Cæcilie Norby: Sanger, musiker og kunstner

Den første oplevelse

Første gang jeg hørte Cæcilie Norby live var i Huset i Århus (den gang med Å - det var inden byen skammede sig over at være dansk). På scenen var Frontline med Jørgen Emborg, som bandleder, det var FUNK og Fedt. Det var sikkert en gang først i 1980’erne - men den var den unge sanger(inde) ja hvad tør man skrive i disse meetoo tider, der løb med opmærksomheden: Cæcilie Norby - vedkendende sig det skandinaviske ophav med æ, skønt. I pausen der var acapella kor i baren af mandsstemmer der sang 'Cecilia you are breaking my heart' - jow det var en kønnet oplevelse.

Jeg har ikke styr på årstal for, hvornår og hvor mange gange jeg herefter har hørt Cæcilie Norby live, men på udgivelserne kan jeg jo læse mig til de historiske fakta, så tidsangivelser i det følgende hænger på udgivelserne, som jeg har købt hist og pist af og til - heller ikke i kronologisk udgivelsesrækkefølge.

Sanger
Men det var alligevel sangstemmen, der blev ved med at følge mig. Cæcilie Norby etablerede en solokarriere, og jeg fulgte med i de koncerter mit begyndende familieliv tillod. I samlingen har jeg ‘My corner of the sky’ fra 1996 stående, hvor David Bowie nummeret ’Life on Mars’ bla er på. Den var en signatur ved mange Cecilie Norby koncerter.

Jeg opdagede faktisk først senere Onetwo - faktisk efter de var ophørt. Ja ble-hjerner får ikke det hele med - fokus er jo på noget umiddelbart vigtigt - men langsomt kommer man ud af den tilstand, og det væsentlige fra tidligere er der stadig. Onetwo var aktive fra 1985 til 1994 og bestod udover Cæcilie Norby af sangerinde Nina Forsberg og musikeren Søren Bentzen. De udgav tre studiealbums, de var en del af den gyldne 1980’er popæra. Jeg må med skam fortælle, at jeg ikke ved hvad de to andre laver i dag.

Musiker
Blandt det væsentlige i mit liv var Cæcilie Norby der stadig. Efterhånden med flere og flere af hendes egne produktioner. Ikke mindst i front for forskellige Big Band. Jeg husker en koncert i musikhuset i Århus (stadig med Å…), hvor hun flere gange var nede og rette på bassisten. Det hjalp åbenlyst ikke, hvorfor hun til sidst gik til pianisten og bad ham som bandleder irettesætte bassisten, hvilket han gjorde meget lidt diskret mellem to numre. Cæcilie Norby gav op, men var ikke tilfreds med den rytme backup hun fik fra bassisten. Jeg har høfligt glemt hans navn. Nu er Lars Danielsson jo heller ikke nem at erstatte eller fylde pladsen ud for. Lars Danielsson danner privat par med Cæcilie Norby. Han er bassist og medvirker på mange jazzalbum bl.a. fra selskabet ACT, men har også en solokarriere.Lars Danielsson spiller bas og andre instrumenter på 9 af de 11 Cæcilie Norby albums jeg har.

Den eneste anden jeg kender, der har en lignende karisma på en scene er Palle Mikkelborg. Når han er på scenen sammen med et orkesters faste dirigent - så tager gæsten over - og det bliver ofte bedre. Cæcilie Norby handlede også sådan, i dette tilfælde dog uden den store effekt.

Jeg flyttede væk Århus, men Cæcilie Norby turnerede flittigt i Danmark, og jeg oplevede hende flere steder rundt i landet. Mit privatliv slog en kolbøtte, og særligt en Cæcilie Norby tekst og melodi, Fly, fik betydningen for det parforhold, jeg byggede op efter kolbøtten. Teksten lyder bla.:

‘I watched you from the distance

As you came in from the rain
Shy and nervous I was offering you a drink’

blev musikken til mit nuværende parforhold - det var ikke september og det var ikke i Paris - men stemningen var - og er - den samme -

‘Couldn’t resist you wasn't worth a try’

Den er fra ‘Queen of bad excuses’ fra 1999, så det var et 15-årigt flashback til tidligere musikoplevelser

Kunstner
I løbet af det sidste årti har jeg mere og mere oplevet Cæcilie Norby, som det hun jo nok altid har været, nemlig en kunstner der arbejder med og udtrykker sig gennem musik.

Måske er det lidt kunstigt med denne skelnen mellem Sanger, Musiker og Kunstner, så lad mig forklare, hvorfor jeg bruger den det. En sanger har for mig fokus på at bruge sin stemme til at formidle tekster, det kan være egne eller andres.

En musiker fokuserer – for mig - på at lade sit instrument indgå i den helhed det samlede orkester fremfører, her oplever jeg at Cæcilie Norby bruger sin stemme så den indgår i helheden og ikke kun fremfører en tekst. Sangere og Musikere kan spille og synge for at underholde med stor teknisk kunnen, her oplever jeg at Cæcilie Norby har noget mere på spil i sine tekster, kompositioner og stemme hun udtrykker stemninger og følelser gennem hendes sang både i studieindspilninger og live

Hun arbejder med sin stemme, som en kunstnerisk forfatter arbejder med sprog, som billedkunstner arbejder med lærred, oliefarve, ler, glasur, etc for at udtrykke noget alment menneskeligt. Jeg vil fremhæve tre udgivelser, hvor jeg særligt oplever dette:

‘Arabesque’ fra 2011 med tekst og arrangement af klassisk musik fra bla. Cæcilie Norbys barndomshjem. Besætningen tæller markante danske og skandinaviske jazzmusikere bla Lars Danielsson på bas, Hans Ulrik på saxofon, Palle Mikkelborg på trompet men også den klassiske pianist Katrine Gislinge på flygel for at få den helt rigtige lyd og det helt rigtige anslag. Jeg oplevede nogle af disse musikere på foyerscenen i Aarhus musikhus (så blev man international i Århus - eller retro, som de selv forklarer det) - her dukkede der så en ven op til trommeslageren med sine bongotrommer - det blev det ikke kedeligere af - uden at Cæcilie Norby dog overlod kontrollen til de to viltre slagtøjsmusikkere - bandlederen er som tidligere skrevet ikke til diskussion, når Cæcilie Norby er på scenen.

Nogle får år senere torturerede en polsk pianist et Steinway flygel på Nørre Visborg i Vestjylland og Cæcilie Norby spillede congas på en høj gammel støvet taburet. Hjow jow, det var en god aften. Materialet kom fra udgivelsen ‘Silent ways’ fra 2013, hvor musikere var håndplukkede fra flere hjørner af kloden for at få samlet en dynamik i musikken. I albummets covertekst beskriver Cæcilie Norby fx hvordan pianisten Leszek Mozdzer tilføjer østeuropæisk folklore og guitaristen Ngyuen Le bidrager med asiatiske klange. Materialet er mestendels skrevet af andre, typisk fra typisk pop og rock genren bla. ‘Like a rolling stone’ af Bob Dylan, ‘In my secret life’ af Leonard Cohen og ‘Diamonds and gold’ af Tom Waits.

MEN helt exceptionelt blev det i Silkeborg i Kedelhuset i 2019, hvor Sisters in jazz iscenesatte Cæcilie Norby som en kunstner, sanger og musiker - det var det ypperste det år, kompromisløst og nærværende på en gang. Ikke mindst fordi hun som bandleder også iscenesatte de øvrige bandmedlemmer, så alle på scenen spillede hinanden gode. De var lydhøre, energiske, empatiske, afdæmpede, varierede, mens de udviste dybde, humor og integritet. Kom igen, hvem som helst! Cæcilie Norby pointerer på coverteksten, at det er kvinder af forskellig alder fra 6 forskellige lande, og at de kun spiller musik skrevet af kvinder. Albummet og bandet er en fantastisk fejring af meget kompetente kvinder i musikken - men det er ikke kønnet oplevelse jeg sidder tilbage med, det er …. … .. GODT! Hør dem igen og igen.

Cæcilie Norby - hele vejen igennem med ‘æ’ - er ikke bange eller skamfuld over sit skandinaviske ophav men med et globalt udblik og indlevelse som ja - nu løber jeg tør for ord - det skal opleves - Music spoken here for nu at citere John McLaughlin.