Al Anderson kommer fra Connecticut, og her startede han med at spille guitar og synge og optrådte allerede som 10-årig.Den oprindelige inspiration var country musikken, og den indflydelse er blevet siddende hos Al Anderson.
Han opnåede tidligt succes i bandet Wildweeds, som udgav en enkelt lp på plademærket Vanguard i 1970. Allerede i 1967 havde Wildweeds et lokalt hit med »No good to Cry«, som også blev indspillet af »Hourglass«; senere Allman Brothers Band
Al Anderson havde skrevet de fleste af sangene på Wildweeds pladen, og det medførte, at han fik kontrakt med Vanguard som soloartist. Wildweeds blev opløst kort efter udsendelsen af deres lp, og Al Anderson blev hyret som guitarist i NRBQ,men han var kontraktligt bundet til Vanguard og kunne derfor i begyndelsen kun spille guitar i NRBQ. Han måtte ikke synge eller bidrage med egne kompositioner.
Al Anderson Al Anderson Vanguard 1972
I perioden juni - september 1972 indspillede Al Anderson de 10 numre, der samme år blev udgivet på, den efter min mening, bedste Al Anderson plade.
Hans nye venner fra NRBQ medvirker. Tom Staley på trommer, Terry Adams på piano, Donn Adams på trombone, og to gamle venner fra Wildweeds nemlig Al Lepak på bas og Jeff Potter som spiller mundharpe.
Pladen er produceret af Maynard Solomon, som var medstifter af Vanguard, og hans produktion står klart, især kan man høre, at han lagde stor vægt på vokalen. Al Anderson har komponeret alle sangene på pladen på nær første nummer på side 2; Hank Williams klassikeren Honky Tonkin´, som sammen med sidste nummer på side 1 »I don´t beleive I´ll stay here anymore« er klare countrynumre. Pladens øvrige numre er Rhythm & Blues med country i ascendanten, og flere af numrene minder mig om Taj Mahal mesterværket The Natch´l Blues, ikke mindst p.g.a. af Jeff Potters mundharpespil.
Musikken står her 50 år senere klart og levende, som var det indspillet i går. Et særkende ved netop denne plade er den dynamik, som det er lykkedes at videreføre, musikken stiger mærkbart i intensitet på flere af pladens numre.
Tydeligt her:
Pladen er genudgivet i 1998 med en version af »C´mon if you´re comin« som bonus.
Med denne plade opfyldte Al Anderson sine kontraktlige forpligtelser med Vanguard og kunne deltage fuldt ud i NRBQ, men det var ikke mange af hans sange, der så dagens lys i den periode.
Al Anderson Party Flavours 1988 Twinton Records
Pladen virker som en hurtig præsentation af Al Anderson sange. Produktionen er en let pimpet demoplade. Al Anderson spiller alle instrumenter på nær trommer, som spilles af Tom Ardolino fra NRBQ. Det er sandsynligt, at de har haft nogle ledige uger, for det var i den periode, at Joey Spampinato var igang med optagelserne til Hail Hail Hail Rock´n Roll.
Der er dog et par interessante numre »I got your Number«, som Al har skrevet sammen med John Hiatt og Fred Koller, og som Dave Edmunds havde med på sin plade Closer to The Flame i 1990. Samarbejdet med John Hiatt og Fred Koller er desuden et tidligt eksempel på, at han holder af at skrive sange sammen med andre.
Desuden er der en rimelig god version a "Crazy Like a Fox« Et nummer, som Al Anderson bragte ind i NRBQ, og som blev en af publikums favoritter.
Al Anderson var efterhånden kørt træt i den konstante turneren med NRBQ, og hans helbred havde det ikke godt. Han havde i årevis haft et stort alkoholmisbrug, og det hjalp ikke med de mange onenighters.
I 1993 fik Carlene Carter et stort hit med hans sang »Every Little Thing«, som nåede til nummer #3 på Billboards Country Liste.
Samme år fik han kontrakt med musikforlæggeren Pat Daniel McMurry og stoppede i NRBQ og arbejdede sig ud af sit misbrug:
»Jeg gik fra at skrive 3 sange om året til 3 om dagen«
Al Anderson PAY BEFORE YOU PUMP 1996 Imprint Records
I 1996 kom hans 3. soloplade.
Pladen, en cd, starter med lyden af en pick up, som finder sig til rette i rillen på en lp. Nostalgi og første nummer »No Place in History« er skrevet sammen med John Hiatt.
Næste nummer »Bang Bang Bang« er skrevet sammen med Craig Wiseman, som har skrevet 5 af pladens numre sammen med Al Anderson.
Alle 13 numre er skrevet sammen med andre sangskrivere »It came from The South« er skrevet sammen med Bill Lloyd, og teksten fortæller kort og godt, hvor Al Anderson fik sin inspiration fra, og hvor han opsøgte den:
Black or white, blues or hillbilly
It's got a rockin' rhythm knockin' me silly
Every time I hear it, I'm as good as gone
Up or down, fast or real slow
That's all ya hear on my radio
I never get tired I can listen to it all night long
It scared a lot of people when it first hit town
They didn't understand it, they were puttin' it down
But it's lasted up until today and we're still rockin' around
And when they look back tryin' to figure it out
Where it came from, and what it's all about
It didn't come from outer space, it came from the south
It came from real hard work, sweat from the brow
From poor people just pushin' a plow
They made up a rhythm tryin' to pass the time
It came from the truth, it came from the heart
It came from an old flattop guitar
On a Saturday night, underneath the 'ol moonshine
Her er nummeret fra 2012 med en typisk Al Anderson start:
»Change is gonna do me Good« er pladens første ballade, og kunne være skrevet af John Hiatt, men her er det Bob Dipiero, som er medforfatter.
Musikerne på pladen optræder under navnet The Joined at The Hip Band, og det er en flok garvede folk, Glenn Worf, bas ; Chad Cromwell, trommer ; Reese Wynans, keys og Al Anderson på alle guitarer.
Et lille tæt band og nogle udvalgte gæster: Delbert Mc. Clinton synger kor på flere numre og spiller mundharpe på et enkelt. Ron Sexsmith og Elvis Costello er også med på kor.
Rhythm & Blues og igen med Country i ascendanten, en god aften på den lokale - og der må danses.
Al Anderson skriver i noterne, at indspilningerne fandt sted på fire 3 timers sessions den 26. og 27. januar, og alt var first takes. Desuden dedikerer han pladen til Jo Pat McMurry, og takker for at have fået alle de gode kontakter.
Pladen er genudsendt, men findes ikke på streamingtjenesterne, så her er et lille udvalg fra Youtube
De næste ti år udsendte Al Anderson ikke soloplader, men skrev en masse sange, og fik dem indspillet af folk som Bonnie Raitt, George Strait, Jimmy Buffett, The Mavericks, Vince Gill, the Nitty Gritty Dirt Band, Alabama, Diamond Rio, Linda Davis, Ty England, Trisha Yearwood, LeAnn Rimes, Deana Carter og The Oak Ridge Boys. Han medvirkede også på andres plader med sit guitarspil. Mange af disse navne er ikke særlig kendte på vore breddegrader, men store i USA og figurerer under den brede country/alt. country-hat
Al Anderson After Hours 2006 AAM04
Så kom den næste plade fra Al, og det er en overraskelse, for den viser en anden side af ham: After Hours - en samling afdæmpede sange.
Faktisk er det stort set det samme hold musikere, som for ti år siden. Glenn Worf spiller dog ikke elektrisk bas denne gang, men kontrabas, Reese Wynan spiller klaver, og trommerne er med whiskers meget af tiden.
Musikken er easy listening med en let jazz feeling. Medkomponister er Gary Nicholson på fire sange bl.a. den smukke »Better Word for Love«, Delbert Mc.Clinton på to og Sharon Vaughn/Stephen Bruton på »Trip Around The Sun«, som Jimmy Buffett fik et stort hit med. Her synger Al Anderson den selv, Sharon Vaughn, synger »Do Nothin´Day« og Bekka Bramlett synger sammen med Al Anderson den gospelprægede »Right on Time«.
Tia Sillers synger »What´s a Thousand Miles«, som hun har skrevet sammen med Al. Sidste sang »Two Survivors« er indspillet hjemme hos Al i 1991 og er en slow jazzballade skrevet sammen med Gary Nicholson, og det kunne have været titlen på pladen »Hjemme hos Al, i Den Blå Time«
På mit eksemplar af cd'en sidder der en lille sticker på forsiden nederst til højre, hvor der står The Brand New Album From Legendary NRBQ Guitarist BIG AL ANDERSON, og det er rigtig nok, men det har intet med pladen at gøre.
Titlen på pladen er præcis, hvad pladen er AFTER HOURS og præsenterer en anden side af sangskriveren, sangeren og guitaristen Al Anderson.
BIG AL ANDERSON & THE BALLS Pawn Shop Guitars 2007 AAM06
Allerede året efter kom Pawn Shop Guitars. Al Anderson & The Balls - Gæt hvem ?Jo jo det er stadig det samme hold, men de er tilbage i Juke Jointen. Opskriften fra »Pay before you Pump«, her spilles med stikker og der åbnes med »Something in the Water« historien om den lille pige der pludselig bliver en smuk kvinde, hvor kom det fra, det må være noget i vandet. Næste sang »Poor Me« den »sørgelige« historie fra fyren i baren om at blive forladt af sin elskede, »Poor me, poor me, pour me another«
"This whole CD is all about the band," He said in a telephone interview from Tennessee. "They're the best players in the world. All of the tracks were cut in about 20 to 30 minutes. They're the reason I bother to record."
Igen er alle numre skrevet sammen med andre f.eks. »Just a thought«, der er typisk Delbert McClinton, en soulballade. »Drinkin´on The Weekend« og »Bigger Wheel« sammen med Stephen Bruton. Her trædes ikke nye musikalske stier, men de gamle bliver fornyet og der spilles tæt og friskt, eneste anke lunne være at 14 numre er i overkanten, men man har bare svært ved at stoppe mens legen er god og det er den. Prøv blot at høre tempoet på »What do I feel like runnin«
Tak for kaffe!
Big Al Anderson Strings Amigo Grande 2012
Den foreløbig sidste soloplade fra Al Anderson kom i 2012: »Strings«.
Foruden Al selv på guitar medvirker Richard Bennett, guitar og Vince Gill på guitar og mandolin, Jerry Douglas på dobro og Glen Worf er på kontrabas og den sædvanlige trommeslager er tilbage på whiskers. Disse folk udgør basis på Strings, men Reese Wynans er stadig med Wurlitzer og elklaver, Pat McLaughlin Chris Stapleton på harmony Jim Hoke på accordion og harmonika. Stilmæssigt er vi tilbage til After Hours, men uden det jazzede præg melodierne er mere countryfolk prægede.
Alle sange er skrevet sammen med andre. Stephen Bruton igen med to sange. Den meget smukke »Hearts of hearts« med dobrosolo, og coming of age sangen »Change is in the Wind«, hvor Vince Gill spiller mandolin.
Stephen Bruton var død i 2009 af kræft, men sangene lever stadig.
Stemningen på pladen er ofte let melankolsk, men brydes effektivt med et par sange som »Satan´s just a waitin« eller »I want I want I want« Sidstnævnte skrevet sammen med Pat McLaughlin en af Al Andersons nye legekammerater, som iøvrigt også inkluderer Tia Sillers og Chris Stapleton.
Pladen kan streames på Spotify, og hvis du holder af strengespil så er det et godt valg:
World Famous Headliners World Famous Headliners 2012
World Famous Headliners Now Appearing 2016
Nye legekammerater - et superband, som ingen kender - Al Anderson, Pat McLaughlin & Shawn Camp, er måske ikke household names, men check dem ud, og du vil blive overrasket over, hvor mange sange de tre har skrevet hver for sig og sammen, læg dertil Michael Rhodes på bas og Greg Morrow på trommer, og du har et Superamericana band, så selv om navnet WORD FAMOUS HEADLINERS er ironisk ment, så kunne det være sandt i en anden verden.
Kan det blive mere afslappet ? :
Stilistisk ligger de to plader i forlængelse af Pawn Shop Guitars, men rytmisk er der mere spræl, og desuden kan alle tre guitarister synge, så der er nogle flotte kor, og interessante guitarfigurer, der komplementerer hinanden. Det er stadigvæk klassisk opbyggede sange, men hvis du skal ud og køre langt, så bliver turen kortere med de to plader.
Al Anderson skriver stadig sange, men optræder ikke ofte. Der er dog en del at finde med ham på youtube. F.eks. denne timelange optagelse fra 2021
Big Al Anderson - Parlor Room Home Sessions 4.11 8PM
og hans hjemmeside:
Big Al Anderson
