
Guitaristen Bjarne Roupés medvirken fik mig til at lytte til hans soloudgivelse ”Light and Dark” fra 2013:
Og så løber trådene sammen. Palle Mikkelborg og Bjarne Roupé har igen fundet sammen og med deltagelse af et par yngre musikere, Anton Langebæk og Benjamin Barfod, har de i år udgivet: ”Pieces: Generations at Sunrise”:
Den anden danske udgivelse er en lp med altsaxofonisten Per Carsten (1945-2014). Lp’en hedder Andromeda og er udgivet i 1981.
Per Carsten er et spændende bekendtskab. På ”Andromeda” medvirker som gennemgående musikere Thomas Clausen, Paul Halberg, Bo Stief, Jeppe Reipurth. Kenneth Knudsen bidrager med sit keybord tre numre.
Det er desværre ikke lykkes mig at streame "Andromeda". Derfor følger her et par numre fra udgivelsen "Sol0" fra 2014, hvor Carsten spiller elektroniske blæseinstrumenter. Udgivelsen ligger genremæssigt i forlængelsen af fusionsjazzen og easy listening på "Andromeda". Sidst nævnte er dog klart at foretrække.
(Ups! Og så lykkedes det alligevel en xylofon at indsnige sig på "Tropical Sunday")
Her følger, uden alt for mange kommentarer, udgivelser, som jeg har anskaffet mig på lp. Links henviser til yderligere information.
Don Grolnick (1947-1996), amerikansk pianist, komponist og producer: ”Hearts and Numbers”(1985):
Hawk on Flight svensk fusionsjazz med bl.a. de i dag fremtrædende jazzmusikere, guitaristen Ulf Wakenius og pianisten Lars Jansson: ”Blue Eyed”(1984):
Endnu et svensk indslag. Min begejstring for guitaristen Janne Schaffers tidlige udgivelser er uden grænser. Har fundet en lp fra 1978: ”Danish Design”, hvor han spiller sammen med bl.a. den danske bassist, Mads Vinding. Keyboardspilleren Kjell Öhman og Mads Vinding har sammen spillet med Svend Asmussen og Ed Thigpen.
Et andet nyt og ligeledes godt bekendtskab er den engelske, indisk fødte, guitarist Gary Boyle. Han har, inden han sidst i 1970’erne startede sig solokarriere bl.a. spillet med, Dusty Springfield, Brian Auger & Julie Driscoll og Bernt Jansch. I 1973 dannede han sig eget fusionsband, Isotope. I øvrigt har han boet i Danmark og udgav i 1980'erne et ikke særlig interessant album på Stunt Record. Rækken af soloalbum er meget kort trods hans lange karrirere. Boye’s andet soloalbum, ”Electric Glider” udkom i 1978:
Biography by AllMusic
Det er åbenbart svær at skrive et indlæg - uanset kategori - uden at få involveret The Band.
Ofte forekommer diverse genudgivelser i deres mangfoldige indhold; remixet, alternative mix, ikke tidligere udgivet materiale, akustiske udgaver, liveindspilninger, numre i alternative versioner, ligegyldige. Her er et eksempel på en genudgivelse, som har sin fulde berettigelse.
I år er 50 år siden udgivelsen af The Band's "Stage Fright ". Jubilæet er blevet markeret med en dobbelt cd. Den indeholder; studiesessionen i et remix og med numrene i en anden rækkefølge, akustiske optagelser fra Calgary Hotel i 1979 med tre af medlemmerne - og så det store scoop; en fantastisk live optagelse fra Royal Albert Hall, 5 juni 1971. Som medredaktøren sagde i telefonen: "Den står knivskarp". Robbie Robertsen skriver i den interessante booklet: "One of the greatest live concerts The Band ever played".
Tournéen var den første i Europa siden 1966, hvor bandet sammen med Bob Dylan hver aften blev buuuhet ud af publikum. En Bob Dylan, der pludselig spillede elektrisk, faldt ikke i deres smag. Det skete, trods en vis frygt, ikke denne gang: "....the reception from the crowd was tremendous". Publikum roste bandet til skyerne! Lyt her, hvorfor:
Nu venter jeg med stor spænding på at se dokumentarfilmen om The Band: "Once Were Brothers". Vigtigt at bemærke, at det er Robbie Robertsons version af fortælling om The Band. Levon Helm ville sikkert have fortalt en anden!
