"...and on guitar: Paul Bollenback"

Smalls eller Vanguard Village?
Brugte i maj en del tid på, hvilken koncert og hvilet spillested, jeg denne gang ville opleve i New York. Rockkoncerterne virkede ikke specielt tiltrækkende, hvorimod der - sædvanligvis - skete en masse på jazzfronten.

Havde først tre dage i byen, som trænger sig på som favoritbyen, dernæst 6 dage efter at være vendt tilbage fra en tur til nationalparkerne, Rocky Mountains, Teton Mountains og Yellowstone. En fantastik oplevelse af et andet USA end det, New York er udtryk for. Kørsel gennem uendelige næsten øde præriestrækninger i de vestlige stater og stop i mindre byer fortalte om andre sociale og kulturelle livsbetingelser end, hvad New York kan tilbyde. De sociale og kulturelle spændinger synes at vokse i byen efter corona og inflation. Mange new york'ere mister for tiden deres arbejde og priserne ryger i vejeret.

Endte med at stå tilbage med to koncertmuligheder. Den ene koncert var på et byens mest kendte spillesteder; The Village Vangaurd, som åbnede i 1936 i Greenwich Village, og som i dag er New Yorks ældste jazzklub. Her spillede ikke mindre end Jakob Bro & Joe Lovano med Larry Grenadier, AC, Thomas Morgan, Joey Baron, Jorge Rossy. Umiddelbart var min reaktion, at det kunne være interessant at opleve dette stærk hold, hvor af mange medvirkede i den medrivende dokumentarfilm: ”Music for Black Pigeon”, som netop foregår  i New York og så på legendariske Village Vanguard.

Hvad var så alternativet, hvis det egentlige i denne sammenhæng giver mening at have et alternativt til, hvad der kunne ligne et meget oplagt valg. På spillestedet Smalls, som jeg havde besøgt året før, fandt jeg en koncert med Byron Landham Quartet. Nu, hvor jeg har en svaghed for både orgel- og guitarjazz, ikke nødvendigvis altid sammen, kunne denne koncert opfylde mine koncertønsker. Det skal afsløret her: Valget faldt på Byron Landham Quartet på Smalls.

Byron Landham Quartet: Fra venstre mod højre: Paul Bollenback, Lucas Brown, Victor North og Byron Landham

Inden jeg traf mit valg, var jeg lige omkring Spotify, da jeg ville lytte til den indspilning Jakob Bro og Joe Lavona har lavet som en hyldest til trommeslageren Paul Motian: ”Once Around The Room”.  Jeg blev ikke videre begejstret over udgivelsen. Fandt den efter min smag for stillestående. Den fængede i alt fald ikke ved første gennemlytning. Hvis valget var faldet på Village Vanguard, var det ikke ud fra musikalske vurderinger, men mere set ud fra den betragtning, at jeg kunne hjemme hjem og fortælle, at jeg have hørt Jakob Bro og en række fremragende musikere på Village Vanguard!
Jeg kendte ikke til Byron Landham Quartet, men fik en stor musikalsk oplevelse. Fortrød ikke, at jeg have valgt Smalls, skønt jeg ikke ved, hvad jeg er gået glip af på Village Vanguard.

Byron Landham Quartet, som udover ham selv på trommer, bestod af Lucas Brown på orgel, Victor North på sax og Paul Bollenback på guitar. Sidstnævnte blev med sit eminente og svingende guitarspil koncertens helt store oplevelse og den i kvartetten, der fik aftenens største bifald. Guitarspillet var langt mere aggressivt og rockbetonet, end jeg normalt har oplevet med orgeljazz, hvad det nok egentlig ikke var.  Bollenback fik den plads, han ville have og syntes gang på gang at overraske sine medspillere med sine varierede og ikke helt enkle soli.

Byrons samarbejde med organisten og saxofonisten; Joey DeFrancesco
Kvartettens leder, Byron Landham, var en hyggelig fyr, som gerne fortalte små historier om sig selv, sin familie og sine medspillere. Han kunne fortælle, at bandet i 10 år løbende havde spillet sammen med orgelspilleren, saxofonisten og trompetisten Joey DeFrancesco, som døde i 2022 kun 51 år gammel. DeFrancesco stødte jeg på musikalsk første gang i 2018, hvor han udgav et glimrende album sammen med Van Morrison: "You’re Driving Me Crazy". Havde tidligere til koncerter hørt danske organister omtale ham som et forbillede.

Paul Landham er fra Philadelphia, ligesom Joey DeFrancesco, hvor han blev en anerkendt og ofte benyttet trommeslager på jazzscenen. I 90’erne og i begyndelsen af 0’erne medvirkede han på en lang række af DeFrancescos indspilninger. Disse gjorde Landham kendt uden for Philadelphia og betød, at han efterhånden tilbragte halvdelen af året på landevejen. I øvrigt har Landham også spillet sammen med den kvindelige jazzorganist Shirley Scott, som var gift med saxofonisten Stanley Turrentine.

Aftens koncert var mere end orgeljazz, som den er blevet spillet af Joey DeFrancesco sammen med kvartettens medlemmer. Udtrykket var i stor udstrækning præget af soul og jazz blandet med hard bop. Lucas Browns orgel var rykket noget i baggrunden og blev dermed ikke dominerende. Kvartetten fandt sit eget udtryk og stod ikke i skyggen af Joey DeFrancesco. Der blev spillet egne kompositioner.

Lidt om koncertens midtpunkt.
Tilbage til Paul Bollenback, om hvem Georg Benson har udtalt:

"Not one jazz virtuoso could put the definition of jazz into words, but all agreed that you know it when you hear it. That's the way it is with Paul Bollenback. It's bona-fide playing, unambiguous, up-front and powerful”. (https://www.allaboutjazz.com/musicians/paul-bollenback)

Poul Bollenback, der som ung opholdte sig nogle år i Indien, hvor han forældre var udstationeret, var i starten af sin karriere optaget af asiatisk musik. Denne inspiration høres især på hans første cd-udgivelse fra 1995: "Original Visions".

Derudover har Bollenback udgivet syv andre indspilninger. Den sidste er fra 2014. Bollenback har været flittig brugt som studiemusiker. Han har medvirket på ikke mindre end 11 udgivelser med Joye DeFrancesco. En håndfuld med hver af de to saxofonisterne; Jerry Thomas og Jim Snidero. Der til kommer medvirken på indspilninger med en langrække kunsterne, som f.eks Steve Gadd, Bob Berg , Ron Holloway og Terri Linne Carrington. Trommeslageren Jeff "Tain" Watts har benyttet Bollenback på fire af sine udgivelser.

Jeff "Tain" Watts er ikke et ukendt navn i Danmark, hvor han har samarbejdet med bl.a. Radioens Bigband og Doky-brødrene. Senest har han medvirket på saxofonisten Jakob Dinesens udgivelse fra 2022: "Unconditional Love".

Musikeksempler fra Paul Bollenbacks soloudgivelser.

Hvad angår indspilninger, tyder det på,  at Bollenbock ikke har været aktiv de senere år. Det ser ud til, at han har brugt eller bruger en del af sin tid på guitarundervisning. I 1997 blev Bollenback adjungeret professor i musik ved American University i Washington. Han har også udgivet en del undervisningsmaterialer til guitarspil.

Ved sine af indspilningerne og undervisning har Bollenback i en årrække medvirket som studiemusiker i flere amerikanske tv-shows: Entertainment Tonight, The Tonight Show, The Today Show, Joan Rivers, and Good Morning America.

Et par eksempler på mange af de indspilninger Bollenback har medvirket på.

Et samarbejde med udgangspunkt i Philadelphia.
De to øvrige musikere i det fremragende band fortjener et par ord. Organisten Lucas Brown, som udover jazz, spiller klassisk musik og er samtidig kirkeorganist. Brown kommer, ligesom DeFrancesco og Landham fra Philadelphia.  Han spillede i årene fra 2018-2021 med DeFrancescos orgeltrio.

Saxofonisten Victor North har ligeledes været en del af jazzscenen i  Philadelphia. Også han har spillet med DeFrancesco. Victor North medvirker på Lucas Browns seneste fine cd-indspilning: Skyviews.

Del Indlæg: Link kopiret til clipboard!

Du vil måske også kunne lide...

Det vil jeg høre på Aarhus Jazzfestival.

Blues explosion i Nordvestjylland

Chuck Prophet til Danmark